The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. juni 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

30. Til E. Collin.

Berlin den 14 Juni 1831.

Kjre, kjre Ven!

Nu har jeg vret to Dage i Berlin og ret travet om, to Dage maa jeg blive endnu, for at indrette Reisen saaledes at jeg i nste Uge kan komme med Vilhelmine hiem fra Lbeck Kiel strkker min Kasse ikke til, jeg kommer dog til atgive 6 a 7 Luidorer mere ud end jeg havde med, og dette forbittrer mig ordenligt lidet. Hvorledes ellers Byen her smager mig vil De kunde see af flgende:

Berlin.

Snoerlige Gader, Palai ved Palai,

Man bliver trt af at gaae og at see;

Pne Soldater, den frste jeg saae,

Flte jeg gjennem mit Hjerte gaae,

Og jeg brd ud: Hvilken Krop! hvilke Been!

Gud, hvor det dog er en nydelig een!

Unter den Linden, Alverden gik,

(Smukkere er det i Kobberstik)

Gaderne stve og Ungdommen med

Ak, det gjr inene stor Fortred!

gte Berliner-Witz finder man her,

Og den er kostbar, tro mig, isr,

Hvis den med Schnelposten skulde herfra,

Blev den for dyr, ved sin Tyngde, ak ja!

R bliver snurret, man siger mein Jott (O: mein Gott)

Ellers er Folket meget godt.

Byen ja, vendt paa kryds eller tvers,

Bliver for stor til at stte i Vers.

Moral.

Mrk Dig: Moralen er saare fiin,

Man kan faae ud af det store Berlin.

Tro ellers ikke, at de mange nye Digte, jeg har in mente, ligne dette, nei dette er et Berliner Barn, der har sin medfdte Hang til at vilde gjlde for vittig, de andre ere Naturbrn, der endnu ligge ved mit Hjerte og vente paa, at Vingerne skal voxe, saae de kan flagre ud i Verden og fortlle mine Drmme.

Hamborg den 19 Juni.

Nu er jeg Dem da en 38 Mile nrmere; de 2 sidste Dage morede jeg mig dog noget i Berlin; men mit hie Bifald har dog denne store Stad ikke; saa behager Hamborg mig mere; jeg saae Museet i Berlin, Malerierne vare bedre arangerede der end i Dresden, men kunne i Vrd ikke sammenlignes med disse; jeg saae nogle bermte Christi Hoveder af Heghev. d. Goes, men de mishagede mig i hieste Grad; aldrig kan det kaldes herligt, der er vmmeligt; det var vist meget naturligt, de svulmende Aarer, Blodpletterne og de tunge Sveddraaber, men kelt i sin hele ngne Natur. Ved Chamisso blev jeg indfrt i et literairt Selskab, hvor Berlins skjnne Aander vare samlede, dog La Motte Foque og Strekfusz vare paa Reise, saa jeg ikke traf disse, derimod, Holtey, Wilibald Alexis (med hvem jeg blev meget gode Venner) Hitzig, Zimroch osv, osv; det var meget moersom, men grusomt tydsk, og de declamerede allesammen deres Digte, undtagen jeg; nsten troer jeg at sligt et Selskab, kunde curere mig for denne min Ungdoms Synd. Ved min Afreise digtede Chamisso et Vers til mig, som De skal see; Mine Penge holdt da op da jeg kom til Berlin og jeg har maatte bruge flere Luidorer, end jeg sidst troede, men til min Trst, hrer jeg af Freund i Altona, at de ikke gjelde nr saa meget, som jeg havde troet, og at jeg altsaa fra Kjbenhavn havde betydeligt mindre med end 75 Species62; De sagde, nemlig, at en Luidor eller Fredriksdor var = 4 Species, men den er kun 3 Species og nogle Skilling. See, det gjr en betydelig Forskjel. I Hamborg har jeg gjort Digteren Maltits Bekjendtskab; De veed maaskee at han er forviist fra Preusen for et Lystspil Skyld, nu har han skrevet et Digt Polonia, troer sig derfor ikke sikker i Hamborg, og reiser derfor i disse Dage til Paris, indtil de politiske Storme har lagt sig. Han kjendte ogsaa mit dende Barn, og i Prosa maatte jeg give ham Ideen af nogle af mine Digte, der lod ret til at interesere ham, han bad mig endelig at lre Tydsk, saa jeg kunde skrive det, og spaaede mig da en sjelden, glimrende Lykke. Ved Afskeden forrede han mig sit sidste Arbeide Pfefferkrner hvori der er ganske fortrffelige Sager. Fru Dannemann med Familie, Generalinde Bylow og lille Baron Stampe ere her i Byen.

Lbeck den 22 Juni 1831.

Mit Brev har jeg bestemt at sende hjemme fra Kjbenhavn til Dem, da jeg jo nu reiser temmelig hurtig afsted, dog, Gud veed om dette vil finde Sted; igaar kom jeg her til Lbeck og da jeg i Dag melder mig til Dampskibet, tr man ikke tage mig med, eftersom jeg kommer fra Berlin, da alle preusiske Stater, (selv Rhinprovindserne?) ere erklrede mistnkte; jeg har maatte lbe til vor Gesandt, Raadet o, s, v, men endnu har jeg kun faaet en Atest, at her i Byen er ingen Cholera; Captainen er i en stor Kamp om han tr tage mig med, i Aften faaer jeg Bestemmelsen at vide, saa jeg endnu ikke ret veed, hvor jeg ender dette Brev, i Kjbenhavn eller under Quarantaine. Det er grusomt kjedeligt.

Kjbenhavn den 25 Juni.

Igaar Middags Kl: 2 kom jeg her til. Vor danske Gesandt i Lbeck hjalp mig bort med Dampskibet, ellers havde Captai[n]en ikke taget mig med. Hjemfarten var meget behagelig kun i Prst-Bugt blev jeg sesyg, efter som vi der fik en temmelig Segang; der var ingen Danske ombord, saa at jeg maatte tale tydsk lige til Toldboden; saa jeg endnu ikke er kommen ud af velsen. Deres Broder Gotlieb var den frste jeg saae af Familien, siden Deres Fader og Svoger; i Eftermiddag vil jeg besge de Andre. Gid De, kjre Collin, var her! jeg lnges ret efter Dem; tnker De ogsaa imellem paa mig? Nu ligger min Reise, som en deilig, broget Drm, jeg er vaagnet fra; om nogle Dage, efter at have hvilet mig lidt, tager jeg fat paa at skrive den. Jeg tnker vi kan faae Reitzel til Forlgger. Det er saa kjedelig selv at samle Subscribenter og sine Venner br man da heller ikke alle Tider plage. En Forlgger faae vi vel nok; Ikke? De maa endelig skrive mig til! Skriv mig et Brev her til Kjbenhavn, fr De selv kommer; jeg skriver gjerne endnu til Dem dersom De bryder Dem derom, nu jeg er hjemme. Hver Postdag vil jeg med Lngsel forhre om der ikke kommer en lille Brevdue fra Dem, thi63 jeg faaer sikkert Brev, det haaber jeg. Overskou traf jeg i Hamborg, han var usigelig lykkelig, for alt hvad han saae, kun indsaae han, at Pengene neppe holdt saaledes ud, som han havde tnkt sig. Det overraskede mig meget, ved min Hjemkomst at hre, at Lesse var dd; det var en Familie jeg holdt meget af, og jeg veed hvor dybt dette Slag har rrt Konen. Nyt fra denne vor kjbenhavnske By veed jeg endnu ikke, da jeg er den, de andre vil hre Nyheder af; kun kan jeg fortlle Dem, at der ligge, vist over, 100 Skibe med Qvarantaine Flag, og man taler ikke om andet end Cholera, jeg har derimod slet ingen Frygt, i det mindste for min Person; Ukrud forgaaer ikke saa let! (dog, denne Beskedenhed mener jeg da heller ikke med). Nu lev vel! dersom De vil skal De endnu faae et langt Brev fra mig, men De maa ogsaa skrive mig til, og det ret snart, eller ogsaa komme hjem, hvor jeg da, i mange Henseender glder mig til at tale med Dem, nsten troer jeg, at hver lille Sommerreise bringer mig nrmere til Dem; gjennem Papiret tr Hjertet bedre betro sig, man fler sig ikke tilbage stdt af det legemlige jeg; ja, Alt hvad der ret ligger mig paa Hjertet vil jeg altid betroe Dem, og De vil altid blive, hvad De er mig, en broderlig, tro Ven; Gid jeg ret kunde lade Dem lse i min Sjl, og ret vinde Dem saaledes, som [jeg] vilde. Lev vel

Deres oprigtige Ven

Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost