The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. marts 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: C H Lorenzen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 12. Marts 1831.

Du kjre, kjre Menneske! Tak for dit hjertelige Brev! Jeg griber nu strax Pennen, idet jeg har endt det; tag og forstaae min ret barnagtige Tak! Du skal strax hre den, fr jeg i Morgen bliver fornuftig, som de andre Mennesker, og da let veier Ord og Udtryk; o, jeg er saa ofte, saa usigelig ofte, bleven skuffet i min varme Inderlighed, at jeg ikke lnger tr vise mig, saaledes som jeg dog egentlig er. Hvor dog dit Brev har gldet mig! Det er saa herligt at vide, at man har her og der, nogle gode Mennesker, der tnke venligt paa os; bare jeg ret kunde vise Dig min Hjertelighed til Gjengld! Ja, kjre, kjre Ven, jeg lider vist mere, end Du troer; men jeg maa skjule det, Verden vilde ellers kalde mig et overspndt Vsen, jeg maa lee og skabe mig med de Andre. Gud veed, hvad der egentligt engang bliver af mig? Ja, jeg vil intet dlge Dig, Du er vist, hvad jeg saa gjerne vil troe, et godt, herligt Menneske Jeg bliver aldrig lykkelig i denne Verden, kan ikke blive det; jeg hnger med hele min Sjl ved et Vsen, der aldrig kan blive Min! - Uimodstaaelige Hindringer skille os stedste ad. O, Gud har prvet mig haardt, nsten alt for haardt. Hun er det meeste barnlige, herlige Vsen, jeg kjender, men forlovet, en Andens Brud! Hun kjender min Flelse og, jeg tr troe det, elsker mig igjen, men kun til en dybere Smerte for mig, kan ikke leve for mig. - Hvor underligt har ikke Alt forandret sig paa et halvt Aar! Fr den Tid var jeg et sorgfrit Vsen, der flagrede let over Alt; Nogle faae Dage knuste alle mine Lykkens Bobler; hvor underligt er jeg ikke bleven revet ind i Livet; jeg veed ikke selv ret, hvorledes det er gaaet til. - Du skal hre en lse Skitzzering af mit Liv, den vil ikke blot sige Dig min underlige Digter-Udvikling, men endog min hjertelige Hengivenhed i at betroe Dig, hvad min store Forfngelighed dlger for Mange. Mine Forldre vare meget fattige, min Fader kun Skomager, tidlig dde han fra mig, og jeg opdrog mig selv ved at lse Alt. Min Hukommelse var stor, jeg lrte hele Comedier udenad og spillede ene i Trvehuset, hvorfor jeg fik Riis, da min Moder, der var en from, men eenfoldig, hjertelig Kone, betragtede det som et slags Galskab. - Mit underlige, dramatiske Vsen rygtedes i Odense, Mange vare begjerlige efter at see dette fattige Barn, der var falden selv paa at skrive Comedier, og blandt disse Mange var Oberst Guldberg, min frste, og nu min ldste, fortrolige Ven; han var forundret over mine dramatiske Anlg; thi jeg skal endnu kunne spille godt comedie; han frte mig selv med til Prinds Christian; thi jeg havde den Gang en sjldent smuk Stemme. Min Fader dde, jeg gik den Gang i mit Fjortende Aar, min Moder vilde have mig i Skrdderlre; men jeg flte, jeg maatte anderledes frem i Verden; jeg kjendte kun denne af Romaner, og i disse drage jo Heltene paa Lykke og Fromme ud i Verden, vor Herre tager sig altid af dem, jeg var levende vis paa, at dette ogsaa skete med mig, og efterat jeg med Taarer havde erholdt Tilladelse af min Moder, vandrede jeg ud i den vide Verden med 14 Rdl i Lommen, men uden at kjende et Menneske; det kongelige Theater var Centrum for min Drmmeverden; jeg kom til Kjbenhavn i 1819 midt under Jde-Optierne; snart flte jeg mit vovelige Skridt; men min Tillid til Gud, min barnagtige Drmmen, at jeg skulde og maatte blive noget Stort, styrkede mig; engang skal jeg mundtlig fortlle Dig mine Fata, og Du skal see, jeg har nydt Leilighed til at see Verden fra flere Sider, end min Alder lader Dig troe. Paa en nsten Mirakelfuld Maade tog Gud sig af mig: jeg kom til Siboni for at ansttes i Syngeskolen; han havde just stort Selskab: Weyse, Baggesen og Flere; ganske naturligt fortalte jeg min Lyst for Theatret, min Udflugt i Verden, og det greb dem Alle saaledes, at jeg nste Dag fik nogle og 70 Daler fra Weyse til min Underholdning, som de Alle havde skudt sammen. Mange Begivenheder knyttede sig sammen, som jeg nu ikke her kan opregne; man blev interesseret for mig, og: da jeg tilsidst skreven Tragedie: Alfsol og indlevere de den til Theatret, hvor da Collin nylig var blev en Directeur, kom jeg paa Kongens Bekostning til at studere; jeg var da i mit syttende Aar, kom i Meislings Huus, hvor de bittreste Prvelsens Dage forestode mig, og hvor mit ungdommelige Lune fik sit frste, vrste Knk; tilsidst kunne Jeg ikke udholde det, og da Collin, fik Tingene at vide, tog han mig ieblikkeligt derfra og lod mig lse privat. Siden har Alt udviklet sig godt, som jeg i mine bedste Drmme har tnkt det, indtil nu den bittreste Prve paalgges mig. - - Men det kan jo ikke hjlpe at grde, det maa dog vist lede til noget Godt. Alt, hvad der endnu er skeet, har vret til mit Bedste; men bede til Gud, saaledes som fr, kan jeg ikke; da jeg var barnagtig nok til at haabe Alt opfyldt, nu veed jeg, der skeer ingen Mirakler, og derfor kan jeg ikke lette mit Hjerte med Bn til Gud; - - det kan ikke opfyldes! - De meest mgtige Hindringer ligger i Veien; jeg bliver nu aldrig tilfreds. - Men Tiden lber, og Papiret tillader snart heller ikke mere: Troer Du endnu ikke, at Jeg kan have samlet Characterer til min Roman? Underligt har jeg tumlet mig i alle Klasser, og ret opmrksomt betragtet min hele Omgivning; dog Tiden maa nu afgjre, om Du eller, jeg feiler, om jeg i Romanen kan forngte min natur, og skildre andre, end mig selv, i de forskje1lige Skikkelser. Jeg glder mig ret til at tale med Dig til Paasken og see det omtalte Epos. Lykkelige Menneske, der kan lade sine aandeltge Brn ligge saa lnge i Pulten. Neppe fdes de i mit Hjerte, saa maae de paa Papiret og strax ud i Verden, jeg har ingen Ro paa mig fr; det er srgeligt! - Bruden fra Lammermoor er nu antagen til Opfrelse; med Musikken gaaer det rask, Du skal faae den til Paaske (jeg mener Stykket). Hils den kjre Ingemann og hans Frue, de faae i nste Uge brev fra mig; glem heller ikke at hilse Wilster; jeg lnges ret efter hans Digte, komme de ikke snart? - Men nu lev vel! Din Recension over mine Digte komme vel i Bien, talte Sick om, i alle Tilflde faaer jeg den at lse. Lev vel, og lad mig igjen af Hurtigheden, hvormed Du svarer mig igjen, kunne gjre mig Begreb om Grademaalet af Dit Venskab.

Din troe, hengivne Ven

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter