Dato: 6. februar 1846
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

164. Fra E. og Henriette Collin.

[6/2 1846]

Min kjære Andersen. Efter at Deres sidste Brev fra Weimar har circu­leret i Familien, griber jeg atter Pennen, nærmest for at hilse Dem og for at sende Dem vedlagte No. af Dansk Ugeskrift, hvori Hauch har givet en almindelig Kritik over Dem, hvilken vistnok vil glæde Dem, som den har glædet mig; der ligger meer Opreisning for Dem i dette ene Ugeblad, end i mange tydske Laurbærblade. Jeg kommer maaskee nedenfor nærmere til at tale derom, men vil bede Dem, førend De læser Artiklen, at læse mit Brev; det er jo min Skjæbne at skulle meddele Dem ogsaa det mindre Be­hagelige.–Den første Ubehagelighed er, at Kongen ikke vilde give, efter Henriques's Vurdering meer end 150 Rbd. for Ringen, hvilke jeg har modtaget; alle Midler have været forsøgte for at bringe meer ud af den; dette giver altsaa en Misregning af 50 Rbd.–Dernæst er der endnu ikke givet noget af Deres Stykker paa Theatret; jeg vilde ikke have troet det, før jeg nu selv har erfaret det, hvilken ubegribelig Opposition der er imod Hr. Rasmussen. Scenens Coryphæhoveder stritte imod, Damer og Herrer; Phister spørger endelig Fader, om det er hans Alvor, at det skal gaae; da Fader svarer Ja, siger han, at saa er det nødvendigt, at han først corre­sponderer med Forfatteren. Jo det er mageløst. Den nye Barselstue er op­sat paa Madam Hansens indstændige Bøn om, at den ikke maa blive givet medens hun er barslende; Mulatten, veed De, trækker ikke meer; saa skulde det da være: »Kongen drømmer« i denne Een-Acts Tid.–Enfin! De maa give denne Deel af Deres Skjæbne i Skjæbnens Hænder. Men hvor­ledes bliver det nu med Deres Beregning; for det Første maa vel Deres Sparekasse-Capital angribes.–Dog herom hører jeg naturligviis snart noget nærmere fra Dem.–Læs nu Hauchs Artikel, og blæs Theatret et Stykke, siden det ikke vil opføre dem som De skriver. Naar De nu har læst denne, er De vel saa fornøiet igjen, at jeg gjerne kan gjøre lidt Løier med Dem.–Ved at tale om Hertugen i Weimar, siger De: »Førsterne selv ere mig gode«, men De taler ikke om Oberførsterne, og det øvrige Forstvæsen. Dette ø for et y har moret mig meget.

Den Hauchske Afhandling er formodentlig den, der skulde have staaet

i Gæa; om Bogen selv kan jeg iøvrigt ikke fortælle Dem andet, end at der ligger et Expl. til Dem hjemme hos mig; fra P. L. Møller følger vedlagt et Brev.–Hvor hurtigt det gaaer med Indstuderinger, kan De see deraf, at Hartmanns liden Kirsten endnu ikke er kommet frem. Derimod gaaer H. P. Holsts »Villiam og Emma« (de 2 smaa Dampskibe) og gjør Lykke. Det er sandt, nu bemærker jeg først, at De i Deres Brev har sagt, at jeg ikke skal skrive noget om Theatret, hvis det ikke er noget fornøieligt; vil De altsaa springe over, hvad jeg har sagt derom.–Naar Wulff i Jena raader Dem til at forlange 4 Louisdorer for Arket af Deres Skrifter, er det maaskee et godt Raad, men et bedre er: see at faae dem; men alvorlig talt, see at bringe noget ud deraf; naar alle Førsterne slaae sig sammen og kjøbe 1 Expl. til hvert Forstbibliothek, maatte der dog kunne komme noget ud deraf.

For det Tilfælde, at De oftere skulde skrive til Frue Balling, meddeles efter Jfr Næboes Anmodning, at Adressen er: Frue Helena Balling, Laxe­gade N0 220, 2den Sal.

Det er et løierligt Brev dette, da Jette har confunderet det for mig; der til kommer, at jeg strax maa slutte, da Sick giver mig en Plads i sin Convolut. Lev vel. Alle hilse Deres

E. Collin.

Naar jeg tænker rigtig efter kjære Andersen, er det nok min tour at skrive, thi »Brev for Brev, naar Corospondence skal holdes«, siger Een af vore meest udmærkede Digtere og i det Haab at De sander hans Ord er det at jeg her agter at gjæste Dem i et Par Linier, Om Gæa har Edvard for­talt Dem omtrent hvad derom kan siges og hvo[r]dan det staaer til ved Theatret ligesaa, imidlertid er »Den nye Barselstue« ansat til i Aften med »Pigen fra Lyon.« Saasnart der skeer noget i Deres Interese skal De erfare det,–Det er jo fortræffeligt med al den Lykke De gjør og den Erkjendelse De finder, men jeg kan ikke lade være at tænke paa min Svigermoders Ord »Nu bliver han da saa stolt at man ikke kan komme ham nær!«–For­staae mig ret kjære Andersen, stolt og stolt er 2 Ting, men det er en gammel Erfaring at en ganske almindelig sund Menneske Forstand bliver til glimrende Egenskaber naar det Hoved der gjemmer den, bærer Krone.–At Hof-Atmosphæren er farlig, selv for den Bedste, det veed vi jo Alle og jeg ville saa nødig at De, som har noget ganske andet at være stolt af, skulle føle meer end ti[l]børlig Beærelse ved de Stores Venskab.–I Litteraturen er for Øieblikket, Corsarens uafbrudte Angreb paa Søren Kirkegaard no­get af det [d]er vækker meest Interesse [her, og] det stakkels289 Offer er ikke Philosoph nok for at sætte sig [ud over sin] Ærgrelse, men skal Nat og Dag

være opfyldt deraf [og tale derom] til Alle Mennesker. Han har imidler­tid selv kaldt [denne Skjæbne] over sit Hoved idet han i en forunderlig søgt Article [i Fædrelandet] har angreb[e]t Corsaren.–Har De slet ikke tænkt paa at drage nogen Fordeel af den [Lykke Deres] Arbeider gjør i England? naar jeg siger Fordeel [er jeg lav] nok til at mene slet og ret Penge.–Skal Eng[lænderne] gratis glæde dem over hvad De skrev og fik daarligt nok [betalt hjem]me?–Tænk herpaa der lod sig vist noget gjøre.290

Børnene ere Gud være lovet raske og søde, Deres Byste [bliver ømt om­ fav]net af dem og det gaaer saa vidt at jeg engang maatte lægge den i Sen­gen hos Mimi som det Eneste der kunde stille hendes Taare.–Christians Adresse i Wien er Weisburggasse No 907 2te Stock, lad mig see De besøger ham saasnart De er kommet til Wien. Han er syg og nedtrykt i Sindet, Gud give ham og os Alle Hjelp i vor Nød. – Deres, Dem virkelig hengivne

Mutter hilser Dem meget. –

Jette Collin.

[I Margen:

] Paa Onsdag skal Phister have Bryllup med Jf. Petersen og boe paa Hjørnet af Borgergade og Dronninge[n]s Tvergade, Rosenkilde og Schneider hører nu til de stadige Søndags Gjæster i Amaliegade.

Jomfrue Fjeldsted reiser nok nu til Italien fra Paris hvor hun er. Italienernes sidste Forestilling var »Maria, la figlia del reggimento«, og skal i Rædsomhed have overgaaet Alt hidtil præsteret, det gaaer dem nok temmelig daarligt og Torre viser sig som en temmelig daarlig directør, derimod er det kongelige Theater næsten altid fuldt, om Gynthers Op­træden som Raul i Huggenotterne vil Edvard nok fortælle Dem.–Jeg skal skrive til Christian og har kun havt 1 Quarteer til at tale med Dem'ndash;tilgiv derfor om noget i mit Brev skulle mishage Dem'ndash;og giv Hastværk Skyld'ndash;

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost