The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 15. maj 1846
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbh. d: 15de Mai 1846.

Nu er De da i Deres deilige, solvarme Neapel, midt i denne henrivende Naturpragt, som De i Deres Improvisator har skildret saa varmt og glimrende De lykkelige Menneske! Livet i en ret smuk Natur med al dets Fred og Salighed, har vret det eneste jeg i mange Aar har nsket mig af den hele store Verdens mange Goder; men Ens eneste og hjeste Lngsel bliver jo aldrig opfyldt hernede og derfor maa jeg nu tage tiltakke med Livet i Frederiksberggaden, og det er jo ogsaa godt, det passer nu for mig, som Lemvig passede for den gamle Rosalie925 . Vi have havt mange triste Dage i dette Foraar, graat Vejr med Blst og Kulde, een Dag var det isr utaaleligt, Sstrene vare gaaet ud hver til sit Moder sad og skrev til Norge og jeg tog som alle de foregaaende Dage fat paa min eensformige Lindsm, det eneste jeg i Vinter har kunnet foretage mig. Jeg flte mig ret saa nedstemt som jeg ofte er. Hvis jeg nu kunde faae denne Dag forvandlet til en dejlig varm Soldag midt i Skoven, hvor jeg var samlet med de Mennesker der ere mig kjre, hvilket ganske andet Udseende vilde Livet da ikke faae; men det kan nu ikke skee. Paa hvad Maade skal denne kolde, graa Dag dog faae et lille Anstrg af Hyggelighed, tnkte jeg fork (n) ydt, skulde vi enda have en god varm Kjdsuppe til Middag; men det er Melkemad i Dag. I samme jeblik kom Pigen efter Kurven. "Det er Krvelsuppe" sagde hun. Mit Sind opklaredes lidt. Kunde jeg nu faar et Brev fra Andersen tnkte jeg videre; men hvorfor skulde det just komme, det har jeg jo saa lnge forgjves ventet paa. Idetsamme ringede det igjen. "Det er Brevet", sagde jeg ved mig selv og blev ganske varm og glad, og det var Brevet, og saa dejligt langt og ttskrevet. Ja det maa have vret en glimrende Reise. Og Opholdet i Weimar (hvorfra jeg intet Brev fik,) maa have overgaaet Deres dristigste Forvntning, hvor den unge Arvestorhertug maa vre elskvrdig og jeg kan godt begribe at De med Deres hele Sjl hnger ved ham. At Jenny Linds Nrvrelse isr for Dem, har kastet en forhjet Glands over det hele Ophold, kan jeg tnke mig, og jeg tnker ogsaa at Sammenstdet med Dem har vret hende ligesaa kjrt. – Mon De nu igjen er ganske rask? Luften i Neapel er jo friskere, den vil vel forjage Deres Mathed, min egen er saa stor, at jeg nu maa lade mit Brev hvile noget.

d. 16nde. I Tirsdags d. 12te gik "Liden Kirsten" frste Gang, jeg har paa Grund af min Svaghed ikke vret i Theateret hele Vinteren, ikke siden jeg hrte Jenny Lind, jeg var der flgelig heller ikke i Tirsdags, det eneste jeg kan sige Dem derom, er derfor kun hvad jeg har hrt af Andre, det skal have gjort megen Lykke, og man troer, at denne Opera vil komme til at gaae ofte926. Gamle Etatsraad Guldbrand fra Odense som i Gaar gjorde os Visit, havde vret der og funden sig meget tilfredsstillet, kun fandt han Musiken enkelte Steder lidt stiv. Berlingske omtaler kun Texten aldeles flygtigt som "et Par dramatiserede Kjmpeviser, der har givet Hr. Hartmann Lejlighed til en yderst genial Composition", haaber at den vil erhverve sig en varig Plads paa Repertoiret osv. osv.927 om Sangerne siger den: "Den nordisk romantiske Aand der klinger igjennem de Hartmannske Melodier har isr Herr Hansen928 som Sverkel herlig forstaaet at opfatte; hans Foredrag aander den samme dybe Flelse og dle Simpelhed der er Grundtrkket i denne Musik. Md. Rung er en hjst elskvrdig Liden Kirsten , isr er hendes Foredrag af Repliquerne i den dejlige Vexelsang med Sverkel hist udtryksfulde hvor hun ypperligt understttes af Herr Hansen. Etle og Moer Ingeborg bleve tilfredsstillende udfrte af Jfr. Bergnehr929 og Md. Winslv, den Frstnvntes smukke Altstemme tog sig isr fortrffeligt ud i de combinerede Nummere. Om man end hos Herr Faaborg kunde have nsket mere Charakteer med Hensyn til den dramatiske Udfrelse, saa tilfredsstillede han igjen desto mere i musikalsk Henseende. De smukke Chor bleve fortrffeligt udfrte." – Jfr. Mejers sidste Debut skal vre Cecilie i Mulatten. En Mad. Montenegro930 der i den sidste Tid var Prima Donna ved den italienske Opera, skal have sjungen og udfrt Normas Parti ganske dejligt. Flere Tilbedere af Operaen stte hende ved Siden af Jenny Lind, vi kunne ikke dmme derom, da Ingen af os have hrt hende. For at Baletten ikke skal hvile medens Bournonville reiser med sin Datter til Paris hvor hun skal uddannes har Lefeber componeret en ny Balet: Dianas Hof hvori en yngere Jfr. Nielsen skal debutere931 . Don Csar de Bazan932 trkker meget, og skal blive fortrinlig udfrt. – At Herr Rasmussen ikke var af Dem, vidste jeg et Par Dage efter jeg sidst skrev, thi det blev totalt udpebent, det skal vre af en hitstaaende Person, siger man nu; men man navngiver ikke Forfatteren. See nu har jeg samlet hver en Smule sammen som jeg har hrt og lst om Theateret, vidste De maaskee det meeste i Forveien saa bliv ikke utaalmodig ved Lsningen af min Theater-Artikkel. –

At Deres Arbejder for Fremtiden ville blive honorerede i Tydskland uden noget andet Arbejde eller Risiko for Dem end at de her udkommer nogle Maaneder senere end ellers, glder mig hjerteligt, og beviser hvilken god Klang Deres Navn maae have i Udlandet. Hviler Deres Roman ganske -933 Jeg har gldet mig saa meget til den. Deres Biographie vil maaskee interessere mig endnu mere; men det er meget vanskeligt for en Digter at udgive sit Levned i levende Live, ligesom en Fortale ofte afgjr en Bogs Skjbne, saaledes troer jeg, at en Biographi mangen Gang afgjr Digterens. Hvor tidt er hlenschlger ikke bleven beskyldt for at hans Levnedsbeskrivelse aander den hjeste Grad af Hovmod og hvorledes skulde han have kunnet give den anderledes. Facta kan jo ikke udelades af ens Liv, og dog har jeg saa ofte hrt Fremstillingen af hans Kroning i Sverrig f. Ex. i hj; Grad nedrive, o, jeg forstaaer ikke, hvad Menneskene ville have, og hvad deres gjensidige Forfngelighed fordrer, jeg synes kun at der gaaer en tiltrkkende Simpelhed, en del Selvflelse gjennem denne Bog som han ikke uden en hykkels og affecteret Beskedenhed har kunnet tilbageholde, jeg er begjrlig efter hvad De vil levere; men tilgiv mig kjre Andersen, jeg er ogsaa lidt ngstelig paa Deres Vegne. De har frygtet for at blive forvndt i Tydskland, ja det er sandt, de Frste og Bedste have baaret Dem paa Hnderne, desvrre vil det unge klgtige Danmark med dets umodne Doceren nok srge for at raade Bod paa denne Forkjlelse, som jeg saavidt jeg kjender til Deres Charakteer, troer gjr Dem saa godt, fordi den hos Dem ikke fder Hovmod, men en Ydmyghed og forhjet Kjrlighed til Gud, og disse strke og velgjrende Flelser vrne jo igjen for Bitterheden, naar der kommer mindre gode Dage. Lidt trist vil det vel forekomme Dem at gjensee Hjemmet i Hjertet af Vinteren; men Deres Nattergal934 vil jo paa den Tid slaae sine Triller her, de klare dejlige Toner ville da medfre alle kjre Erindringer fra Opholdet i Weimar og jeg troer at De da omvendt vil see Hjemmet i samme Glands som det fyrstelige Weimar.

De lader mig tidt hre de trykte Breve kjre Andersen, og det kan jo ogsaa nok vre at min Stolthed, en af mine vrste Fejl, har havt for megen Magt over mig ved den Lejlighed, thi jeg havde aldrig givet efter for Thomsens Uforskammethed efter Deres Tilladelse som han lod sige at forlange Deres Brev for at fje Dem i Deres Villie, naar Stoltheden ikke havde tilhvidsket mig "Ere de hjertelige Ord, den fortrolige Meddelelse som A'ndash;s Breve indeholde, ligesaa villigt skrevne for enhver Anden, ere de et Fllesgods som han ligesaa gjerne tilkaster enhver Anden, saa lad ham gjre det, saa skal han idetmindste see, at det ogsaa er mig ligegyldigt". Jeg leed alligevel saa meget ved det Hele, at jeg slet ikke ret kunde glde mig ved Deres Ankomst til Odense935 som kort efter paafulgte. Men De var saa god og hjertelig i de Dage, De tilbragte hos os, jeg flte saa tydeligt at De desuagtet gldede Dem ved Gjensynet af Ssteren, saa jeg troede at De havde glemt og tilgivet hvad der nu nagede mig, fordi De sagde mig, at det kunde vre Dem til Skade, hvilket jeg aldrig havde forestillet mig fordi jeg mere end een Gang havde seet lignende Aftryk deels i Kjbhsposten formodentligt af Breve til Collin, deels i Bedstemoders Avis efter Deres egen Tilladelse: Nu har jeg rlig tilstaaet Dem Bevggrunden til denne for et halvt Decennium siden begaaede Brde og ikke sandt kjre Andersen, De er saa delmodig ikke oftere at omtale det. – At det nogensinde kunde skee mere behver De dog vist ikke at frygte for, det bedrver mig altid at tnke tilbage derpaa.

Jeg har for frste Gang under mit Ophold i Kjbh. ikke vret paa Udstillingen, det har gjort mig meget ondt, det udgjr en af mine frste Interesser, og desuden har Fader altid vret saa begejstret for den saa det nsten har forekommet mig som en Pligt mod hans Minde at besge den, og iaar vilde jeg desuden ogsaa saa gjerne see Deres Portrait af Gertner936 , Blunks Maleri, hvortil vi ifjor havde Skizzen937 , Marstrands Scene af Barselstuen, og a. l. Udstillingen skal ellers ikke vre srdeles tilfredsstillende iaar. Ottesen938 har blandt sine dejlige Blomsterstykker eet, hvorpaa man seer en Psalmebog ovenpaa denne et fiint sammenlagt Lommetrklde, med en Knipling om, og ovenpaa dette igjen den yndigste Moosrose. Det kunde De tage til Motiv for et smukt Digt. Een af Deres gamle Bedstemdre der paa Confirmationsdagen rkker Datterdatteren disse tre Ting, hvoraf enhver af dem har en smuk Betydning for den Gamle, som hun den Dag meddeler Datteren. Nu leer De nok af mig, De har vel sagtens Emner nok. Det smukkeste ved det lille tydske Digt der slutter Deres Brev synes mig er Situationen – den kunde have vret meget bedre benyttet. Vor sthetiske Litteratur har vret fattig i denne Tid, det eneste af Interesse jeg i den senere Tid har lst er Kirkegaards Recension over "De to Tidsaldre"939 , ikke for Novellens Skyld der har interesseret mig mindre end mange af dens Sstre, og endskjndt Kirkegaard hver den meget, er det dog vist mindre for dens egen Skyld end fordi den har givet ham et belejligt Stof til at danne sin Skaben deraf, han har bygget en Afhandling over vor Tid paa den, der stemmer saa aldeles med mine Anskuelser saa jeg naturligviis maa finde den fortrffelig, det er som man saae Nutiden i det klareste Speil, Forfatteren frer os hen for det, og gjr os med sit skarpe og vittige Blik opmrksom paa dens mange Brst, og enkelte gode Sider. Naar De kommer hjem maae De endelig lse den.

Vor kjre lille Mama har skrantet endeel i Vinter, vi, hun og jeg, have skiftedes til at vre syge, vi lnges nu saa meget efter mildt Veir og Landluft; men vide ikke ret hvor vi skulle flyve hen. Moder og Sstrene hilse Dem ret hjerteligt. Gusta har faaet en lille Datter940 og er alt oppe igjen, lille Knud941 gaaer nu ene, og er det sdeste Barn man kan tnke sig. Ludvig942 har bedet om at maatte lgge nogle Linier ind her i Brevet. Fr. Lsse har vret ude hos Christian og Lise943 , derfor hrer hun frst lidt af Deres Brev i Dag. Fr. L. har spurgt mig flere Gange, om jeg dog intet havde hrt fra Dem, det gaaer Dem som mig vore Anskuelser afvige i flere Henseender fra Fr. Lsses; men hvor kan det kjlne et Venskab der har bestaaet i saa mange Aar. De siger at alt forandrer sig, nej kjre Andersen ikke Alt men Meget, mange Hjerter; men ikke alle, det faaer idetmindste Ingen mig til at tro, saalnge mit eget er det samme. Fru Lsse har aldrig ophrt at vre min kjreste Veninde, fordi hun foretrak Gusta for mig; men jeg tilstaaer at den hje vistnok noget overspendte Interesse jeg flte for hende til den Tid derved gik lidt tabt, derover kunde jeg ikke vre Herre og saaledes vil det altid gaae mig. – Levvel kjre A'ndash;, tak for Deres lange og underholdene Brev. Nyd nu ret Deres vrige Reise, sky Faren, dersom den skulde nrme sig Dem i Spanien, Gud lad os gjenses nogenlunde glade til Vinter, og tnk imidlertid undertiden med lidt Godhed paa Deres inderlig hengivne

H. Hanck

Havde jeg fr idag vidst at Thorald var i Neapel var jeg kommen med et lille Indlg til ham som Svar paa hans sidste venlige Brev som De endelig i mit Navn maae takke ham for. Jeg skylder Thorald meget, han har baade i Ord og Gjerning viist mig en Godhed som faa Mennesker. Siig ham at hans Kala blomstrede saa smukt. Jeg skal see at faae et Indlg i eet af hans Moders nste Breve. Thorald er et af de gode Mennesker der gjerne vil glde alle han kommer i Berring med. Hans Moder gik i dette jeblik fra os, hvor hun dog er elskvrdig. Louise lste igaar Noget af Deres Brev for hende, hun sagde Intet da de kom til det Sted hvor De omtalede at hun har mindre Interesse for Dem en fr; men saae bevget ud. – Levvel, Gud velsigne Dem og hils Jenny Lind fra mig naar De skriver, havde jeg nr sagt, men det er sandt hun kjender mig jo ikke og – jeg er desuden ikke af de Folk der frst nrmer sig Andre. – Ludvig gjr en Forretningsreise til Bergen og maaskee til Christiania. Jette Wulff er kommet hjem fra Portugal har Nogen bedet ham sige Dem, sagde han mig igaar, da han formodentlig ikke faaer Tid til at skrive, tilfjer jeg det.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck 1830-1846.