The Hans Christian Andersen Center

Dato: November 1830
Fra: Caroline Hanck, Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[Nov. 1830]

Gode Andersen! Tak for de smukke Digte , thi nu ere de jo min Eiendom; men dog maaskee ikke saa ganske, thi dersom Jette fik isinde at skrive Dem til, saa tilhre de jo ligesaameget hende; men jeg tnker nok jeg faaer Tilladelse til at beholde dem, thi de Andre siger stedse, at jeg er saa paastaaende. Nu er Frken Wulf jo kommen hjem fra sin Bloksbjergsreise, hun har vist meget morsomt at fortlle derom, jeg vilde nok sidde i en Krog og hre derpaa. - Jeg veed virkelig ikke hvad jeg skal skrive i Aften Andersen, thi Frken Jacobsen sidder og subscribere saa hjt paa Deres Digte og roser dem saa meget (nemlig Digtene) med sin noget skrkkende Stemme, saa det er mig umuligt, at beholde nogle af de store Tanker, som gjennemkrydser mit lille Hoved. - De er jo bleven saa stille Andersen , det kan jeg slet ikke tnke mig, at De kan vre saa alvorlig, jo det kan jeg dog nok; men De er det dog vist ikke til alle Tider, De er vist undertiden meget alvorlig, og til andre Tider meget munter. Jeg taler saamen ikke af egen Erfaring, thi jeg er bestandig grumme munter, de Andre vil rigtignok undertiden sige, at jeg er lidt lunet; men jeg tror det ikke - hver bliver salig i sin Troe - naar jeg lser dette for mine Sstre siger de vist det vil jeg saamen gjerne troe saa egoistisk Du al Tid er, Du kan aldrig see dine egne Feil; men det kan jeg dog nok, fordi jeg ikke vil tilstaae dem. Det er dog grsselig, at jeg sidder her og bekjender alle mine Feil, see det er ogsaa egoistisk at jeg bilder mig ind at det kan interessere Dem; dog det gjr jeg virkelig ikke; men jeg er saa gyselig vrvlevorn i Aften. - Beckers Skuespillerselskab er med Respect at formlde kommen her til Byen hvilket glder mig meget, da jeg dog haaber at komme undertiden paa Comedie, Herre Gud Andersen, De som har Friebillet hvergang kunne dog gjerne engang imellem sende mig den herover til Afbenyttelse? nej det er dog alt for naivt fristes jeg og De vist ogsaa til at sige med Fru S .... eller A .... hvad hun hedder. Her taler man meget om Urolighederne i Kiel og at nogle af vore lette Dragoner og Officiere skulde sendes til Belgjen; men det kan i Evighed aldrig gaae an for Assembleernes Skyld, thi der ere alle Cavaleerene Officiere. - Nu vil jeg slutte gode Andersen thi jeg mrker nok at jeg i Aften kun er oplagt til at vrvle, og det passer vel ikke synderligt med Deres alvorlige Stemning. Lev vel, Caroline -

Her er endnu over een Side tilovers, det er dog Synd for - for Papiret, nej jeg mener det seer dog saa besynderligt ud i et venskabeligt Brev, jeg vil derfor gribe Pennen og tilfje nogle Ord, skjndt min Flelse er derimod og det forekommer mig som om Noget skreg mig ind i ret - "Lad vre Jette, lad dog vre!" - Men jeg lader mig ikke befale, og skriver. - Dog nu falder det mig frst ind, at jeg jo intet Svar har faaet paa - nej det er dog alt for galt, - jeg skriver ikke! - Det gjorde mig ret ondt for Dem gode Andersen! da jeg lste Deres Brev til Tante Gusta - ikke sandt, vi Fruentimmer ere dog nogle godmodige medlidende Vsner, og vore Hjerter ere langt bedre end vor Tale! - Jeg skriver altsaa; (men for sidste Gang) desuden er det jo Pligt, naar man hrer et Menneske nske sig Dden, at tilraabe ham "Ven lad de Sterbens Griller fare!" Tilgiv mig gode Andersen! De er ikke saa ulykkelig som De gjerne vil indbilde Dem selv, vil De have et jebliks Taalmodighed, saa vil jeg strax bevise Dem det.

For det 1, har De Deres skjnne herlige Kunst, som De dog vistnok elsker ret hjertelig, ja hjest af Alt, den kan jo ingen bortfre og berve Dem uden Gud, og det vil han sikkert ikke gjre.

For det 2 Er Deres varme Sands for Naturen da ikke noget vrd? Det er sandt De kan ikke nyde meget af Naturen om Vinteren i Kjbenhavn; men mig synes, at om Humeuret er nok saa tungt, bliver man dog altid vel tilmode naar man kommer ud i det Frie, idetmindste er det Tilfldet med mig. Deres fornyede Studeringer, og den Virksomhed som De ved den Leilighed kommer i, maae jo ogsaa vre Dem en stoer Adspredelse. - For det 3die har De Erindringen og det er dog det bedste i Livet, idetmindste det troeste, desuden har Mindet jo den velgjrende Egenskab, at det endog efter flere Aars Forlb aldeles levende tilbagekalder os vort Livs gladeste og bedste Timer medens Tiden derimod kaster et Sler over de svundne Smerter. Kunst, Natur og Erindring, ikke sandt? Det er et ret elskeligt Klverblad som undertiden er langt mere vrd end alle Lykkens Fiirklvere, som det jo desuden kun er forundt saa faae at finde. - Endnu engang tilgiv mig gode A - De maae ikke nske Dem Dden thi De er mere end lykkelig! - og desuden "Det er saa tungt saa knusende tungt, at de mens Hjertet endnu er ungt!" - Deres os sidst tilsendte Digte finder jeg meget smukke isr de to Frste, det Andet, det om hendes Billede er upaatvivlelig et af Deres bedste Digte! - See nu har jeg sagt Alt hvad jeg vilde sige Dem og kan nu tilbringe den vrige Deel af Dagen med at rgre mig over, at jeg har sagt det, sagt det i et Brev - kort sagt - over at jeg har skrevet.

Levvel

Jette

Lee ikke over mit Brev nu da jeg lser det igjennem forekommer det mig ganske underligt; som om De srgede for en kjer Dd, og jeg kom for at aflgge Dem en Condolations-Visit; men havde pyntet mig med en heel Deel Blomster og brogede Baand fordi De ikke skulde mrke Hensigten af mit Besg, De maae skrive det Hele paa en afskyelig Hovedpines Regning og behver heller ikke at svare mig paa dette Brev hvis De ikke har Lyst, men desmere paa mine foregaaende Linier - Thi De skriver jo dog med nste Post hvis ikke saa - Hvor dog Tankestrger er en prgtig Opfindelse og gjr god Nytte naar man ikke veed hvad man vil skrive. - Vil De ikke nok ved Leilighed tage Dem af indlagte Brev? - Alle hilse!

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter