The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. september 1846
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

186. Fra E. Collin.

Kjre Andersen. Vore sidste Breve maae have krydset hinanden, thi ellers kan jeg ikke begribe, hvorledes De kan skrive, at jeg ikke skriver til Dem, jeg, som netop gaaer i en stadig Beundring af mig selv, fordi jeg iaar er saa flittig i den Henseende. De skriver, at Reuscher overstter daarligt, at der ere oversprungne Steder som jeg umulig kan have udeladt. De maatte jo kunne have seet mit Manuscript hos ham, da han overstter efter det, De kunde da have opgivet mig Stedet, og det vilde interessere mig, thi saaledes i sin Almindelighed kan jeg ikke svare for det. Saavidt jeg nu erindrer, har jeg kun 2 Steder i hvad jeg hidtil har lst, bestemt hele Stninger til Udslettelse, og disse vil jeg nvne Dem, for at De, hvis De nsker det, igjen kan faae dem anbragt, nemlig:

1. Historien om en Smaapoet der i Kongens Forgemak vilde lre Dem, hvorledes Colosseum staves, er dog altfor dagligdags, dertil er den bredt fortalt'ndash;jeg siger Dem min Mening lige ud, for det kan jo ikke fornrme Dem'ndash;og endelig er den overfldig, thi jeg kan forsikkre Dem, at der nsten paa hver anden Side tales om, hvorledes Folk rettede paa Dem; at De ikke glemmer dette, kan Ingen fortnke Dem i, men for Publicum er en Anecdote som hiin dog altfor lidt interessant og characteristisk. Ikke sandt?

2. Ved Reisen til Sverrig siger De: Da kjendte man ikke, hvad man nu kalder skandinaviske Sympathier[.] Dette Udtryk har jeg ladet staae, endskjndt jeg havde en Flelse af, at man vilde finde noget spottende i det Understrgne, som De dog ikke har meent. Men derefter flger en Passus, som skal bevise factisk den Nedarvede Mistillid, nemlig om Gadedrengene, der skrige efter Svenskerne der kjre i Kane. Denne Bemrkning er vel factisk sand, men usandt anvendt; sprg Dem selv, om den med Forholdene her bekjendte Kritik ikke med Rette vilde kunne bebreide Dem, at De havde fortalt Tydskerne denne Fabel, for at nedstte Kjbenhavnerne; thi det er dog en vitterlig Sag, at Gadedrengene pibe og skrige ad alle Kaner og ikke alene efter Svenskernes; og selv om dette ikke var saa, er da ikke Gadedrenge Commercen de skandinaviske Sympathier aldeles uvedkommende! Jeg behvede vel ikke at udbrede mig saaledes herover, thi jeg tvivler ikke om, at De er enig med mig heri; men jeg interesserer mig altfor meget for, at dette Arbeide'ndash;der ud i det Hele kunde have fortjent en omhyggeligere Bearbeidelse, end en Reise kan give Tid til'ndash;kan vre frit for Pletter. Til saadanne Pletter vilde jeg henregne, dersom man i Deres Bog ved Siden af en retfrdig Harme over tidligere Uret skulde finde en rgerlighed imod Kjbenhavnerne, kort sagt, at De skulde betragtes som en Nicolai, der skrev: Kopenhagen, wie es wirklich ist. De staaer for godt og sikkert nu, til at tage Notice af alle Smaaligheder. Jeg er i det mrkelige Tilflde at maatte melde Dem, at jeg endog har foretaget en Forandring i det Sted, hvor De nvner mig; De siger: kunde man numerere Vennerne, maatte han faae No. 1, thi han var den frste. Denne Understregning af Ordet var udtydes lettelig som om det var forbi dermed og at jeg ikke er det meer, men det troer jeg ikke, at De har meent, ellers skulde jeg sandelig ikke have rrt derved; men forresten fortryder jeg nu, at jeg har rrt ved dette Sted. Deres lille Lystspil sender jeg ikke til Oldenburg i Henhold til hvad jeg i mit forrige Brev har sagt. At Biographien skulde udkomme i October, er Lorck allerede for lang Tid siden gaaet fra. Men at jeg, hvis alt gaaer som hidtil, skal gjre den frdig i October, er vist; jeg taxerer den til 60 70 af mine Ark, og jeg ender i Dag det 30te, altsaa omtrent det Halve.

Jeg veed saagu ikke, hvad skal jeg sige om Dedicationen; lad det vente til De kommer hjem, saa kan vi snakke mere gemytligt derom.

Fader skriver Dem selv til. Farvel kjre Ven

Kbhvn. d. 19 Sept. 1846.

Deres uforanderlige

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost