The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: Oktober 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: William Jerdan
Sprog: dansk.

Kjbenhavn i October 1846.

Histrede Herre!

Det er smukt, ja, det er Mere, det er hjerteligt og venligt af Dem, at De har skrevet mig til; jeg iler med at bringe Dem min Tak, aandeligt idetmindste trykke Dem i Haanden. Allerede for henved tre Uger siden kom Hr. Beckwith, som har oversat Bazaren, en Morgen til mig og fortalte, hvor srdeles vel ogsaa denne Bog var bleven optagen i England; senere bragte han mig flere Journaler, ogsaa Deres, og De veed neppe, hvor forunderligt et saadant Solskin udefra opfylder mig, det ydmyger og oplfter. Jeg begriber tidt ikke selv, hvorved mine Bger hos Fremmede vinde saa hjertelig Modtagelse, ja, jeg forstaaer ofte ikke selv, hvad det er, som ude lade Menneskene fatte saa megen Godhed for min Person. Jeg har i mit Liv prvet mrke Dage; men i de sidste Aar faaer jeg tusindfold Styrke, tusindfold Glde; jeg synes tidt, Gud er mig for god!

Man synes i England og Tydskland kun at ville have ie for det Gode, der kan vre i mine Skrifter; jeg fler derved en Lyst til at arbeide og tillige en Angest for ikke at kunne levere noget Dygtigere endnu. Bring mine Venner og Veninder i England mit fulde Hjertes Hilsen! Jeg har lnge flt Lngsel efter at see dette Land, hvis Literatur saa forunderligt har beriget min Phantasie og fyldt mit Hjerte. - Af den biographiske Skizze foran i Improvisatoren veed De jo, hvorledes jeg som lille Dreng spillede paa mit Dukketheater Shakspeares Tragoedier, som jeg rigtignok slet ikke forstod. Ingen Digter har senere opfyldt mig mere end Walter Scott; da jeg ved frste Ankomst til Kjbenhavn gik fattig og forladt, tidt ikke havde til et Middagsmaaltid, gav jeg de faa Skillinger, jeg havde, for at faae fra et Leiebibliotek en walterscottsk Roman, og ved den glemte jeg Kulde og Hunger; jeg var riig og lykkelig. Hvor kjr har jeg ikke Bulwer, hvor inderligt nsker jeg ikke at trykke Boz's Haand! Naar jeg lser hans Bger, tro er jeg tidt: det har jeg selv oplevet, det kunde jeg digte! Misforstaa mig ikke, og om De er en Ven af Boz, og han seer disse Linier, han vil ikke betragte det som Forfngelighed; men jeg veed ikke bedre at udtrykke mig, end, at hvad, der ret opfylder mig bliver som en Deel af mig selv. Som Vinden suser i hans Klokkestreng, har jeg tidt den kolde, vaade Efteraarsdag hrt den suse, og Faarekyllingens Pip kjender jeg godt fra den lune Krog i mine Forldres fattige Stue.

Jeg elsker England for dets Digtere! Jeg har tidt og lnge flt Lngsel efter at komme der. - - - - - Mere legemlig strk, end jeg nu er, troer jeg bedre at kunne nyde et kort Ophold i London. Jeg har den strste Lyst til at komme der nste Aar, og jeg kommer vist! ! Jeg tr jo betragte Dem som en Ven? En slags Forestilling om Deres Person har jeg dog; jeg har i en engelsk Journal seet Deres Portrait. Hver Reise er for mig et aandeligt Bad; jeg kommer styrket og forynget tilbage. Ingen Reise, intet Aar i mit Liv har vret lykkeligere} i mere solbelyst end dette sidste! O, De veed ikke, hvor elskelig man i Tydskland har vret imod mig; Fysterne, Kunstnerne, Alle - ja, jeg har kun seet og flt det dle Menneskelige der overalt! Som i Middelalderen Troubadouren kom fra Hof til Hof, er jeg ogsaa kommen) og milde ine saae mig; Huus for Huus aabnede sig, og jeg var i de fleste som halvt hjemme. Jeg har kun Aarsag til at elske Menneskene! I Tydskland kan jeg nu ogsaa udtale mig; desvrre vil det ikke gaae saaledes, naar jeg kommer til London; jeg kan ikke Engelsk; men jeg vil begynde derpaa, og vel er jeg en daarlig Sprogmand, men jeg har et Slags Talent til at kunne med de faa Ord, jeg kan i et fremmed Sprog, klattre igjennem en Conversation, og De, De taler vel Tydsk?

Jeg arbeider flittigt paa en ny Roman, lever et frit, uafhngigt Liv; thi jeg behver ikke Meget; jeg har ogsaa i Danmark trofaste, kjre Mennesker, som jeg med Sjl og Hjerte holder af; min Konge er mig naadig og god, og jeg elsker ham; han er oplyst og del! Fra Tydskland kommer mangt et glad og hderligt Budskab. Og nu fra England! Ja, jeg forsikrer Dem, seer jeg tilbage over hele mit Liv til nu, da prdiker det forsvundne en Prdiken om Gud og hans Kjrlighed, der er langt mere gribende, end nogen Geistlig endnu holdt den.

Bring Ainsworth min kjrlige Hilsen; jeg takker ham, fordi han saa venligt erindrer vort Reiseliv, Dagene i Qvarantainen; han var en hist elskelig Englnder, og jeg har truffet paa mange af hans Landsmnd, jeg har faaet kjre. Da jeg skrev Bazaren, troede jeg rigtignok ikke, at den eller nogen af mine Skrifter skulde vre bleven oversat paa Engelsk, eller havde jeg maaskee slet ikke skrevet Vetturinreisen med den utaalelige Englnder; dog, hvis De havde kjendt dette Menneske og diet, hvad jeg diede med ham - og som jeg ikke har fortalt - da vilde De finde, at jeg ikke har gjort det for haardt. Siden jeg ellers her omtaler Bazaren, maa jeg tillige protestere imod een Beskyldning mod mig i Deres Artikel over samme Bog; Gud veed, De har sagt meget mere Godt, end jeg fortjener; men De siger Noget, som ikke er rigtigt: at jeg altid er imod Jderne. Nei, nei, det er ikke saa! Jeg har altid taget deres Parti, just fordi jeg har seet, man saa ofte var uretfrdig mod dem. Jeg har et ligesaa varmt Sind for dem, som Cumberland havde, da han skrev sit uddelige Drama. De maa give mig Ret; thi jeg har den. De kan ikke vise mig et Sted, hvor jeg har udtalt nogen Uvilie mod dette begavede, ulykkelige Folk.

Men det er blevet et langt Brev og vist, som det frste Brev til Dem, et underligt sladdrende Brev; men jeg betragter Dem alt som en halv Bekjendt, en af Vennerne i et Land, hvor man er mig god, og hvor jeg lnges efter at komme.- Gld mig snart med nogle Ord, at De har lst og optaget alt dette, som jeg giver det: af et fuldt, varmt Hjerte. Mary Howitt beder jeg Dem ogsaa venligt at hilse fra mig, ja, Enhver, som er mig god, min Tak, min Hilsen!

Med udmrket Hiagtelse

Deres hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Histrede Herre!

Det er smukt, ja, det er mere, det er hjerteligt og venligt af Dem, at De har skrevet mig til; jeg iler med at bringe Dem min Tak, aandeligt i det mindste at trykke Dem i Haanden. Allerede for henved en tre Uger siden, kom Hr Beckwith, som har oversat Bazaren, en Morgen til mig og fortalte hvor srdeles vel ogsaa denne Bog var bleven optaget i Engeland, senere bragte han mig flere Journaler, ogsaa Deres, og De veed neppe hvor forunderligt et saadant Solskin udefra opfylder mig, det ydmyger og oplfter. Jeg begriber tidt ikke selv hvor ved mine Bger, hos Fremmede, vinder saa hjertelig Modtagelse, ja jeg forstaaer ofte ikke selv hvad det er ude, lade Menneskene fatte saa megen Godhed for min Person. Jeg har i mit Liv prvet mrke Dage, men i de sidste Aar, faaer jeg tusindfold Lykke, tusindfold Glde; jeg synes tidt, Gud er mig for god! -

Man synes i England og Tydskland kun at ville have ie for det Gode, der kan vre i mine Skrifter; jeg fler der ved en Lyst til at arbeide og tillige en Angest for ikke at kunne levere noget dygtigere endnu. - Bring mine Venner og Veninder i Engeland mit fulde Hjertes Hilsen! jeg har lnge flt Lngsel efter at see dette Land, hvis Litteratur saa forunderlig har beriget min Phantasie og fyldt mit Hjerte. - Af den biographiske Skizze foran i Improvisatoren, veed De jo hvorledes jeg som lille Dreng spillede paa mit Dukketheater Schackspears Tragedier, som jeg rigtig nok slet ikke forstod. - Ingen Digter har senere opfyldt mig mere end Walter Scott; da jeg ved frste Ankomst til Kjbenhavn, gik fattig og forladt, tidt ikke havde [overstr: jeg] til et Middagsmaaltid, gav jeg de faa Skillinger jeg havde for at faae fra et Leiebibliothek en walterskottsk Roman, og / ved den glemte jeg Kulde og Hunger; jeg var riig og lykkelig. Hvor kjr har jeg ikke Bulver, hvor inderlig nsker jeg ikke at trykke Boz's Haand, naar jeg lser hans Bger, tro er jeg tidt, det har jeg selv oplevet, det kunde jeg digte! misforstaa mig ikke, og om De er en Ven af Boz, og han seer disse Linier, han vil ikke betragte [overstr: som] det som Forfngelighed; men jeg veed ikke bedre at udtrykke, end at hvad der ret opfylder mig, bliver som en Deel af mig selv. Som Vinden suser i hans Klokkesang, har jeg tidt den kolde vaade Efteraarsdag hrt den suse, og Faarekyllingens Pip kjender jeg godt fra den lune Krog i mine Forldres fattige Stue.-

Jeg elsker Engeland for dets Digtere! Jeg har tidt og lnge flt Lngsel efter at komme der. For et Aar siden reiste jeg, som De maaskee veed, for tredie Gang til Italien , det var min Hensigt derfra at gaae til Spanien og da over Engeland hjem; men jeg var i den varme Sommertid i Neapel, Sommeren var usdvanlig heed, jeg flte mig angrebet deraf og da jeg i Julimaaned dog vilde [vanskeligt at lste, men:] forlnge Reisen over Sydfrankerige til Spanien, blev jeg saa lidende saa nerveus, at jeg maatte tye til et Bad i Pyrenerne, for [overstr: at] i bjergluften der, at vinde Krfter for at naae mod norden; jeg gik til Schweitz blev der nogen Tid og senere til [overstr: Ettersbrug, Weimar, hvorfor den unge Arvestorhertug er mig inderlig naadig og god, jeg tilbragte lykkelige Dage paa hans smukke Sommerslot, lrte endogsaa at skatte og elske en del Frste Sjl, vendte derpaa tilbage til ] Kjbenhavn, hvor jeg kom for en 6 Uger siden, [overstr: jeg er nu meget legemlig svag, idet jeg,] mere legemlig strk, end jeg endnu er, troede bedre at kunne senere nyde et kort Ophold i London. Jeg har den strste Lyst til at komme der nste Aar, og jeg kommer vist, jeg tr jo betragte Dem som en / Ven? En slags Forestilling om Deres Person har jeg dog, jeg har i en engelsk Journal, seet Deres Portrait. - Hver Reise for mig er, som et aandeligt Bad, jeg kommer styrket og forynget tilbage. Ingen Reise, intet Aar i mit Liv har vret lykkeligere, mere solbelyst end dette sidste! O, De veed ikke hvor elskelige man i Tydskland har vret imod mig, Fysterne, Kunstnerne, Alle - ja, jeg har kun seet og flt det dle Menneskelige der overalt! Som i Middelalderen Troubadourerne kom fra Hof til Hof, er jeg ogsaa kommet, og milde ine saae mig; Huus for Huus aabnede sig og jeg var i de fleste som halvt hjemme. Jeg har kun Aarsag til at elske Menneskene! - I Tydskland kan jeg nu ogsaa udtale mig; desvrre vil det ikke gaae saaledes, naar jeg kommer til London; jeg kan ikke Engelsk; - men jeg vil begynde derpaa, og vel er jeg en daarlig Sprogmand, men jeg har et Slags Talent til at kunne med de faa Ord jeg kan i et fremmed Sprog klattre igjennem en Konversation, og De, De taler vel Tydsk?

Jeg arbeider flittig paa en ny Roman, lever et frit uafhngigt Liv, thi jeg behver ikke meget; jeg har ogsaa i Danmark trofast kjre Mennesker, som jeg med Sjl og Hjerte holde af, min Konge er mig naadig og god, og jeg elsker ham, han er oplyst og del! Fra Tydskland kommer mangt et glad og hderligt Budskab og nu - fra England; ja, jeg forsikrer Dem, tidt troer jeg min Erkjendelses Lykke er en Drm! seer jeg tilbage over hele mit Liv til nu, da prdiker det Forsvundne en Prdiken om Gud og hans Kjrlighed, der er langt mere gribende, end nogen Geistlig endnu holdt den.

Bring Ainsworth min kjrlige Hilsen; jeg takker ham, fordi han saa venligt erindrer vort [overstr: Liv] Reiseliv, / Dagene i Qvarantainen; han var en hist elskelig Englnder, og jeg har truffet paa mange af hans Landsmnd, jeg har faaet kjre. Da jeg skrev "Bazaren", troede jeg rigtignok ikke at den, eller nogen af mine Skrifter skulde vre blevet oversat paa engelsk, ellers havde jeg maaskee slet ikke skrevet "Vetturinreisen", med den utaalelige Engelnder; dog dersom De havde kjendt dette Menneske, diet hvad jeg diede med ham - og [overstr: ikke] som jeg ikke har fortalt - da vilde De finde, at jeg ikke har gjort det [overstr: for at ligne andre Forfattere for] for haardt. Siden jeg ellers her omtaler Bazaren, maa jeg tillige protestere imod een Beskyldning mod mig i Deres Artikel over samme Bog, Gud veed De har sagt meget mere godt end jeg fortjener, men De siger noget som ikke er rigtig, at jeg altid er imod Jderne.! - Nei, nei! det er ikke saa; jeg har altid taget deres Parti, just fordi jeg har seet man saa ofte var uretfrdig mod dem. Jeg har ligesaa varmt Sind for dem, som Cumberland havde, da han skrev sit uddelige Drama. De maa give mig Ret, thi jeg har den. De kan ikke vise mig et Sted, hvor jeg har udtalt nogen Uvillie mod dette begavede, ulykkelige Folk. -

Men det er blevet et langt Brev og vist, som det frste Brev til Dem, et underligt sladdrende Brev; men jeg betragter Dem alt, som en halv Bekjendt, en af Vennerne i et Land hvor man er mig god, og hvor jeg lnges efter at komme. - Gld mig snart med nogle Ord, at De har lst og optaget Alt dette, som jeg giver det, af et fuldt varmt Hjerte. Mary Howitt [overstr: som De vist maa kjende] beder jeg Dem ogsaa venligt at hilse fra mig, ja Enhver som er mig god, min Tak min Hilsen!

med udmrket Hiagtelse

Deres hengivne

H.C. A. -

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 1061-64)