The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. maj 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

27. Til E. Collin.

Hamborg. [19. Maj 1831]

Kjre Collin!

Her kommer altsaa min frste Brevdue; Det var da et magelst deiligt Veir jeg fik paa Sen, tnk, det var Havblik den hele Tid, nsten ingen Blger at see i stersen, det var en sand Lysttour; dog, sove kunde jeg ikke; jeg havde lagt mig paa den midterste Kie, og De veed, at paa hver Side i Skibet er der een meget lang, der gjlder for tree, saa at man stter Benene mod den andens Hovede, da jeg lange Menneske nu var der i Midten, bad den ene mig, at jeg vilde tage Benene til mig, den anden at tage Hovedet, kort, de nskede at jeg ikke var andet end bar Mave! Hele den tydske Kyst laae indhyllet i Taage, men i det vi glede ind i Trave, rullede Taagen, som et Forhng bort, og det deiligste Landskab udbredte sig, her var ganske varm Sommer, Alt var grnt.

Kl. 1 kom vi til Lbeck, jeg saae mig strax om i Byen og var i Mariekirken, og da der just var Reiseselskab til Hamborg tog jeg med dette, som fjerde Mand, om Aftenen Kl. 6; dog var jeg naturligviis, som jeg lovede Deres Sster, hos Leithoffs, og talte med den lille Gottlieb, han seer meget vel ud, og ligner ganske sin Moder, jeg talte Dansk med ham, som han sagde, at han forstod; han er ellers ikke stor, vistnok det halve, om ikke det hele Hovede mindre end Theodor. Mamsellen bad mig hilse hans Forldre. Man kunde ellers ikke see meget Spoer af hans Skade; hele Natten kjrte jeg til Hamborg, under den grueligste Tandpine, der endogsaa forbd mig at gaae paa Comedie den frste Aften her. I Hotel d'Baviere hvor jeg tog ind var saa mange Fremmede at jeg maatte dele Vrelse med en Nordmand, Auditeur Aal, af Biskop Mllers Familie. Naturligviis skrives dette Brev i Brudstykker, og bliver efter Aftale tilsendt Dem fra Braunsweig hvor jeg haaber at vre Sndagaften. Jeg vil vist have srdeles godt af denne Reise, i hvor kort den er jeg trngte saa uhyre til Adspredelse, for ikke at blive en sygelig eensformig Dichter, og jeg var og er endnu slemt paa Veie dertil. De har vistnok flt hvorledes mit Humeur har vret i denne Vinter, to Gange har jeg vret paa Veie til at betro Dem Grunden til min Smerte, men, ja jeg kan ikke gre veed det jeg blev dog skremmet derfra, jeg frygtede for at De maaskee ikke vilde optage det saaledes, som det er; troe ikke at Gjenangerbrev[e]ne eller Recensenters Strnghed har nedkuet mig, vil Vor Herre at jeg skal blive, hvad jeg troer mig bestemt til, en sand Digter, saa maae selv disse bidrage der til, jeg frygter ikke; jeg har en fatalisk Tro paa Forsynet skjndt jeg sjeldent yttrer det; hvad Gud har bestemt skeer. Af alle Mennesker, er De den jeg [i] enhver Henseende betragter som min rette Ven, vr mig altid det kjre Collin, jeg trnger virkelig til et aabent Hjerte, men min Ven, den jeg kan elske, som saadan, maa ogsaa have Aand, jeg maa i denne Henseende kunde agte ham, og det mangler i Grunden de faae andre jeg ret holder af, kun De, er den, jevnaldrende jeg ret kan fle mig bunden til.

Jeg har ogsaa en Bn til, De vil maaskee lee, men vil De engang ret glde mig, ret give mig et Beviis paa Deres Agtelse naar jeg fortjener den saa ja De maa ikke blive vred! Siig Du til mig! mundtligt vil jeg aldrig kunde bede Dem derom, det maa skee nu, nu medens jeg er borte; har De noget derimod, saa tal aldrig til mig derom, jeg vil, naturligviis aldrig yttre det mere! I Deres frste Brev jeg nu faaer, vil jeg see om De har vilde glde mig, og jeg drikker da Deres Skaal der og det ret af Hjertet. Er De vred? De kan ikke tro, med hvilket bankende Hjerte jeg skriver dette, skyndt De ikke er her. Men nu ikke mere herom.

Braunsweig den 23 Mai

I Aftes kom jeg her til, efter at have kjrt i 33 Timer med Postkutsche. De kan troe, at jeg endnu i Dag er, som mrbanket i alle Lemmer. Jeg var 2 Aftener paa Comedie i Hamborg og saae Jgerbruden, og et nyt Spectakkel Stykke: Cardillac efter Hoffmanns Fortlling Frken Skuderi, det var alt for gyseligt. Jeg traf mange Danske i Hamborg og var een Middag indviteret til tre, i Stadt Pedersborg, Apotheker Hagen og Broder, samt Apotheker Boge, hvor de ret opvartede med Champagne og andre Vine. En Doctor der i Byen, Albers, viiste mig meget Opmrksomhed, jeg var anbefalet til ham af Otto. Han vilde fre mig til Maltits og Kruse, men da de ikke fandtes hjemme udsattes Besget. Hos Freund var jeg i Altona, der ret behagede mig ved sin Naturlighed, han var strax villig, efter Deres Faders Brev, at tilbyde mig Penge og Brev til sin Broder i Berliin. Da han hrte hvormange jeg havde til Reisen, meente han det vilde vre umueligt i 6 Uger at komme ud af det med disse, og frygtede endog, at de ikke strakte til Berlin, dog er jeg meget rolig; han tilbd mig ellers 4 Luidorer ved Afreisen, for ikke at komme i Forlegenhed, og som jeg modtog, jeg kan jo alletider give ham dem tilbage naar jeg kommer til Hamborg. De veed, at 75 Species var min Beregning, aller niest, men gaaer der nu ogsaa en halvsnees til, saa maa jeg ikke tage det saa nie; der manglede jo ellers henved 5 Rdlr i Sedler i de 75 Species, da jeg reiste; ikke sandt? Thi jeg fik ikke disse af Deres Fader; hernst maa jeg gjre Dem opmrksom paa at Dukaterne De har givet mig, ikke gjelde 2 Species, (mindre altsaa 2 Species og 14 a 16 B Cour: som De troede) jeg kan altsaa ikke regne for at jeg har 75 Species med, vil De ogsaa forklare Deres Fader det! Nu jeg er her i Braunsweig, har jeg i dette ieblik 4 Luidorer og 15 Ducater, samt nogle Slvpenge; jeg troer, at De vil finde, jeg har holdt godt Huus! Det smukkeste jeg endnu har seet er Vierlandene; det var en uhyre Have. Alle Kirsebrtrerne havde store Br, som ret fraperede mig da vi have det saa langt tilbage i Dannemark. Det gaaer ellers meget godt med mit Tydsk, ja, man siger endog jeg taler gelefig, men det er da Complimenter. Hele Heden jeg igaar kjrte over, er meget smukkere, end den jydske, her ere dog skov Partier, men alt er fladt og eensformigt. Vi vare 6 i Vognen, deriblandt en Engelnder og en Saxer; vore danske Veie vare magelse slette, og man drillede mig med, om jeg kunde fle, jeg var i mit Fdreneland, men da de i Hanover kun bleve lidt bedre, gav jeg Engelnderen Gjengield; han holdt ellers meget af Danmark og sagde, at naar det bare var engelsk, vilde det vre det frste Land. Vor Konge roste de alle. Lyneborg saae jeg ved Maaneskin om Natten; den havde det ldste Udseende jeg endnu har fundet, jeg troede mig flyttet flere Aarhundreder tilbage. Det var en rdsom Hede og Stv herfra til Braunsweig - Vi vare alle kogte! en tydsk, lystig Student, morede os meget, han var virkelig drollig; da han ikke vidste vore Navne gav han os alle nogle, efter bermte Mnd i det Land vi kom fra, og disse brugte vi saa siden indbyrdes, jeg blev kaldt Thorvaldsen, sig selv kaldte han Mller (Historiegraphen), Engelnderen Schacspear, en braunschweiger Dame Fru Mumme o.s.v. I Afstand har jeg allerede seet Harcen, den seer ikke farlig stor ud! jeg har i Dag seet mig om her i Braunsweig, af Slottet staaer der kun, nogle faae Mure, alt ligger ituslagen, selv store Stene ere sprngte; Jeg fik fra Hamborg Anbefalings Breve til en Skuespiller og Regeseur Marr, der har tilbuden mig, at jeg skulde faae hvilket Stykke at see jeg nskede i denne Uge; men da jeg kun bliver her til Onsdagmorgen, og der Jo allene er Comedie i Aften og siden frst Torsdag, maa jeg lade mig nie med: 3 Dage af en Spillers Liv ogsaa et Tydsk Spectakkelstykke. Varmen er ellers her saa utaalelig, at jeg neppe kan udholde den, jeg maa drikke en Pokkers Mngde Viin og Vand. Vor Nielsen har ellers spillet her i Braunsweig: Corregio, og51 Ferdinand i Kabale und Liebe, men ganske falden igjennem, nu begriber jeg, at han havde saa meget mod Braunsweig! man sagde om ham, at han havde ingen Ild, at han var en sand Hollnder! naa! det skulde han have hrt! ehlenschlger og Ingemann kjende52 alle, Heiberg have ingen Idee om. Jeg har ellers anbefalet dem Elverhi.

Braunsweig den 24 Mai.

I Aftes var jeg paa Comedie og saae atter et Spectakkelstykke, Drei Tage aus dem Leben eines Spielers, Melodrama, men det var saa oprrende mod al menneskelig Flelse, og jeg desuden saa udmattet af Reisen at jeg gik Hjem da de 2 Acter vare forbi. Jeg saae ellers Dands, der blev meget aplauderet men det var Daarlighed imod Bournonvilles. Varmen her er utaalelig, i Dag brnder Solen igjen, som Ild, hvorledes er det i Kjbenhavn? Men nu Lev vel! Papiret siger stop! imorgen tidlig (den 25) reiser jeg til Goslar, hvor jeg har Anbefalings Brev med fra Houdewalkers i Hamborg, deri kalder man mig en udmrket Lrd. Herre Gud! de skulde bare kjende mig ret. Hils Deres Fader og Moder, Sdskende og Drevsens saavel som Wulffs ret meget fra mig, og lad mig i Deres Brev see, om De er bleven vred paa mig for min barnagtige Bn, tro mig, der er vist ingen der inderligere holder af Dem, af Fremmede, end jeg. Lev nu vel kjre, kjre Collin og glem mig ikke!

Deres af Hjertet hengivne

Andersen.

NB. Hils Bredall og Hartmann! Hvordan gaaer det med La Quarantaine?

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin