The Hans Christian Andersen Center

Dato: 30. oktober 1830
Fra: H.C. Andersen   Til: Riborg Voigt
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 30. October 1830.

Det er mig umueligt at komme til at tale med Dem, om hvad jeg maa sige Dem, om hvad De maa vide fr De reiser bort; mindst af Alt vilde jeg betroe det til Papiret, men det er det eneste, det sidste Middel, og jeg er i mit Hjerte overtydet om, at De besidder den rene, qvindlige Flelse, at ikke min inderlige Tiltro til Dem vil blive spottet, eller at nogen anden skal see disse Ord. Lov mig, ikke at lgge dette Papir bort, fr De har lst Alt, og lad mig i det mindste finde et ssterligt Hjerte, den frste Gang jeg ret aabner mit for en anden. - Fra den frste Dag jeg saae Dem, var De mig ikke fremmed, og det forekom mig, men mueligt tog jeg Feil, at ogsaa De havde nogen Godhed for mig, noget mere end det Verden kalder: den selskabelige Hflighed. Jeg vidste ikke da, at De var forlovet, ellers vilde jeg strax have sgt at bekjmpe de Flelser, der fr hiin Tid vare mig aldeles fremmede. Nu har Deres Broder sagt mig Deres Forlovelse, jeg burde altsaa resignerende trde tilbage, men - - De har vist alt kunne mrke mine Flelser, jeg er ikke verdensklog nok til at kunne skjule mit Hjerte og jeg drmmer mig et Haab, uden hvilket mit Liv er tabt. Elsker De virkelig den Anden? Jeg kjender ham aldeles ikke, kan intet have imod ham, og vistnok har han sine Fortrin, da De har valgt ham, men elsker De virkelig hinanden? Har ikke den daglige Omgang som Brn, bragt Dem til at troe, at Interesse var Kjrlighed? Selv det, at der mder Vanskeligheder mod vore nsker, kan ofte gjre os disse kjrere. Elsker De ham hiest af Alt? Nu, saa Gud flge Dem begge! Gid De maa blive begge saa lykkelige, som mit hele Hjerte nsker det! Tnk da ikke paa disse Linier, ansee dette, som et poetisk Digt jeg af Broder-Tiltroe har viist Dem; men elsker De ham ikke saa hit som Gud og den evige Salighed, er De ikke ganske vis derpaa -? Saa gjr ikke mig ulykkelig! Alt kan jeg blive ved Dem! jeg vil arbeide og gjre Alt, hvad De og Deres Forldre kan forlange af mig! De er min eneste Tanke, mit Alt, og et Digterhjerte banker dybere, end noget andet! - Dette er det frste og det eneste De skal hre fra mig, det staaer til Dem, at gjre mine Flelser latterlige for Verden, men det vil De ikke! jeg troer at have lst i Deres Sjl og dette har givet mig et Mod jeg aldrig fr besad. Elsker De virkelig den anden, nu saa tilgiv mig! tilgiv, at jeg har vovet dette, der da vilde vre en Formastelse. Gid De begge maa blive lykkelige! og glem et Vsen, som aldrig, aldrig kan glemme Dem. Har mit Brev her ikke fornrmet Dem, saa tillad mig endnu een eneste Gang, at see Dem, og jeg vil da lse min Bestemmelse i enhver af Deres Miner. Brevet selv stoler jeg paa Deres qvindelige Hjerte, at De tilintetgjr eller giver mig tilbage. Nu veed De alt! - Lev vel! maaskee evig Lev vel! -

Efterskrift: Tro, for Guds Skyld ikke, at det Hele er en Digterdrm af mig! hele tre Maaneder har mit Hjerte og min Tanke kjmped der med, nu kan jeg ikke lnger leve i denne Uvished, jeg maa vide Bestemmelsen, men tilgiv mig! tilgiv mig! jeg har ikke kunne handle anderledes! Lev vel ! -

Tekst fra: H.C. Andersens Hus