The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 21. februar 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

166. Til E. Collin.

Dresden 21 Februar 1846.

Min kjre, kjre Ven!

Den 15de sendte jeg Dem et Brev fra Leipzig og allerede nu igjen skriver jeg, der er en Deel jeg maa aftale med Dem, og mit Humeur er heller ikke ret i stand, jeg kom her til Dresden i Aftes, fandt Brevene fra Hjemmet og enten det nu laae i disse eller i mig selv, mit Solskin var forbi, jeg har sovet slet i Nat, er empfindlig'ndash;kort, jeg skriver til Dem, det vre Dem just et Tegn paa min Kjrlighed og Tiltroe.–Fra jeg forlod Weimar har jeg egentlig ikke flt Reiselyst, jeg har ordenlig en Slags Hjemvee efter dette Sted. Jeg boede, som De veed hos Kammerherre Beaulieu der er noget yngere end jeg og et srdeles fiint dannet, delt Menneske, aldrig har jeg flt mig hyggeligere i Samliv, end hos denne fortrffelige Mand, vi forstode hinanden saa ganske. Jeg elsker med hele min Sjl Arvestorhertugen, og ingen Broder kunde leve mere for mig end han har levet, jeg er gaaet ind i hans Ideer, han i mine og jeg kunde opoffre meget i Verden for at leve for ham, virke godt ind paa ham for hans og hans Lands Lykke. Jeg har grdt ved hans Bryst i Adskillelsen, jeg har ham uendelig kjr og han mig;–ja,jeg har Lngsel efter Weimar, hvor alle ine saae mig med Venlighed hvor man kun havde ie for det Gode hos mig.–Det vilde derfor ikke ret smage mig de frste to Dage i Leipzig, dog siden blev jeg vant igjen at boe i Hotel, de frste Familier kappedes om at vise mig Venlighed, jeg tr sige de bedste Huse stode mig strax aabne. Mendelsohn var Sjl og Hjerte mod mig; han fik mig til at blive endnu sidste Torsdag altsaa paa 10 Dag og arangerede da en udmrket Concert i Gewandthaus, jeg var i den rige Familie Preusers Loge, hvor Mendelsohn kom i Mellem-Acten; jeg har ham virkelig kjr og han var mig saa god; hjemme hos sig selv arangerede han en musikalsk Aften og spillede selv een af sine strre Compositioner. De skulde see hans Henrykkelse ved min tydske Oplsning af Eventyrene, ja denne er jo ufuldkommen mod den danske og dog vkker den Opmrksomhed saaledes at selv Bladene, der ogsaa her trnge ind i alt Privat, omtaler denne Evne, som noget mrkeligt; jeg maa enten lide overordenlig Uret i Alt hjemme, eller det store Tydskland staaer under Nul i Forhold til det entillectuelle Danmark.–Nok er det, man har i Leipzig gjort Alt for at glde mig; mit Billed vil De snart see i illustrirte Zeitung og en Text dertil af den bermte Auerbach, kjender De ham ikke, saa ls Dorfgeschichten, der er bekjendt over Europa, eller den lille Fortlling Der Strflinge i Urania; denne Bog kommer til Dem i en Pakke, som Lorck har lovet at besrge hjem ad Boghandler Veien. Det var i Berlin at Reutscher og Boghandler Simion aftalte med mig om at udgive en Original deutsch-gesammt Ausgabe af mine Skrifter, Hr Simion bd mig for at revidere det ldre, 100 preusiske Thaler og herefter 2 Frederiksdorer for Arket af hvad nyt jeg skrev; Tilbudet forekom mig godt, da jeg fr Intet havde faaet, men da man, i det jeg skulde reise, kom med en Contract, som jeg skulde underskrive strax, blev jeg lidt ngstelig, jeg flte man var ivrig og forlangte derfor frst at lse og overveie det Skrevne, som jeg da tog med til Weimar; Beaulieu saae Contracten og erklrede strax at jeg ikke, saaledes som mine Sager stode i Tydskland kunde underskrive den; Professorerne Wulff og Hase fra Jena, sagde det samme og skreve strax til Leipzig, her fra fik jeg ieblikkelig Tilbud; saavel Lorck, som Brockhaus og Hrtel & Breitkop tilbde mig alle tre, samme Honorar. Brockhaus har det betydeligste Navn og jeg er en ven af de to Brdre, men Lorck var den frste der var skrevet til og som Dansk den jeg besluttede at give Fortrinet, i det Alle, selv Brockhaus, der var interesseret i Sagen, roste ham, som en paaligelig Mand.

Jeg har nu med Lorck sluttet den Contract at jeg erholder 300 preusiske Thaler O: 400 Rbdlr for at giennemlse de ldre Skrifter, som han lader overstte, og udgiver i 12 Bind (1. 2) Biographie og Improvisatoren. 3. 4.) Spillemanden 5) OT. 6-7 Bazaren. 8. Digte. 9 Mulatten, Agnete, Lykkens Blomst. 10-11 Eventyr. 12) mindre Skrifter f Ex Billedbog etc.)–De 150 Thaler faaer jeg Ostermesse 1847'ndash;de andre 150 efter Afleveringen af Revisionen af sidste Bind; der tages strax fat; jeg har lovet at levere en Biographie, som han faaer i Maimaaned, men betinget mig at den frankeret sendes til Dem og det overlades Dem at udslette deri hvad De vil. Jeg kan ikke saaledes skrive noget om mig selv og mine Forhold, der lige flyde af Pennen og i Pressen, jeg maa have en prvet Ven, der kjender alle Forhold, som veier mine Ord, vil De ikke det nok; jeg skriver da ugeneert og stoler paa at De for Deres egen Samvittigheds Domstol, svarer for hvad der bliver trykt. Fra Dem kommer Biographien lige i Pressen. Naar nye Oplag gjres ndig faaer jeg igjen et passende Honorar; dernst betaler Lorck mig for alle nye Skrifter jeg vil levere ham til Fortsttelse af denne samlede Udgave 3 Frederiksdorer Arket; men den tydske Udgave kommer da 2 Maaneder tidligere ud end den danske. Mine Eventyr ere allerede ude i 7 Udgaver, jeg kan altsaa ikke forlange noget Aparte for at disse komme i en srskildt Udgave af ham, kun har jeg betinget mig at denne bliver srdeles prgtig illustreret og han er gaaet ind derpaa, i det han venter, hvad jeg ogsaa troer, at Reitzel senere afkjber ham Pladerne eller hvad dine Blystumper hedde, til den danske strre samlede Udgave, der vel om et Aar eller to kan udkomme. Jeg faaer 10 Exemplarer og alle Breve og Pakker i denne Sag betaler Lorck. Det er jo ganske godt arangeret; kan jeg nu nste Aar faae noget Lignende arangeret i Engeland, saa er det ikke saa galt. Denne min Reise i Udlandet synes at blive den lykkeligste og meest indbringende for mig; tidt synes det Hele mig et Eventyr, en smuk deilig Drm, mit Hjerte flyver mod Gud og for ret at nyde det, tnker jeg paa det Collinske Huus, fler, var De her, fulgte De nu ret min solbestraalte Vel!–jeg tnker paa Deres Fader og mener at han har Glde af mig og den Tanke er min hieste Lykke. Og dog'ndash;?–Han292 veed det ikke, opfatter det ikke saa. Jeg er selv for mine Bedste i Hjemmet kun'ndash;Andersen, det skikkelige Menneske der har Talent, men troer skrkkeligt meget om sig selv og Danmark har anderledes Strrelser. Der var en gammel vrdig Dame, Baronesse Deeken, der iaftes med Taarer i inene trykkede begge mine Hnder og sagde: Havde jeg en Sn, som Dem! jeg vilde vre stolt og takke min Gud!–Ingen hjemme er stolt af mig, jeg synes at vre Hjrnestenen, som man forkaster.–Forstaae mig!–Jeg kom med Lngsel efter Breve fra Danmark hertil iaftes; fra Beaullieu og Arvestorhertugen laae Breve af Hjertets Fylde, fra Danmark'ndash;kjre Eduard, der var intet fra Dem, De havde sendt Deres til Wien, der kan jeg om tre Uger finde det. Intet Brev fra Dem, den eneste der ret af Hjertet gaaer lidt ind i min Glde og Lykke, der udtaler det!–Det er dog Noget at jeg overalt af Frster og de betydeligste Mnd modtages med Hjertelighed og Venskab;–ja De veed det vel ikke'ndash;men at alle Aviser fra By til By mlde om mig, selv om man kun vil see paa det Solide, da er det ogsaa en Deel!–I Oldenborg veed De, gav Storhertugen mig en saare kostbar Ring til Erindring, i Berlin lod Kongen mig strax kalde til sit Bord, noget som de tydske Aviser sige, faae tydske Digtere hdres med og jeg fik den rde rns Orden. I Weimar blev jeg optaget ved Hoffet, saaledes, som endnu der ingen borgerlig er blevet optaget og den unge Frste gav mig sin hele Kjrlighed, sit Venskab og Tilbud engang altid at blive hos ham; i Leipzig slutter jeg Acord med en Boghandler om et ganske ordenligt Honorar for den tydske Udgave af mine Skrifter, hvem reiser bedre hjemmefra? Jeg er selv forbauset, lykkelig, Gud taknemlig, jeg reiser i Tydskland og modtages, som en Fyrste, hvorimod hjemme er jeg behandlet, som en Tigger; Ude overvlder Hder og Glde mig og ikke en Straale kommer hjemme fra, ikke en eneste Efterretning der viser at der er dog mit Hjem. Det ene Brev fra Deres Fader var livligt og godt, det andet sagde mig kun, hvad flere Gange er berrt, at det i Grunden er et tomt Liv jeg frer, at det ikke kan vre gavnligt for Aanden, og om jeg ikke snart vil skrive noget'ndash;Jeg havde en Flelse som om jeg vilde flyve een om Halsen og han vendte sig bort. Jeg veed det, Ingen er mig i Danmark mere god en[d] Deres Fader, men just det kjre Ven!–For mig ligger Danmark i Huset Collin!–Ak, de vide ikke jeg gjr mit Fdreland re, de vide ikke hvad Betydning jeg har ude, eller stte aldeles ingen Priis derpaa. Hvor kan jeg herefter udtale mit fulde Hjerte, naar jeg brer den Flelse, man kalder den Lykke tom, den Erkjenddse ingen!–Og hvad forlanger man da af mig? Ikke mine stakkels to Stykker kunne komme frem, medens den danske Holst faaer det ene efter det andet, jeg misunder ham ikke, jeg veed hvorledes det gaaer i Kjbenhavn.–Jeg har, enten man nu vil erkjende det el]er ei, havdt Frugter allerede af denne Reise, og vil Gud, skal aandelige bedre komme, jeg bringer ogsaa noget ud af den vrige Reise, enhver saadan har givet sit Product, men i hvor oeconomisk jeg reiser, i hvor meget mine tydske Venner gjr mig det billigt at reise, behves der Penge og at hre fra Hjemmet at mine Arbeider skaffede mig disse vilde fylde mig med Glde, men ikke engang den syndige Operette liden Kirsten er sluppet frem, nu paa fjerde Maaned; jeg beggriber det ikke og Ingen, Ingen sige mig et Ord derom. Jeg er blevet forvnt ude, det er ikke godt! jeg har i denne Time den Tanke, lykkelig om vor Herre lukkede mine ine langt fra Danmark. O, jeg er syg, sjlesyg i Dag.–Vr mig god min elskede Ven, skriv snart, maaskee Deres Brev endnu naaer mig her i Dresden. Jeg vilde have skrevet til Deres Fader i Dag, troede at det var det rigtigste, men, jeg skriver til Dem, thi jeg kunde misforstaaes, den Fylde af Kjrlighed til Deres Fader, som just mit Hjerte har og som jeg just lider under, kan jeg ikke lgge under Ordene.–Deres Fader skriver at han ikke finder jeg ude kan bre den rde rn fr Kongen af Danmark har tilladt mig det; denne Yttring har i hi Grad overrasket mig; jeg har vret aldeles vis paa at den danske Gesandt i Berlin havde underrettet Kongen der om, i og at altsaa den sdvanlige Tirade kom i Berling! Man finder dog vel ikke mit Bryst uvrdigt til at bre en fremmed Konges Erkjendelse; i de tydske Blade har der staaet om den mig givne Udmrkelse og i den leipziger Algemeine, endogsaa udtalt en almindelig Glde over at jeg har faaet en Orden. Jeg har ikke baaret Tanke om, at jeg var saa afhngig at jeg ikke ved et fremmet, med det preusiske beslgtet Hof, kunde bre min Orden og jeg har ved de store Hoffester baaret den og har daglig mit lille Baand i Knaphullet; skrive til Kongen om Ordenen, er mig en ganske egen Sag, jeg har den Flelse, som om jeg derved vilde sige: see nu har jeg faaet hvad jeg nskede Du havde givet mig! og let kan jeg ikke!–Det forstemmer mig, ogsaa det piner mig!–Hvorledes skal et saadant Brev stiles? kan jeg ikke skrive et ligefremt Brev til Kongen, som jeg holder af?–Eller er det ikke bedst jeg skriver Adler til og beder ham sige Kongen det. Ja, jeg troer jeg gjr det. Simplest havde det vret om Deres Fader, naar han engang talte med Kongen havde sagt ham det i mit Navn. Hvad jeg tidligere spurgte Deres Fader om med Hensyn til Ordenen, var det, at jeg med Hensyn til min Hjemkomst i Danmark skulde der have Tilladelse til at bre den, ude havde jeg aldrig Anelse om at den ikke var mig forbeholden at bre, den er jo det eneste Tegn paa udvortes Erkjendelse, hjemme fra har jeg jo Intet, Intet! Skal jeg altsaa rive den af! Skriv mig snart til! og finder De en Dag Deres Fader mild og god, som han kan vre det, saa skriver han mig ogsaa et Par Ord til! Skriv godt, at jeg kun kan erindre det Gode hjemmefra i det jeg nedskriver mit Liv for Fremmede.– Tre Uger endnu at vente er altfor drbende. Skjr ikke Traaden over mellem mig og Danmark, og husk paa at den fattige Dreng man tog sig af nu er blevet 40 Aar gammel og at jeg ikke i min Opfrsel har noget endnu at bebreide mig selv.–At jeg rimeligviis ogsaa her i Dresden vil faae megen Erkjendelse og Glde, at Dronningen af Preusen, som jeg hrer, har skrevet til Dronningen af Sachsen om mig meget naadigt, at jeg alt er hos Kunstenere og Ministre, bryder man sig vel ikke om at vide, men at jeg lever og ikke er glad det er dog Noget de vil hre. Lev vel!

Deres hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Hils Deres Jette!–rsted skriver mig til at Hauchs Afhandling ikke ganske behager ham; Erkjendelsen er nok ikke stor! Herre Gud! jeg maa sge den andet Sted.

Efterskrift. Da Papiret er gjennemsigtigt, lgger jeg denne lille Stump inden i Brevet, saa lser man det ikke udenfra; jeg kan da ogsaa tilfie min Tak for det Brev De fra Ingeborg har sendt til Wien, jeg kan endnu engang lgge Dem paa Hjertet at har De noget godt at sige mig, da giv mig det, thi jeg nsker just at vre Hjerte i den bedste Betydning, i det jeg nu arbeider paa Biographien; kan De overraske mig med Efterretning om Hr. Rasmusse[ns] Velbefindende, om Udsigt til gode Finantser, forsikkre mig at jeg har ligesaa megen Kjrlighed i Danmark, som jeg giver der, da vil De lyse op igjen i mit Sind; om 10 a 11 Dage kan jeg hre fra Dem'ndash;det er en lang Tid, hvor lnge kan man da ikke have sovet i sin Grav.–Dr: Winkler er jo dd, skriver Fru rsted, det vidste jeg ikke. Det har overrasket mig, han var mig venlig og god.–

[I Hjrnet af 1. Side: ] Til Dresden gaae Brevene post restante.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin