The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. marts 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

173. Til E. Collin.

Wien den 17 Marts 1846.

Til Justitsraad E. Collin!

Kjreste Ven!

De har allerede faaet et Brev fra Wien, her faaer De endnu eet, og en heel Samling, som De uddeler til Vedkommende; jeg reiser imorgen herfra paa Jernbanen til Grts, der skal vre een af de interessanteste i Tydskland, med Tunneler og Viaducter. Carstenskjold besrger dette Brev, han og vor Minister have, som Wienerne selv, vret meget opmrksomme mod mig. De veed at Hendes Majestt Dronningen af Sachsen gav mig Brev med til sin Sster Erkehertuginde Sophie; jeg nd, strax to Dage efter min Ankomst, den re at kaldes til Keiserborgen og der sendtes endog Vogn efter mig. I eet af Wienerbladene seer jeg det fremhvet, som en srdeles re der er viist mig at kaldes til Hoffet, og Fru Lwenstern siger ogsaa det er noget meget usdvanligt; jeg lste et Par Eventyr, fr vi drak Thee og Keiser Frands's Enke var srdeles naadig mod mig, hun spurgte til vor Enkedronning, lad Deres Fader fortlle hende dette. Erkehertuginde Sophie, der ligner meget sin Tvillingsster og er en Datter af Kong Maximillian i Bayern, var overordenlig elskvrdig; alle de unge Prindser var der, og en Mngde af det keiserlige Huus. Erkehertugindens frste Cavaleer er Grev Szechenyi, hos ham har jeg vret til Middag, Konen havde alle mine Skrifter fremme, og en sterisk Poet Baumann, lste for af Bazaren. Szechenyi[&s] Broder var der ogsaa, det er ham der har skrevet om Veddelbene, den Bog De har oversat, jeg talte til ham om Dem; han har bedet mig besge sig, naar jeg kommer til Ungarn; der har jeg endnu tre Indbydelser hos adelige Familier, man siger at jeg har et stort Publicum i Ungarn. Min Haandskrift maa jeg give Exemplarer af i sneeseviis299. ehlenschlgers Dina er faldet igjennem her paa Theatret; man skal have behandlet ehlenschlger meget haardt. Ved anden Forestilling er det gaaet bedre, men Stykket giver ikke Huus og er henlagt. Det gjr mig ondt for ehlenschlger og hans Venner her ere ogsaa meget indignerede derover. Rimeligviis tilbringer jeg min hie Geburtsdag i Rom, jeg veed at de Alle ville tnke paa mig, ogsaa jeg vil vre med Tankerne hos de Kjreste jeg har i Danmark.–Naar De altsaa nu skriver mig til da sendes Brevet til Caffe grco in Roma. Er det tydeligt! gid De maa kunde fortille mig noget Gldeligt og det er nst efter at alle Deres ere raske'ndash;det at der er Penge til mig; men endnu skal De ingen sende og har De kun Ubehageligheder fra det forbandede Theater, saa skal De ikke fornie mig dermed; jeg skriver paa min Biographie og vil gjerne vre i godt Humeur. Af den Berlingske Tidende, som Carstenskjold har her, seer jeg at vor Ven Holst er paa Blge hjemme, som jeg er det ude. Gioachino, hin Gamle, Vandanstalten etc. etc. gaae stadigt.–Jeg haaber det holder ud til jeg kommer hjem at jeg ogsaa kan faae lidt Munterhed.–Hils hie Vedkommende!–Carstensen der nu snart kommer hjem, med sin lille Kone, der synes meget nysselig, bringer nogle Papirer og Placater, der fyldte i min Koffert og som jeg dog nok gad have hjem, see derpaa og lg det saa hen til det vrige. Desuden flger nogle Billeder og Seidls Gedichte, samt en Beskrivelse af Dresden, der er srdeles smukt udstyret og vil i den Henseende more Dem! har De Interesse for Bogen, da beder jeg Dem beholde den til evig Arv og Eie. De kan maaskee bruge den paa Reisen i Sommer!– Ja vist, De skal og maa til Wien!–Det er mrkeligt hvorlidt Baronnesse Stampe er afholdt herude!–jeg er ogsaa gal paa hende!–bene. I Deres Kones sidste Brev til mig stod: jeg havde Lyst til at sige noget, men jeg tr ikke'ndash;; jeg er ganske nysgjrrig! eller er det kun at hun havde Lyst at skjnde'ndash;ja, saa er det det samme! Jeg kan, efter Deres Kones Brev, hre Bournonville udtale sig over William og Emma og see Holstes ine lyse, medens han trrer Brillerne og siger noget almindeligt klogt!–Ak, hvad er vi Mennesker naar vi blive Poeter! det er et nyt Ordsprog af mig, Stampe kan give sin Sster Elise det til Grundtvig, der samler paa Ordsprog og Qvdlinger. Hils den kjre Ernst Weis!–ogsaa Bindesbl,–det har naaet til Donau, ja lige til Baden, at han skal have skrevet noget srdeles i Lewins300 Haandskrift Samling, see saadant noget mister man ved at reise i Udlandet. Ja, hvad har man ikke hjemme! Tak fordi De skriver Nkken af, De er et magelst Menneske og jeg skammer mig. I dette Minut overrkkes mig fra! Erkehertuginde Sophie til Erindring om sig og Wien, en smagfuld Brystnaal, jeg brer den og sender min store Diamantsnaal hjem med Carstenskjold, der kommer i Mai, jeg vil ikke bre den Naal i Spanien. Lev nu vel, Deres broderlig hengivne Ven.

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Carstensen reiste igaar hjem med sin lille nysselige Kone.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost