The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. august 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

181. Til E. Collin.

St Goar 8 August 1846.

Kjre Ven!

I det Brev jeg i Genf fik fra Deres Fader stod: Eduard sprger om i De vil lade den nye Barselstue trykke? den Skilling kunde jo ogsaa tages med? Med eller uden Navn?–Penge behver jeg for ieblikket ikke og det er jo heller ikke den Tid Folk kjber Comedier, da Theatret er lukket, dette har jeg, som De vel veed, svaret; imidlertid er det med eller uden Navn lbet mig om i Hovedet og jeg er kommet til det interessante Resultat at jeg ikke veed hvad jeg skal gjre: Vil De og Deres Fader tage flgende Punkter i Overveielse: troer De at jeg kan have nogle Ubehageligheder ved at fremtrde som Forfatteren, De veed hvorledes vort Publicum er, De husker at den gode Bournonville til Jenny Lind, i min Nrvrelse, rklrede at havde jeg skrevet Barselstuen, da havde jeg et daarligt Hjerte, var en slet Kammerat etc.–det er nu noget Sludder, men af den have vi meget! Troer De Barselstuen vil gjre mindre Lykke naar man veed jeg er Forfatteren? Dog, De svarer vel begge311: hvorledes kunne vi sige det.–Paa den anden Side synes jeg at have tiet lnge nok, det kan ikke see ud som en Forfngeligheds Sag at jeg nu da Stykket nsten er udspillet, fortller jeg har skrevet det, men hvad der isr er af Betydning, jeg finder at det er et ganske interessant Aktstykke i min Biographie, og derfor ikke burde udelades.–Jeg overlader nu Dem og Deres Fader at bestemme om jeg er Forfatteren eller ikke; finde De begge jeg nu kan sige det, da vil De her tage indlagde Manuscript og hfte det ind i Biographien paa det Ark, der hvor jeg har sat Mrket **, og sende det til Lorck, finder De derimod at det, naar jeg ikke trnger til at faae den lille Sum Stykket ved at trykkes, kan indbringe, ikke er vrd at bryde Hemmeligheden for Biographiens Skyld, saa streger De Mrket ** ud, og gjemmer til mig, eller brnder dette Indlagte Barselstuen vedkommende. See, det er jo tydeligt!–Ivrigt beder jeg Dem ret niagtig og eftertnkende at lse denne sidste Deel, min Reise vedkommende, der ligger mig saa nr og derfor har vret mig hist besvrligt at skrive. Jeg veed hvorledes nsten enhver Selvbiograph omtales som Egoist, jeg veed om mig grndser det til Talemaade, og i dette Reiseliv bliver facta nsten som Forfngelighedens strste Udtalelse. Mit Forhold til Hertugen af Weimar haaber jeg imidlertid saa beskedent og tilbageholdende at have behandlet at hans Kongelige og Keiserlige Frnder ikke kunne stdes derover, De vil i dette Punkt see at min Klogskab er strre end min Forfngelighed.–Skriv mig lidt om hele Biographien, Deres og Deres Kones Dom, hendes har jeg stor Lyst at vide; selv troer jeg det er flydende, naturligt og maadeholdent skrevet; lev nu vel og bestem, om jeg holder Barselstue eller ei! Deres broderlige Ven

H. C. Andersen.

E.S.

Naturligviis er det kun Barselstuen og ingen andre anonyme Stykker der nvnes, som jeg har skrevet.

NB. De to sidste Blade af Biographien er tabt, jeg maa skrive dem i paa ny.

[Det i Brevet omtalte Manuskript er vedlagt og tyder saaledes: ] Jeg troer at for danske dramatiske Forfattere, selv de betydeligste, er det mere til Gavn end Skade at fremtrde anonym, da bliver Dommen mindre hildet; Stykket staaer eller falder ved sig selv. Den danske Lystspildigter Overskou, hvem Heiberg frakjendte alt Talent som Forfatter og raade[de] at blive ved Oversttelser, lod sine Lystspil anonymt opfre og vandt selv sin strenge Dommers Erkjendelse, uden i denne Retning at ville stille mig ved Siden af Overskou, men kun som den der af Heiberg dmtes lige saa haardt fik jeg i dette Aar ogsaa Lyst at indlevere unavngiven et Stykke, og jeg skrev et lille Lystspil Den nye Barselstue, det blev opfrt og vandt overordenligt Bifald, blev spillet og atter spillet med samme Modtagelse, vel blev jeg nvnt mellem de man gjttede paa, men de Fleste erklrede at det var mig umuligt at skrive i den Art og som et slaaende Beviis at jeg ikke var Forfatteren sagde man, at da Stykket gjorde saa megen Lykke, vilde det vre mig umueligt at tie med Forfatterskabet.–Det var mig ganske interessant at vre Vidne til de forskjellige Udtalelser om dette lille Arbeide, hre de Vddemaal der blev gjort om det var Andersen eller ikke der havde skrevet det.–Min vanskeligste Holdning havde jeg den frste Forestillings Aften, mit Sind var naturligviis noget i Bevgelse; jeg gik til mit Hjem for at vre ene, men en af vore Forfattere312, der var ganske opfyldt af det lille Stykke kom hjem til mig, udtalte med Liv og Varme sin Henrykkelse og meente at denne Forfatter vilde bryde en nye Bane, at i hvor skizzeret dette Arbeide var laae der Kimen til en uendelig dramatisk Dygtighed; mit Hjerte skjlvede, jeg kunde ikke udholde at hre hans Tale, frygtede at mit Ansigt rbede mig og vidste derfor intet andet Middel, end at jeg sagde, at jeg ansaae ham som Forfatteren! han blev overrasket og forsikkrede paa det Helligste at han ikke havde skrevet det.–Da Stykket nu vistnok snart er spillet til Overmttelse, kan det ikke vre nogen Forfngeligheds Sag lnger at fremtrde, som Forfatter, det er tillige et character[ist]isk Bidrag til min Biographie og jeg fremtrder derfor her som den der har skrevet313 denne dramatiske Ubetydelighed, hvis Forfatter de, der aldeles ngtede mig dramatisk Talent, tillgge et ikke ubetydeligt, Jeg tilfier endogsaa at dette ikke er det eneste dramatiske Arbeide314 af unavngiven Forfatter, der har skaffet mig en stille Glde og Bevidsthed om, at der dmmes efter engang antagne Meeninger og ikke altid efter Arbeidet selv.

-----

Manuscript **

Jeg troer, at for danske dramatiske Forfattere, selv de betydeligste, er det mere til Gavn end til Skade at fremtrde anonymt, da bliver Dommen mindre hildet, Stykket staaer eller falder ved sig selv. Den danske Lystspildigter Overskou, hvem Heiberg frakjendte alt Talent som Forfatter og raadede til at blive ved Oversttelser, lod sine Lystspil anonymt opfre og vandt selv sin strenge Dommers Erkjendelse. Uden i denne Retning at ville stille mig ved Siden af Overskou, men kun som den der af Heiberg dmtes ligesaa haardt, fik jeg i dette Aar ogsaa Lyst til unavngiven at indlevere et Stykke, og jeg skrev et lille Lystspil "Den nye Barselstue"; det blev opfrt ov vandt overordentligt Bifald, blev silet og atter spilletmed samme Modtagelse. Vel blev jeg nvnt mellem dem man gjttede paa, men de Fleste erklrede, at det var mig umuligt at skrive i den Art, og som et slaaende Beviis for at jeg ikke var Forfatteren, sagde man, at da Stykket gjorde saa megen Lykke, vilde det vre mig umuligt at tie med Forfatterskabet. Det var mig ganske intersaant at vre Vidne til de forskjellige Udtalelser om dette lille Arbeide, hre de Vddemaal, der blev gjort, om det var Andersen der havde skrevet det eller ikke. Min vanskeligste Holdning havde jeg den frste Forestillingsaften, mit Sind var naturligviis noget i Bevgelse; jeg gik til mit Hjem for at vre ene, men en af vore Forfattere, der var opfyldt af det lille Stykke, kom hjem til mig, udtalte med Liv og Varme sin Henrykkelse og meente, at denne Forfatter vilde bryde en ny Bane, at, ihvor skizzeret dette Arbeide var, laae der Kimen til en uendelig dramatisk Dygtighed. Mit Hjerte skjelvede, jeg kunde ikke udholde at hre hans Tale, frygtede at mit Ansigt rbede mig og vidste derfor intet andet Middel end at jeg sagde, at jeg ansaae ham som Forfatter, Han blev overrasket og forsikkrede paa det Helligste, at han ikke havde skrevet det. Da Stykket nu rigtignok snart er spillet til Overmttelse, kan det ikke vre nogen Forfngeligheds-Sag lnger at fremtrde som Forfatter, det er tillige et charakteristisk Bidrag til min Biographi, og jeg fremtrder derfor her som den der har skrevet denne dramtiske Ubetydelighed, hvis Forfatter de, der aldeles ngetede mig dramtiask Talent, tillgger et ikke ubetydeligt. Jeg tilfier endogsaa at dette ikke er det eneste af unavngiven Forattter, der har skaffet mig en stille Glde og Bevidsthed om, at der dmmes efter engang "antagne Meninger og ikke altid efter Arbeidet selv".

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter