The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. maj 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: C H Lorenzen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 15. Mai 1831.

Kjre Ven!

Med Villie har jeg udsat det med at skrive Dig til til den nstsidste Dag, jeg er her i Byen, for at jeg ret kunde sige Dig mit Hjertelige Lev vel! Mindst tnkte jeg dog paa, at det skulde skee med et saa daarligt Humeur, som det virkeligt er i Dag, og dette er Dit Brev, (som jeg har faaet til Berlin) Skyld i. Skjndt du har givet dette et meget fatalt Format, der hverken passer til Lomme- eller Tegnebger, var jeg dog sikkerpaa at have det med. Men i Gaar have flere af mine Bekjendte, der selv have reist, paa det Indstndigste gjort mig opmrksom paa, ikke at tage noget forseglet Brev med, da jeg i denne Tid vil kunne blive undersgt og maaskee standset flere Dage af min Reise, (dette er et Tilflde, der ganske nylig er skeet med en Anden). Dit Brev er forseglet, og jeg tr ikke klippe det op og maa altsaa sende det tilbage, ihvor gjerne jeg havde beholdt Anbefalingen til Din Ven i Berlin! - Du, som selv har reist, indseer, at jeg ikke kan anderledes, og mine Bekjendte undre sig meget over, at Du har villet give mig et forseglet Brev, isr i denne Tid. Mine andre Breve ere alle aabne! Jeg kan ikke indhente Svar fra Dig, om jeg maa klippe Dit op, og paa egen Haand tr jeg ikke vove det. Jeg maa altsaa sende det tilbage. Er det Dig ellers magtpaaliggende, at jeg bringer det, veed jeg intet Andet, end at Du sender mig det til Hamburg, hvor jeg bliver til Lverdag Middag; men kan jeg ikke faae det til den Tid, hjlper det ikke, saa er jeg borte. - En anden Sorg har du ogsaa forvoldt mig, - thi jeg har en Flelse som en Mimose - Du vil have Dine Breve igjen, medens jeg er borte; det har endnu Ingen fr forlangt af mig; saa faaer jeg dem ikke igjen, veed jeg nok, og det vil bedrve mig! Dog - Du skal nok faae dem; men saa forlanger jeg som Pant, til de komme tilbage, mine igjen; saa snart Sick (f.Ex.) bringer disse forseglede i mit Logie, vil Fruen udlevere ham Dine. See, saadan maa jeg bre mig ad mod Dig, slemme Menneske! - I Julen kommer jeg til Sor, saa vil jeg ellers tage Dine Breve med til Dig, dersom Du nsker det. Nu, lev vel, kjre, kjre Ven! Glem mig ikke, om jeg d er i Udlandet, og misforstaae mig aldrig, hvis jeg lever og kommer tilbage. Din af Hjertet Hengivne Andersen.

I Hast!

Hils Ingemann og hans Frue!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost