The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. september 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

187. Til E. Collin.

Oldenburg 24 September 1846.

Min inderlig kjre Ven!

I denne Morgenstund kom et deiligt tykt Brev, det var fra Dem, Deres Fader og Jonna! hvormegen Glde kan man dog lgge ind i et saadant Papir! Tak og atter tak i velsignede kjre Mennesker! jeg skriver strax igjen jeg kan ikke andet, det er som jeg maatte og kunde strax rkke Eder Alle Haanden! O kjre Ven hvor De er del og god mod mig, De veed ikke hvor det rrer mig, opfylder mig at De skriver saaledes paa min Biographie; jeg forsikkrer Dem jeg har hver Gang det kommer mig i Tanken, en Forlegenheds Flelse, en Taknemlighed,–jeg opfatter det nu, som noget ganske Magelst, jeg veed jo hvor meget Skriverie De har!–En Time efter at jeg i Leipzig leverede paa Posten mit sidste Brev til Dem, modtog jeg Deres.–Tak og atter Tak! De begriber ikke med hvilken Inderlighed jeg tnker paa Dem.–Reutscher boer i Berlin, ham har jeg ikke kunnet tale med, og det som i Manuscriptet var udeladt var omtrent den 10de til 12 Linie forfra, samme har jeg tilfiet, det var noget om vor Herre, og altsaa kan ingen Anstd findes hos Personer. De to Stninger De melder mig De har udeladt, billiger jeg naturligviis ganske, slige Pletter er det umueligt at undgaae, naar man saa hurtig og paa en evig vexlende Reise skal nedskrive sine Erindringer, og ieblikkelig lade disse gaae Postveien. De kan troe det har vret et ikke let Arbeide at samle i Tanken det Hele, at sammentrnge det paa Papiret og det i een eneste Nedskrivning, jeg er ogsaa aldeles vis paa at dette Arbeide har lige saameget som Heden virket paa mit hele Nervesystem.–Jeg har ikke kunnet taale denne idelige Tanken!–At De har foretaget en Forandring hvor jeg nvner Dem er jeg, eftersom De opgiver mig mit Skrevne srdeles taknemlig for. Jeg forstaaer slet ikke hvorfor den Understregning er kommet thi han var den frste; jeg har mueligtviis vilde understrege han og ikke var, thi i dette sidste er der jo ligefrem en Grovhed.–Bitter mod Kjbenhavnerne synes jeg ikke at have vret og vil ikke heller synes det. Det lille Lystspil bliver altsaa hvor det er, og altsaa kommer Intet der om i Biographien. Om Dedicationen, kunne vi tale naar vi sees, lad Ingen derfor endnu vide hvem jeg tiltnker den.–Jeg blev henved 10 Dage i Leipzig og traf altsaa sammen med Lorck, hos hvem jeg tilbragte en ret behageligAften. Professor Wolff fra Jena, der corrigere[r] den tydske Udgave af mine Skrifter, var flere Dage i Leipzig og vi fik en Deel bestilt. Jeg traf

her i Theatret Etatsraad Kock og Maleren Berg, den frste har vel bragt det collinske Huus min Hilsen.–Fra Leipzig reiste jeg i een Tour paa Jernbane til Braunschweig, men flte mig den sidste Deel af Reisen meget angrebet, jeg har ikke ret Krfter endnu; i Banegaarden modtog de Mares mig og i hans Hjem blev jeg en Dag, gik saa til Hanover, hvor jeg efter Deligense Indretningen, ndtes til at reise med den Post, som afgik samme Aften Klokken 11. Temmelig trt naaede jeg Bremen hvor jeg var om Middagen hos Fru Eisendechers Forldre, (en riig Kjbmand Hartlaub); Lverdag aften den 19 indtraf jeg her i Oldenburg; Eisendecher og een af Ministeren Beaulieus Snner, vare paa Posthuset og ventede mig; paa det hjerteligste blev jeg modtaget; jeg har igjen min hyggelige Stue, man pleier mig godt, thi jeg er en Skrlling, og kan slet ikke med at gaae og gjre Vesitter; Luften er ogsaa i en hi Grad kold og vindig; jeg maa allerede tage Vinterti paa.–I Dag har jeg vret hos Storhertugen, der var srdeles naadig og elskvrdig. Det er underligt, som jeg, at have ude i Verden overalt et Hjem og see venlige, milde Ansigter. Min Landsmand Jerndorff, som boer i Oldenborg, var med sin Familie i Aftes indbudt her hos Eisendechers, han fortalte mig at i Vinter, da jeg reiste i Tydskland og blev saa vel modtaget, havde der i en dansk Avis staaet noget ondt om mig, en Slags Misundelse vel, at jeg ruste, som Probenreuter om ved de tydske Hoffer, at det saarede mig og det i dobbelt Henseende begriber De og kastede ligesom en Slagskygge over min Glde ved snart at flyve hjem, hvor jeg maaskee hilses med Corsaren eller et andet kjbenhavnsk Blad. Dog, Sligt skulde jeg ikke skrive ned og mindst til Dem, der hrer til de Enkelte, som gjr mig mit Fdreland til et Sted319 jeg kan lnges efter!–Jeg er jo i Grunden et lykkeligt Menneske, jeg erkjender dette og De veed det!–Jeg har virkelig ieblikke hvor jeg med hele min Sjl, med en Veemod og Lngsel som aldrig fr, flyver med Tankerne mod Kjbenhavn, Gid jeg ret kunde vre Noget for mine Kjre der! Ingensinde have de mere, end just paa denne Reise, hvor jeg jo dog som var jeg et betydeligt Menneske i Verden er blevet modtaget ude, sat sig fast i mit Hjerte!–O Gud lad mig beholde dem lang Tid!–Jeg fler en Angest, en Skrk ved Tanken om at Een af dem kunde de!–Gud lad mig vre den frste!–Hils dem Alle hjemme! hils tusinde Gange, kjrligt og inderligt!–De sagde engang at hver Reise jeg gjorde bevirkede en Forandring hos mig,

jeg faaer nu snart at vide hvorledes De synes[, om] det er til det Bedre denne Gang. Min Haandskrift af Biographien er nu naturligviis Deres Eiendom, men De laaner mig den nok naar jeg kommer hjem, thi for rsteds og Thieles vilde jeg nok lse den paa Dansk.–

Naar jeg kommer hjem er De og Deres Jette vel flttet ind, er De ikke saa kommer jeg derud, men saa maa De skaffe mig Natly for een Nat, thi ellers er det for meget kun en Svip!–dog De er vel inde?

Er Madam Thyberg og Deres Svoger kommet? Fik De af Carstenskjold min Ring da De var i Wien, eller har Carstenskjold selv bragt Deres Fader den?–Hils Hartmann og hans Kone! har han gjort noget ved Ravnen? Carl Weis siger De at han tidt er mig i Tankerne, og nu Levvel

Deres trofaste broderlig

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter