The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 23. april 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

[Rom 23. April 1846]

Min kjre ssterlige Veninde

I Dag den 23 April modtog jeg Deres Brev af 17 Marts; De sendte det til Wien886 og det har brugt en saa ubegribelig lang Tid for at komme til mig, ellers gaae Breve directe mellem Rom og Kjbenhavn paa 13 a 14 Dage ! men jeg har faaet det og stter mig strax til at skrive, strax udtale min Glde, min Tak! ja, ja, De er mig en god, trofast Sster og De kan troe min Tanke tidt og ofte er hos Dem ! – Selv om jeg intet Brev havde faaet, jeg havde dog fr jeg forlader Rom sendt Dem Brev ! nu dette skal blive langt, der er jo en heel Verden at fortlle, mit Liv er saa rigt, saa lykkeligt! mit sidste Brev fik De nok fra Weimar887 , De veed altsaa med hvilken Jubel og Hjertelighed Arvestorhertugen og mine andre Venner der modtog mig. Jeg tog, som jeg vel har fortalt, strax ind til Kammerherre Beaullieu888 , og da Arvestorhertugen889ikke var ude paa sit Slot, men i Staden hos sine Forldre, foretrak jeg ogsaa helst at blive hos Beaullieu, der er en elskelig, fiin, dannet Mand; daglig var jeg imidlertid sammen med min hie Ven, ofte til Taffels hos den gamle Storhertug890og i Weimar selv stod alle Huse mig aabne; den hertugelige Familie tager meget ud til Diplomaterne og overalt blev jeg ogsaa indbudt. Med Beaullieu levede jeg saa gemytlig, han holder saa inderlig af mig og ved Hoffet fandt jeg saa megen Hjertelighed. Arvestorhertugen er 27 Aar, gift med den regjerende Konge af Hollands Datter, de have en lille Sn paa et Aar891 ; De skulde see hvor Faderen gjorte Alt for at faae den Lille til at stte et venligt Ansigt op frste Gang jeg skulde see ham; han gik ogsaa strax til mig og Arvestorhertugen sagde: ja han veed det er hans Faders Ven. Den unge Moder tog Barnet paa sin Ryg, raabte hyp ! og galloperede om i Stuen med ham, jeg skrev derom et dansk Digt892 , som jeg satte foran i et lille Album, som denne tilkommende lille Hersker i Weimar skal gjemme til Erindring om mig.– Jenny Lind indtraf medens jeg var der893 ; hun sang ved Hoffet og gav i Theatret Norma og Svngjngersken, hun fortryllede Alle; een Formiddag hvor Arvestorhertugen tog mig med til Grevinde Redern894 , hvor vi fandt Jenny L. sang hun en svensk Psalme, saa gribende, at den unge Hertuginde faldt hende om Halsen og Jenny brast i Graad, vi vare alle bevgede og ved Afskeden trykkede Arvestorhertugen hendes Haand til sine Lber. – Hun fik Serenader og blev hyldet, som Ingen jeg fr har hrt, og mig var hun saa elskelig og god imod; Beaullieu og jeg vare indbudte hos hende den sidste Aften hun var der, da Studenterne fra Jena sang udenfor hendes Vinduer; da vi skildtes, fortalte Beaullieu mig, trykkede hun hans Haand og sagde: "Tak fordi De er saa god mod Andersen." – Det rrte mig dybt; af Brev jeg senere fik fra hende seer jeg at hun er ligesaa opfyldt af den unge Hertug og hans Gemalindes Aand og Hjerte, som jeg, at hun regner Opholdet i Weimar for det lykkeligste af de hun kjender. – Arvestorhertugen fylder nu ganske min Sjl; han har den dleste og bedste Villie, den at gjre sit Folk lykkeligt og hve Weimars gamle Glands. Hans ine lyste naar han talte til mig derom. Haand i Haand sad vi tidt i Sophaen og naar jeg var dybt bevget over hans dle Sind, trykkede han mig til sit Bryst: "Altid blive vi Venner!" sagde han da. Engang skulde jeg komme meente han og blive i Weimar for bestandig ! noget jeg svarede ikke kunde skee! – Ved den sidste Afsked havde han Taarer i inene, han kyssede mig saa hjerteligt – O det var tungt at skilles; min kjre Beaullieu fulgte mig imidlertid til Jena, hvor jeg, da der var bestemt to store Selskaber for mig895 , maatte blive paa fjerde Dag; jeg skulde imidlertid, havde Storhertugen lovet mig, der fr min Afreise faae fra ham et Anbefalings Brev til Erkehertug Stephan, Statholderen i Bhmen896 ; Brevet var endnu ikke kommet den sidste Morgen, men hen ad Dagen kom Arvestorhertugen selv med Brevet: "jeg tnkte," sagde han, "jeg kan jo selv reise til Jena, saa sees vi endnu engang !"–jublende fli vi ogsaa hinanden om Halsen; o det var en Glde, jeg saae jo hans store Inderlighed for mig; vi spadserede Byen rundt, Studenterne hilsede os; oppe paa Slottet skildtes vi. – Ingen Broder har kunnet vre kjrligere mod mig end Arvestorhertugen.–Jeg fortller Dem alt dette, var De i Odense, da skrev jeg det neppe, thi da vilde jeg vre bange for at det paa anden eller 3die Haand kom i Thomsens Avis, nu er jeg rolig, mit Brev lader De jo kun Deres Nrmeste lse, og srger for at ikke et Ord bliver trykt . – De bliver ikke vred, men naar man fortller Hjerteanliggender maa man i denne Tid vre agtsom; man leer jo af Alt ! – og det var ogsaa godt, naar Latteren var godmodig. – Ved een af Feterne i Jena holdt Professor Michelsen en srdeles smuk Tale til re for den danske Litteratur, hvor han som Exempel paa Natursandhed anfrte mig og – Jenny Lind; hun fyldte nemlig i de Dage, hele Jena, og Sandheden i hendes Sjl havde grebet srdeles. Som et solbelyst Eventyr var mit Ophold i Weimar, og jeg flte mig saa lykkelig, jeg elskede hele Verden, jeg kunde trykke Gud til mit Hjerte, jeg var ydmyg i Taknemlighed til ham. – I Leipzig fandt jeg ogsaa overalt, aabne Hjerter, aabne Huse og fik fra flere Boghandlere, selv fra Brockhaus Tilbud om at overtage Udgaven af mine ldre og tilkommende Skrifter; jeg sluttede tilsidst Accord med Een og faaer nu for at gjennemlse Oversttelsen af mine ldre Sager i 12 Bind fire Hundrede Rigsdaler dansk og senere 3 Frederiksdorer for Arket af hver ny Bog jeg vil lade udkomme to Maaneder tidligere i Tydskland end i Danmark, og Boghandleren betaler desuden Overstteren897 ; saaledes staae mine Sager for ieblikket i Tydskland. Mendelsohn arangerede en smuk Consert for mig898 , vi var meget sammen, han er ligesaa elskvrdig, som han er genial. Fra Leipzig tog jeg til Dresden899 , hvor jeg strax fik Plads i Directions Logen. De frste Familier modtoge mig; Kongen var saa naadig at lade mig tilsige og han og Dronningen, der er Sster til Dronningen af Preussen vare hist naadige og elskelig mod mig900 ; jeg var en Aften hos Kongens Broder Prinds Johan901 ; han har en stor Flok velsignede Brn, de kjendte godt mine Eventyr, jeg lste et Par; fortalte Kongen om Holger Danske og om vor danske Natur; Dronningen spurgte mig om jeg fr havde vret prsenteret for nogen ved Hoffet i Wien og da jeg sagde nei, spurgte hun mig, om jeg vilde have et Brev fra hende til hendes Tvillingsster Erkehertuginde Sophie (den tilkommende Keiserinde af sterig)902 . Fra Dronningen af Preussen havde hun hrt om mig; De veed jeg var i Berlin til Taffels og senere en Aften i Potsdam, ene med Kongen, Dronningen og Humboldt, hvor vi drak Thee, spiiste, talte om Danmark og jeg lste Eventyr903 ; Kongen var saa elskelig, saa interessant. – Ja De seer jeg ret denne Gang har vret vel og godt hos alle Frsterne i de Lande jeg er kommet igjennem. Ogsaa hist elskvrdig, klog og mangesidet fandt jeg i Prag Erkehertug Stephan; han bad mig altid huske naar jeg kom til Bhmen at jeg i ham nu havde en gammel Bekjendt. Hos Grev Thun904var jeg en Middag og fra Frstinde Clary havde jeg Anbefalings Brev til Svigersnnen; ja den ene Familie sendte mig til den anden fra Stad til Stad; det er som en Troldoms Arabesk, jeg kan neppe selv skildre den i alle dens Enkeltheder. Bladene over hele det store tydske Land talte om mig og tale endnu, jeg veed ikke selv – men jeg kunde nsten blive forvnt; jeg har selv en lille Angest derfor. Afreisen fra Prag var imidlertid hist interessant, det var netop en Eftermiddag da flere tusinde Soldater skulde paa Jernbanen gaae med til Olmtz for derfra at marsjere til Polen; jeg maatte to Timer fr Affarten indfinde mig i Banegaarden for at faae Plads; alle Bjerge rundt om vare opfyldte med Mennesker; i tusindviis viftede Hatte og Trklder ! aldrig har jeg fr seet saadanne Masser; sligt lader sig ikke arangere paa et Theater; det var Verden selv i sin Storhed jeg saae; Banetoget fra Prag til Wien gaaer kun om Natten; denne var mrk; men ved hver lille By stod Folk i Masse; de pjaltede Bnder, Fakkelbelysningen, de brune Ansigter, det fremmede bhmiske Sprog, Alt gav Skuet et eget Prg; og altid fli vi fremad, gjennem Tunneler, over Trer, i susende Fart, jeg biede Hovedet og sov. – I Wien fik jeg ogsaa strax Indbydelse at besge Burgtheatret; jeg tilbragte som i een Suus Fest paa Fest, hos Grever og Baroner; hos Erkehertuginde Sophie var jeg een Aften, her var Keiser Frandses Enke905 , og mange Prindsesser og Prindser; jeg sad efter Theen, lige overfor den gamle Keiserinde og lste Grantret og Toppen og Bolden; – ja, jeg har saagar lst i Aviserne, at jeg skal lse mine Eventyr srdeles fortrffeligt – og jeg lser naturligviis paa Tydsk ! – Hvad siger De om det. Castelli906skrev et smukt lille Digt til mig; jeg har faaet flere andre. Erkehertuginde Sophie, gav mig til Erindring om sig en srdeles smagfuld Brystnaal. De veed at Storhertugen af Oldenborg gav mig en Ring af Vrdie siger man til henved 400 Rbdlr dansk907 . "Ja han kan sagtens reise !" siger De nok. Lizt traf jeg i Wien, vi vare noget sammen, ogsaa Ernst908 traf jeg. Den 18 Martz reiste jeg paa Jernbane fra Wien til Gratz, den dristigste Jernbane, jeg endnu kjender, thi den snoer sig som en Slange imellem Bjergene, langs med Floden, jeg ventede hvert ieblik at vi skulde komme ud af Skinnerne og slynges ned i det brusende Vand. I Triest blev jeg fire Dage og ogsaa her fandt jeg mit tydske Hjem, jeg var ude hver Middag, hver Aften i Familie Loge i Theatret, selv Gouverneuren indbd mig til sin Soiree909 ; jeg havde et heelt Selskab til Farvel da jeg gik paa Dampskibet, hvor jeg var anbefalet Kapitainen og fik derfor den bedste Koye. I et deiligt Veir fld vi over Adriaterhavet og i Ankona , skinnede den varme Sommersol, Trerne blomstrede, Alt var Italien. Jeg havde paa Skibet gjort Bekjendtskab med en ungarsk Adelsmand Bagdanowitsch og een af de frste Familier i Wien: Grev Paar910, vi tre toge en Vogn sammen og kjrte i fem Dage over Appeninerne, Foligno, Spoleto, Nari og Bagano til Rom hvor jeg altsaa for tredie Gang i mit Liv indtraf; det var netop den 31 Marts 1846. – Det var saare vanskeligt at faae Vrelser, man forlangte overalt 15 Species for 14 Dage; endelig fik jeg dog eet til samme Priis for en heel Maaned, (i det Ungarerne og Grev Par i Forening med mig tog en heel Etage). Min anden April blev meget smukt feiret, og jeg vidste at i Danmark tnkte Vennerne den Dag paa mig. Jeg fik om Morgenen de deiligste Blomster i en stor Masse sendt fra Enken Fru Gthe911 fra Weimar, som er her i denne Tid og om Aftenen blev jeg af svenske og danske Kunstnere indbudt i et Osterie hvor de drak min Skaal. Paaskefesten var en sand Anstrngelse i det man fra Morgen til Aften altid maatte vre i Trngsel og Bevgelse. Kuppeloplysningen er herlig og storartet, hele Peterskirken synes at vre tegnet med Ildsconturer paa Himlen. Girandola er det rigeste Fyrvrk jeg kjender; men fra dette slukkedes har jeg vret syg, i Dag er jeg oppe og vilde forsge at gaae hen i Caffe Grco, jeg var meget mat og kom kun ned af Trappen, der mdte Cancelliraad Thomsen912 mig med et Brev fra Kammerjunker Castenskjold i Wien913 , han havde fundet det i Caffe Grco, indeni laae Deres; hele Dagen er nu anvendt med at skrive Dem til, thi jeg er meget mat, jeg har ligget nogle Dage og lidt skrkkeligt af en Byld ; det er grueligt at vre syg i Italien, man kan ikke faae de simpleste Ting man hjemme ved slige Leiligheder gjr Fordring paa. Jeg har imidlertid havdt Besg nok af Landsmnd, Svenskere og Tydskere, Damerne har sendt mig Blomster, men som jeg for den strke Duft har maatte stte ud paa Balkongen. Thorald Lsse914 har jeg ikke seet i denne Tid, han kommer saa lidt sammen med de andre Danske, at han ikke har hrt at jeg var syg, Deres Brev til ham skal han ellers faae imorgen. Han har gjordt meget Fremskridt, er et meget rart Menneske og flere, f Ex Fru Gthe roste ham srdeles; fortl hans Moder det, jeg tnker det vil glde hende, maaskee lser Deres Sster Caroline for hende hvad der maaskee kan interessere hende i dette Brev, gjerne havde jeg skrevet hende til, uden at forlange Svar, da hendes ine ikke godt tillade hende at skrive, men jeg veed hun har mindre Interesse for mig end fr, skjndt der ingen Grund er uden den, at Alt forandrer sig. Hils hende paa det kjrligste fra mig, hils Deres Sster Augusta og den kjre Ludvig !915 siig ham at Thomsen916 har kjbt mange Mnter, isr af Guld. Thomsen er srdeles rask, og i Dag hrer jeg er ogsaa Engelhardt917 frste Gang oppe, De veed at de vltede paa Reisen og Engelhardt fik Ledevand i Knet, men dette er nu aldeles hvet og som sagt han er i Dag oppe.– Jeg tnker den sidste April at forlade Rom, altsaa om otte Dage, da gaaer Reisen til Neapel og derfra om fire, fem Uger, vil Gud, til Spanien !918

Det vilde glde mig meget om jeg fik et Brev endnu fra Dem, send det gjennem Legationen til Wien, da koster det ikke noget og i Wien er Castenskjold, – dog ikke lnger end til den sidste Mai, – han besrger Brevet videre. – Hils nu Deres Moder, Sstrene Jane, Louise, Caroline (samt Tanterne Mine og Augusta Seborg) naar De seer Frken Alberti da hils hende ret hjertelig og bed hende hilse Mariane R og Jrgensens919 . – Paa Theatret har jeg kun eet Stykke: Liden Kirsten, men om dets Skjbne veed jeg endnu slet intet ! – Jeg arbeider paa min Biographie920 ; i Julen tnker jeg at vre hjemme; bliver der ikke Forhindringer. – Og nu lev vel !

Deres broderlig hengivne

H. C. Andersen.

Rom 23 April 1846.

En sterisk Digter Rollet, der gjr Lykke, kom just ind i "die Frstengruft" i Weimar hvor Schillers og Gthes Kister staae ved Arvestorhertugens, da Jenny Lind og jeg besgte disse Grave, han har skrevet et Digt til mig i den Anledning, her har De det921 .

1.

Mrchenrose, die Du oftmal

mich entzckt mit sssem Duft,

Sah dich ranken an die Srge,

in der Dichterfrstengruft !

2.

Und mit dir am jedem Sarge

in der totenstille Halle

Sah ich eine schmerzentzckte

trmerische Nachtigall

3.

Und ich freute mich im Stillen

war in tiefster Brust entzckt,

Dass die dunkle Dichtersrge

spt noch solcher Zauber schmckt

4.

Und das Duften deine Rose

wogte durch die Totenhall

Mit der Wehmut der, in Trauer,

stumgewordenen Nachtigall !

Tak for hvad De fortller mig om Dem selv, men lad mig hre at De snart skriver noget, at Deres "Skribentindens Datter" er frdig paa tydsk; Deres Tante Anna lses meget i Tydskland og er sandelig vel optaget, man har spurgt mig meget om Dem. Lev lykkelig !

Anden Efterskrift. Nu jeg lser mit Brev igjennem seer jeg at det er meget flaut og fersk, men husk at jeg er syg, har vret det meget og tag min gode Villie med at skrive som om den var Saltet. Jerichau har af en russisk Frste faaet Bestilling paa sin sidste store Figur, Jgeren med Lveungen922 , samt endnu 2 nye Bestillinger. Det gaaer ham glimrende.

Jeg har faaet et Frugtstykke af Thorald Lsse, der har en herlig Saftfuldhed i Farverne og ganske italiensk. Jerichau og Kone reise om 10 Dage til Kjbenhavn923 .

Kolberg gjr her i Rom min Buste924 .

Tekst fra: H.C. Andersens Hus