The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 25. november 1830
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den [ca. 25. Nov. 1830]

Kjre, gode - - -

Ja hvad tr jeg nu sige, - god Dag! allesammen! De kan ikke tro med hvilken Glde jeg aabnede det sidste Brev, det saae saa deiligt langt ud! og viiste mig ret levende, den humoristiske Jette, der vil vre vreed men ikke kan det, og den naturlige, nsten for kloge, Caroline, om Forladelse, Tiden er mig uhyre kort i Dag, men det er en Pligt-Sag at skrive; dersom jeg oftere vil vente Duen med Oliebladet fra den kjre Fde-. - Maa jeg ellers sprge Dem gode Jomf: Jette, hvorfor De kan rgre Dem over, at skriver et Brev til mig, rgre Dem over at De glder et Menneske, ja den eneste Grund De har, er, at der var lidt mere Bitterhed i, end Deres Hjerte havde Deel i, men glde mig gjorde det, dog usigeligt. De mener at jeg indbilder mig at vre ulykkelig, - ja, De har Grund til at tro det, og Verden vil vre enig med Dem, men husk paa, at der foregaaer mange Scener ikke blot i Hjertet, men i Virkeligheden selv, som ingen ere indviede i, som jeg ikke tr afslre; meget, meget er der skeet siden jeg sidst livsglad flagrede om i Tolderlund7 , Ting, der have grebet ind i mit Livs Drama, og ikke er Phantasie; De siger at foruden min Kunst og den hele Natur, har jeg Erindringen, der maa kunde udfylde ethvert Savn, men maaskee just denne omskaber mit hele Vsen; mit aandige jeg har vundet - nu er jeg Digter, og tr sige og fle det for den hele Verden! ihvad man end kalder denne Bevidsthed: -

"Nur die Lumpe sind bescheiden,

Brawe freyen sich der That." 8 Gid De ikke maa have Hovedpine naar De igjen glder mig med et Brev, som jeg nu snart gjr Regning paa; - skriv da heller ingen Tankestreger, lad Hjertet tale frit, det kan ogsaa Deres nok. - De og Caroline ere, som jeg seer, de eneste der lidt tnke paa mig; Gud velsigne Dem derfor, De kan ikke tro hvor det glder mig! - Gid jeg dog ret, med de dde Ord, kunde sige Dem hvor det ret er mig en Vederqvgelse at hre fra Dem, og saaledes at drmme mig de mange glade Timer tilbage, jeg nd i Sommer. O, jeg er syg, sjlesyg; men bort med dette mrke Lune, det er jo Indbildning - ikke sandt! - nu hver ikke vred paa mig fordi jeg her bliver lidt ondt! - Folk er fraperede over mine sidste Digte, tnk engang, man troer jeg er forelsket; alle troer det; jeg har allerede hrt Navnene paa de flere man gjtter imellem, det kan maaskee more Dem og Deres, nogle sige, at det er, Elmquists Datter i Aarhuus9 ; andre, at det er en Contesse Molke10 i Odense, atter andre at det er en Jomfrue Hanck i Odense, flere sige, det er en Frken Guldberg, efter Beskrivelsen Petra11 ; nogle tro at det er en Frken Hetscher12 her i Kjbenhavn, og atter enkelte at det er Frken Voigt13 , den sidste er det da ret naragtig om, da hun er forlovet, og jeg tr nsten gjre Eed paa, at hun ikke er mere for mig end jeg for hende, vi have jo kun seet hinanden nogle Dage, og hun er nu snart Brud. O det er ret en naragtig Verden. Men lad mig ikke glemme et rinde, jeg maa bede Dem besrge til Deres Bedstemoer; - jeg har, for hende vret hos Popp14 , som jeg viiste de Ting i Brevet, hun nskede sig, og han svarede, at jeg om nogle Dage kunde faae det, da jeg siden paa den bestemte Tiid sendte Bud, traf jeg ham ikke, og ventede derfor til i forgaars, da jeg hrte en Skibs Leilighed til Odense, som Deres Bedstemoder vil have jeg skal sende det med; men da jeg nu sender Bud har Bogtrykkeren glemt Antallet paa de Sager, jeg skulde have, og Deres Bedstemoders Brev er forlagt, saa jeg nu, i flyvende Fart, maa bede Dem om, at vi underrettes om, hvad det var og hvor meget; der gaaer en Skibs Leilighed nste Torsdag, naar De altsaa strax skriver, vil der ingen Forsinkelse endnu kunde skee, hvori jeg er ganske uskyldig, thi da jeg havde viist Bogtrykkeren den lse Seddel fra Deres Bedstemoder, lagt jeg den hen og nu er den kommen bort, skjndt jeg ellers gjemmer alle skriftlige Sager. Baade jeg og, ved mig, Popp, venter altsaa Beskeed med frste Post, som Deres Tante, hvem jeg ret har Lyst at skjende paa, nok kan skrive og saaledes tale lidet med mig. Deres fortrffelige Sster skulde have Brev i Dag med, men det er mig umuelig, og jeg stoler paa at hun ikke er saa let til at blive vred, som De idetmindste truer med at vre. - Jeg lser nu engelsk og italiensk, arbeider paa et nyt Syngestykke for Bredal15 (men det er en Hemmelighed), har et andet strre Vrk, (som ogsaa er en Hemmelighed) under sidste Pennestrg; og skal nu have Manuduction i Philosophie, hvortil jeg ganske opofre mig! Jeg bliver nu gammel og maa tnke paa noget alvorligt. - Her har De Par smaa Digte af de sidste. - (Dette siger Heiberg er det bedste jeg har skrevet)

Perlen. 16

Man har et Sagn, et Eventyr:

Hvert Muslingdyr,

Der bygger i den dybe, salte S,

Naar den har skabt sin Perle, maa den d.

- O Kjrlighed! Du blev mit Hjerte givet,

Og Perlen koste vil sin Skabning Livet.

Vil De faae Fingre i de sidste Flyveposte der staaer et Digt Amor og Digteren17 , som har gjort megen Lykke, det kommer i den nye Digt-Samling, men Deres Fader maa med Fornielse gjerne optage det strax i Avisen, det maa gjerne lses af Alle. - Nu lev vel! Brev faaer jeg altsaa om Popp, i den flgende Uge. Hils Dem alle. I strste Hast med inderlig Hiagtelse

Andersen

[Langs Randen] Jeg faaer ikke Tid at lse Brevet igjennem da det ellers ikke kan komme afsted. Popps Regning bliver 4 Rdlr Slv.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus