The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. maj 1846
Fra: Edvard Collin, Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

177. Fra E. og Henriette Collin.

Venedig. d. 15de Maii 1846.

Kjre Andersen. Jeg fik Deres Brev i Wien hos Castenschjold. Tak derfor; men jeg kommer ikke til Neapel. De skriver: jeg gaaer med Jernbane til Cilli. Tak; der er ingen Jernbane fr om en Maaned; vi vare een Dag og een Nat om denne rdsomme Tour fra Gratz, og ligesaalnge om den rdsomme Tour fra Cilli til Triest; det kalder De at rulle til Triest. Dernst siger De, at man kommer i een Nat til Ancona; og vi vare i det deiligste Veir meer end een Nat om at komme til Venedig. Men nu er vi her og finde rigelig Gjengjeld. Venedig modtog os med det klareste Solskin, broget Munterhed paa Marcuspladsen og det uforglemmelige Dogepallads. Idag regner det frygteligt, men Indtrykket af Gaarsdagen glemmer jeg aldrig; men jeg kan ogsaa forsikkre Dem, at vi ikke reise som Kufferter; enhver for mangen Anden nok saa ubetydelig Eiendommelighed falder os strax i inene, og det er ofte netop i disse saakaldte Smaa ting at det Interessante ligger, navnlig i Italien. Vi blive her 2 3 Dage og gaae saa til Milano og da nordpaa. I Wien saae jeg paa Burgtheatret rkenens Sn, i Leopoldstadt Nestroys nye: Der Unbedeutende og i Krnthnerthortheater Linda med Tadolini. Fanny Elssler sprang jeg over og fortryder ikke det.–Efter nogle forgjves Besg hos Jenny Lind, traf; jeg hende, og hun var nydelig og hjertelig imod mig. Der og i Baden, vare vi i 8 Dage; Castelli, som boer i Baden, var meget net imod mig, Lwensterns ligeledes. I Gratz saae jeg: Die Ruber. Her saae jeg i Aftes: Operaen Sappho, skidt og en Ballet Othello med uhyre Pragt og slet ikke daarlig; jeg saae Hertuginden af Berry, Keiserinden af Rusland og Olga. De seer altsaa, at jeg er temmelig heldig; forresten interesserede det mig meer at see Strauss i Wien, end at see Keiserinden. Deres Brev om Creditivet fik jeg Dagen fr min Afreise, og instruerede Fader i den; Anledning; efter hvad han har skrevet mig, vil De nu have faaet det. De skal ikke meer skrive til mig paa Reisen, da jeg venter at vre hjemme frst i Junii. Det var en udmrket Sludder i Deres Brev om den gamle Du?Historie; den har vi moret os udmrket over; Fbst, var det af Stolthed? jeg kan vre stolt af nu at vre No. 1 af Deres Venner, men jeg vil ligesaalidt nu vre Dus med Dem. At jeg holder inderligt af nogle Mandfolk, f Ex. mine Brdre, veed De, men jeg kunde dog ikke beqvemme mig til at kysse dem, saaledes som Tydskerne gjre. Det er den samme Flelse. Biographien er det bedst at sende directe til Lorch, lad saa ham sende den til mig.

Med Christian Thyberg var det saa jevnt; nu er hans Moder hos ham. Dersom den vrige Deel af Reisen maa gaae som den frste, og vi saa trffe Alt vel hjemme, saa vil jeg vre vor Herre taknemlig for en stor Glde, han har ladet os opleve.

Jeg har forresten intet videre at skrive om og slutter som Deres bestandige broderlige Ven

E. Collin.

Tak for Deres Linier kjre Andersen, jeg skal skrive til Baden, og kan derfor ikke udtale mig for Dem saaledes som jeg gjrne vilde, men bliv til vi sees!–hvor vi skal tale sammen om dette fortryllende Venedig! –

men jeg vil have Ordet.

Deres

Jette C.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost