The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. februar 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: C H Lorenzen
Sprog: dansk.

Kbenhavn, d. 18. februar 1831.

[. . .] I Fjor var jeg et lystigt, flagrende Vsen, der spottede med al Wertherianisme, og i Aar er jeg selv nsten ganske denne Nar! - En underlig Lykke har hele mit Liv ledsaget mig, (jeg skal engang' meddele Dig et Skyggerids deraf), der saa levende har indprget mig Tillid til Forsynet, ja, nsten givet mig Troen paa en Forudbestemmelse. Min Tillid er saaledes fast, jeg veed, det Hele leder til noget Godt; men dog kan jeg aldrig vre ganske glad; jeg fler det levende, at jeg ikke bliver lykkelig her, Livet har allerede viist mig sine meest mrke Sider, jeg vilde nske, det var forbi. Ja, i hvor underlig overspndt det klinger, - en Ting, som jeg afskyer - vilde jeg dog ret nske: at jeg var dd. Tro mig, jeg er ikke barnagtig sygelig uden Grund; - - men hvad hjlper det at snakke derom? Gid jeg bare maa beholde min Tillid til Menneskene! Ingen har vistnok mdt Verden med et varmere, eller mere aabent Hjerte, end jeg; men Ingen er vist heller bleven mere spottet derfor, end jeg, og dette har gjort mig mistnksom, det er ordentlig hsligt! - [. . .]

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter