The Hans Christian Andersen Center

Dato: 31. maj 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Voigt
Sprog: dansk.

Leipsig den 31. Mai 1831.


Kjre, kjre Christian!

Igaar ankom jeg her til, og min frste Beskjeftigelse er at begynde paa det Brev du skal have fra mig fra Dresden. - O, hvor meget underdeiligt af Guds store Natur, har jeg dog seet siden jeg sidst skrev! Onsdagen den 25 Maj tog jeg med Snellpost fra Braunsweig til Goslar. Her var jeg frste Gang imellem Bjerge, o havde du vret her! min kjre, kjre Broder! De ligne ikke Skyer, ikke Havet, nei det er en Natur man maa see, men dog ikke kan fortlle; et svulmende Steenhav, en Kjmperuin, der synes afbrndt, og nu pyntet med dunkle Graner. Jeg var inde i Bergvrket. Gangen glindsede af Kobber og Slv. Vandet bruste over mit Hoved med saadan en Larm at jeg knugede mig fast til min Frer. - Fra Goslar begyndte min Fodtour der i 4 Dage omtrent var 16 Mile, maaskee mere. - Jeg besteeg Brocken fra Ilse. 3 Stunde gik det immer Berg auf, jeg blev saa trt og hungrig, at jeg maatte hvile flere Gange. Ilsefloden styrtede i prgtige Vandfald over de store Klippeblokke, kridthvidt Stv foer over de sorte Afgrunde og altid blev det koldere, nu saae vi Sneen og jeg var paa Bjergtoppen, men Alt var Nebek Vi sad alle i en kel Sky, der vist nedenfra kunde see meget poetisk ud, men her oppe var kold og mrk; jeg havde Ild i Kakelovnen og maatte drikke 2 Glas Puns, fr jeg kunde finde mig i det. - Lngerud paa Aftenen begyndte det at blse; Skyerne foer som lette Taager tt forbi mit Vindue. Blandt de mange Reisende der, var ogsaa 30 i et Selskab, der alle havde Musik med (i 10 Aar havde der ei vret Musik paa Brocken). Disse spillede, toge Kosteskafter og Ildklemmer og dandsede en Hexedands idet Maanen brd frem. - Om Morgenen Klokken 3, blev der kaldt paa os, og tnk dig min Lykke, det var klart; (noget som er sje1dent!). Dybt under os var Alt Skyer; i Dalen har man ikke kunde seet Solen for den graae Himmel. O, det er et underligt Syn, kun at see Skyer dybt under sig. Det var et uhyre Hav, hvor de hvide Blger vare forstenede. Snart dampede nogle bort og vi. saa Bjerge en 12 Mile borte. I Brocken-Bogen, hvor man skriver, sdvanlig et lille Vers, skrev jeg det frste paa min Reise:


Hit over Skyen staaer jeg her,

dog, Hjertet maae bekjende:

du var dog Himlen meere nr,

den Gang du var hos hende!


Fra Brocken besgte jeg Baumanns Hle, den er saa dyb, siger man, at, om man endog gik 14 Dage derinde, fandt man dog ei den ydderste Grndse. - De forunderligste Figurer har Drypsteenen dannet, og jeg var her flere 1000 Fod under Jorden. Du kan troe, at jeg klattrede lidt ngstelig ned af de lange smalle. Stiger, med min Lampe i Haanden. - I Blankenburg var jeg en Nat over og saae her, frste Gang, Ruiner af en Borg, der var hukket ind i. Klippen, denne var lodret ned paa den eene Side og vi talte derfra 10 a 12 Kjbsteder med Magdeburg i Spidsen. - Dog noget af det Skjnneste paa Harzen saae jeg siden, samme Eftermiddag, nemlig Rosztrappe, en romantisk vild Fjeldegn, hvor en Flod bruuste under os; man skjd en lille Pistol af, og den dundrede som Kanoner mellem de stolte Fjelde. Her drak jeg Bergwasser, et Slags Viin, man prsser af Bgetrerne, det smagte som Champagne. - I Alexisbad vare kun faae Gjster, jeg drak af Brnden, men det smagte som Blk. Her i Leipsig saae jeg i Aftes italiensk Opera, Wilhelm Tell, af Rosini; Stykket er saa stort, at hverken Sangere, Orkester eller Publicum kan see det Hele paa eengang, derfor fik jeg kun de 2 frste Acter i Aftes og skal nu i Aften see de to andre;- Theatret er ikke ganske saa stort som vort. I hee1e Stykket bliver ikke talt et Ord, alt er Recitativ hvor der ellers skulde tales. Jeg var hos Brockhaus igaar for at hilse paa Lotte Oehlenschlger, hun blev uhyre overrasket over at see mig her, og skabede sig da saa grausomt, at det var en Skam. Jeg har ellers her fundet en Dansk, der strax idag besgte mig, en riig Boghandler fra Christiania Hoppe, vi gaae i Aften i Operahuset, erste Rang, for at lade os see. - Mig tage de alle for en Engelnder, og her i Hotellet har man sagt til de flere der have spurgt om mig, som Dansk, at her ingen var. - Men nu lev vel! i Dresden mere! Din Christian.


Dresden den 3 Juni.


I Dag har jeg vret paa det store Billedgallerie, havde vor bermte Landsmand Dahl ikke frt mig derhen, havde jeg ikke kommet der, eftersom Galleriet i denne Tid er lukket, da man ordner Malerierne. O Raphaels Madonna og Corregio[s] Nat, er det allene vrd, at reise til Dresden for! - Jeg kom her igaar Middags, og var alt om Aftenen til Thee hos Tieck; her var en Fiinlnder, der havde reist Verden rundt med Krusenstern, samt to Nordmnd, foruden Dahl. Tieck underholdt sig lnge med mig, og overtydede mig om det feilagtige i Oehlenschlgers Coreggio. Siden lste han 2den Deel af Schackspears Hendrik den 4de for os og en udvalgt Kreds; det var noget ganske underdeiligt. Jeg har ellers en slem Tandpine, der flger med mig paa min hele Reise, og gjr, at jeg ikke ret kan tumle mig, som jeg vilde. - Jeg har da allerede givet flere Penge ud end jeg havde bestemt, her til Dresden. - Du skal see, hvilke Regninger jeg har faaet! men jeg har ogsaa brilliant Opvartning, en 3 a fire der lbe om mig, saa det i Frstningen generede mig, nu kan jeg bedre tee mig, som en fornem Herre!


den 4. Juni.


Igaar da jeg spadserede paa de brhlske Therasser, mdte jeg vor Landsmand Frhlig, der kommer nu hjem fra Neapel, vi have i Dag vret i Katholsk Kirke sammen og hrt Kastraterne, jeg blev ganske veemodig derved, der ligger saadant noget dybt, smerteligt i deres Sang, at Hjertet maa svulme derved. Veiret er ellers daarligt, men det er frste Gang paa min Reise. Det regner og er koldt som i Kjbenhavn! O gid jeg kunde flyve lngere mod Syden, der fler jeg mig hjemme; jeg har slet ingen Hjemvee efter Kjbenhavn, der er heller intet der, intet i Danmark, jeg med hele min Sjl kan hnge ved; aldrig vil mit Hjerte mere komme til at elske, jeg er skuffet i min frste, varme Tiltroe; o jeg frygter nu at blive kold, kold mod Alt i den vide Verden, uden Verden selv; Guds store, herlige Natur; Ene er jeg bestemt til at spadsere om i den, intet Hjerte elsker mig ret! - men det er nu min Bestemmelse, og jeg er jo meget lykkelig!


Dresden den 9de Juni.


I Aftes kom jeg her tilbage fra min Udflugt til det saxiske Schveits og de bhmiske Bjerge, strax til morgen lb jeg paa Posthuset, hvor jeg alt flere Gange har spurgt om Brev fra dig, og blev da, naturligviis saare lykkelig ved at finde dit kjre, kjre Brev. Du har sendt det den 31 Mai, altsaa den samme Dag, jeg i Leipsig begyndte paa Dit. - Vore Tanker have mdt hinanden. - Du siger mig saa lidet om Riborg, men du veed da heller ikke meget, kan jeg nok vide! - Hver Gang jeg tnker paa hende, fler jeg en Smerte saa usigelig dyb, men jeg kan ikke grde, jeg elsker hende heller ikke mere, det er vist, men jeg lider nu mere ved Erindringen om hende, jeg har en Tomhed - O Gud, Christian, gid du aldrig fle hvad jeg fler; - Min Reise bringer mig ikke til at glemme hende, nei, jeg kommer ikke helbredet tilbage, maaskee roligere, mere forstilt, min Smerte er ikke for de kjedelige Hverdags Mennesker, med dem maa jeg lee og slaae Koldbtter for ikke at gjlde for en felsom Nar. - Jeg br ikke bede dig at hilse hende, hun har det jo ogsaa godt i det smukke lille Huus hos ham, hun ret elsker; - men lee af mine Flelser, kan hun dog ikke; det er en djvelsk Tanke, og jeg kan ret ved den fle, at jeg har sydlig Blod i mine Aarer, o, havde jeg dog dig her! du er mig jo tro? - Du kjre, kjre Menneske! - men ikke mere! jeg vil ikke slutte mit Brev i Dag; mit Humeur er sat lidt i Bevgelse. - Vi sees snart. - Cholera er nu kun fire Mile fra Berlin, derhen gaaer jeg med Posten imorgen, der er slaaet en Cordon tt ved, hvor vi skal forbi, men jeg er slet ikke bange, hvad godt skal vel jeg gjre i denne Verden!

din Christian!


Dresden den 10 Juni.


I Aften Kl. 6 flyver jeg med Iilvognen herfra; jeg har i Dag faaet nogle ret kjre Erindringer fra vor bermte Dahl, nogle Skizzer; jeg har nu sagt Tieck Farvel, han trykkede mig til sit Hjerte, kyssede mig paa Kinden og bad mig have Mod til at gaae den herlige Vei, Gud havde aabnet for mig, jeg maatte grde, som et Barn, jeg flte, at jeg var ham kjr, at han erkjendte mit Digtervrd, han bad mig endelig love at skrive Tydsk. - O, hvor det bedrver mig at sige Farvel til de kjre, stolte Bjerge, nu gaaer det til det fornemme Berlin og derfra over den flade Sandrken, til Havet brer mig til Danmark. - Ja, jeg elsker Bjergene, jeg elskede dem fr jeg saae dem, og dog ere de ganske anderledes end vi drmme det der hjemme. Dunkelblaae, med sorte Graner, og hvidblaae Nebel stige de op mod Guds Himmel! jeg seer dem vist aldrig meer! - dette er det sidste fra Dresden!

Berlin den 11 Juni.


For en Time siden ankom jeg her, efter at have kjrt hele Dagen og Natten. Ja, dette er en By! Pallai ved Pallais! Alt er Pragt. Jeg boer i Hotel de Russie hos Vaudeville digteren Angely, der ogsaa er Gjstgiver, her er saa elegant, at det er en Lyst. Jeg har et deiligt Sovekammer med en Balkon, og en stor Sal, med rde Silkegardiner, en Tjener i Liberie sidder udenfor Dren og venter paa mine Befalinger; man tnder i dette ieblik Voxlys i min Lysekrone, og Tjeneren siger: jeg kan faae Alt hvad jeg nsker mig (?). - Det er vist en Forfrer! - Men nu er her ikke Plads til mere! jeg maa da sige dig lev vel! fra dig faaer jeg vel ingen Brev i Hamborg? Jeg kommer der om 6 Dage. Imorgen er jeg saa heldig at faae Oberon at see paa det store Operahuus, men jeg maae da ogsaa give det dobbelte af hvad vort Parquette koster. I Aften spille de Fra Diavolo, men det er nu forsildig ,for mig, jeg skal strkke mig lidt og spise Steeg, Fisk og Jordbr og prve deres Viin; jeg er temmelig trt, og nogle nye Stvler fra Dresden jeg havde paa har klemt mig grusom. Hils fremfor alle Johan, dem hjemme, Graae, Jacobus, rreboe o.s.v. o.s.v. - Snart har du mig! i det seneste om 14 Dage, rimeligviis kommer jeg med Wilhelmine. Jeg lnges efter dig, du kjre Vsen, dog i Tankerne er jeg hos dig.

Din Christian.


I Margen: Tjeneren fortller, at Choleraen kun er 1/4 Miil her fra; vr ikke bange! jeg er rolig.


Udskrift:

Dem Herrn Studiosus Theologi

C. Voigt. HestemllestrdeNo 123 1 Sahl in Copenhagen

(Segl) H. C. A.

fr. Hamburg

Tekst fra: H.C. Andersens Hus