The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. april 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Collin, g. Lind
Sprog: dansk.

Brev nr. 34

Fra H.C. Andersen til Louise Lind, f. Collin den 2. april 1846.427

Til Fru Louise Lind!

Rom den 2den April 1846.428

Da jeg i forgaars kom her til, glad over at have endt den lange Reise over Appeninerne, lykkelig ved igjen at vre i Rom, det herlige Rom, gik jeg strax paa Posthuset, uden dog at vente Brev og jeg fandt tre, eet fra Weis,429 eet fra Arvestorhertugen af Weimar,430 og eet fra Dem og Lind. Det frste var saa godt meent, saa fuldt af Interesse, de to sidste saa hjertelige; og just det fra Dem og Lind ventede jeg slet ikke, jeg lste det paa Gaden og atter hjemme og senere igjen da jeg kom i Seng; tak, tak, mine kjre, trofaste Venner! jeg var ved at lee og grde! Ja, hvor tidt har jeg ogsaa tnkt paa Aftnerne i Hjemmet der; naar lille Anna var lystig og Ingeborg vltede sig ned i Sophaen; Scenerne fr de Smaa kom i Seng og vor hyggelige Passiar om Theebordet, ja, jeg begyndte at forstaae at De og Lind virkeligt holdt af mig og derfor voxte mit Hjerte fast; det er en Guds Gave ret at forstaae hinanden, holde af hinanden! Dette Brev er altsaa her ganske for Dem; dog Lind er jo Halvdeelen, om han er den hiere eller venstre Side veed jeg ikke, men hiere og venstre udgjre jo dog eet! han lser altsaa Brevet og i Tankerne trykker jeg her hans rlige Haand. Den skriver mig maaskee til Gjengjld igjen et lille Brev fortller mig om denne Hr Pedersen eller Rasmussen der skal paa Theatret og som han siger skal vre af en Hr Nielsen eller Hansen eller Andersen. Hvad er det for et Stykke?431 Jeg hrte det nvnt, troer jeg, fr jeg reiste, er det endnu ikke spillet, eller hensovet? De sprger mig om Jenny; jeg hrer jevnlig fra hende, hun er ligesaa indtaget i den unge Hertug af Weimar og hans Gemalinde, som jeg; og disse igjen ere ganske, som fortryllede af hende; gjerne vilde432 det unge Frstepar at Jenny slog sin Bolig op i Weimar dog dette maa De ikke fortlle i Kjbenhavn ogsaa jeg skulde blive der det skeer ikke.433 Jeg har en Sster i Jenny, en trofast Sjl, mere ikke; forstaaer De mig, neppe gifter hun sig, der som jeg har samlet og forstaaet Alt; jeg veed for en Deel hendes Bestemmelse, men har ikke ret at tale derom!434 Med mig selv er jeg saaledes paa det Rene, at jeg kan [resi]gnere,435 jeg bygger ingen Drmme-Slotte, men tager hvad Gud lader skee for mig; jeg har en Ro i min Sjl, som aldrig fr, jeg erkjender at Alt, hvad der er skeet endnu for mig har vret til det Bedste;436 jeg er opfyldt af Taknemlighed og Glde. Gud veed om jeg, som gtemand blev lykkeligere, om jeg kunde gjre nogen Anden lykkelig; altsaa hvad der er Bedst, det skeer! Det er i Dag min Fdselsdag, jeg veed De tnker paa mig, drikker min Skaal, ja maaskee selv lille Anna og Ingeborg klinke med? De huske mig dog de sde Brn? Hils Linds Sstre, hils dem jeg har truffet i Deres Huus og naar De kommer i Directions Logen saa hils Fru Adler437 og Francesca Hier438; Fru Adler fortller Dem vidst om det Brev jeg har skrevet til hendes Mand, han var strax saa venlig, igjen at skrive mig til i Wien. Fortl hende at jeg har vret en Aften i Keiserborgen hos Erkehertuginde Sophie,439 faaet af denne en smagfuld Brystnaal, drukket Thee der, talt med Keiser Frandss Enke440 & Jeg drmte ellers i Nat en hslig Drm, der, da, det var Natten fr min Fdselsdag, gjorte mig overtroisk; jeg syntes jeg var i Spanien og blev der dmt Gud veed hvorfor til at snkes ned i Havet i en Glasklokke; jeg sank og sank, det store Hav gik over mig, Blodet var ved at springe ud af alle Aarer, jeg skreeg og saa vaagnede jeg! det var mrk Nat, Klokken var neppe meer end halv to; imorges selv var jeg derved lidt forstemt, men saa kom de deiligste Blomster fra Fru von Gthe,441 de skulde hilse paa mig den anden April og vare fra Haven i det Huus, hvor jeg har ladet min Improvisator fdes: Hjrnet af piazza Barbarina. Jeg kjrte ud med Fru Gthe, det var Sommerveir, jeg ganske sommerkldt og Solen forjog alle Skygger, alle Drmmebilleder i den smukke Virkelighed! ak kunde jeg dog i et Spring have vret 5 Minutter i Amaliegade, flyvet dem Allesammen om Halsen. I denne Aften havde en Deel Landsmnd, samt Svenske og Norske indbudt mig, Ideen gaaet ud fra de Svenske,442 og min Skaal blev drukket og der var Sang og Krands osv; af danske var saa vidt jeg husker: Brock,443 Davidsen fra Slagelse,444 Holbeck,445 Marstrand,446 Kchler,447 Bravo,448 Lsse,449 Lunde,450 Pedersen,451 Boesen,452 Reck (Doctoren)453 Kolberg,454 endnu 4 Danske jeg ikke husker Navnene paa; de Svenske vare flere. Det var imidlertid hjerteligt og smukt, kun, skal jeg vre rlig, jeg syntes bedst om de Svenske, de vare i deres Vsen mod mig, saasom jeg er vant til hos Tydskerne. Dagen er nu forbi, et nyt Livs Aar ruller op! Guds Villie skee! nogle trofaste Venner i [Dan]mark455 og Tydskland beholder jeg altid, og mellem de frste bliver456 [De og] Lind. Lev vel! Deres trofast hengivne H.C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus