The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. august 1830
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

24. Til E. Collin.

Svendborg den 5 August 1830.

Kjre, bedste Ven!

I forgaars tilbragte jeg en meget behagelig Middag paa St Jrgens, Gaard, den gamle Provst Bresdorff, der var kommen fra Sor, med to Dttre og en Sn var der, og jeg har derfor ret mange hjertelige Hilsener til Deres hele Familie fra dem Alle. Om Eftermiddagen gjorte jeg en saare behagelig Tour med Pastor Hebers til Margaard, hvor der boer en Broder til Etatsraad Fenger; her var en ganske fortryllende Udsigt over Beltet til Langeland, der synes at ligge os ganske nr; Vandet var blikstille og det var et herligt Maaneskin; men min behageligste Udflugt var dog igaar til Thorseng; Heber inviterede mig med sig til en Prst Mller i Bjergeby; vi saae Kong Valdemars Slot, hvor isr de gamle Portrtter intereserede mig; blandt andre var der en Dame af den juulske Familie, der gjorte et underligt dybt Indtryk paa mig, det var det frste qvindlige Ansigt der har gaaet mig til Hjertet, og jeg blev ordenlig lidt veemodig ved at tnke mig disse deilige Former oplste til Stv. Thorseng forekommer mig som en Have, eller rettere, en smuk stereotyp Udgave af det deilige Fyen; Udsigten fra Bregninge-Kirke er et sandt Panorama, og man kunde daglig see paa det, uden at trttes. Egnen ved Svendborg finder jeg smuk, men i Grunden er der altfor meget; iet har intet ret Hvilepunkt; hvert lille Partie er deiligt for sig, men det lber for meget ud i et! det hele forekommer mig, som uendelige mange skebilleder, der ere klinede sammen, hvor hver enkelt er herligt for sig, men hvor det Hele ikke ret vil opfattes af iet. De kan ellers troe at min jydske og denne fyenske Tour ret har virket godt ind paa mig; jeg har i mit Indre samlet mig et godt Fund til Vinterhold, og tnker endogsaa, med Hensyn til det Oekonomiske at faae min Reise betalt. Hernede lever ellers en gammel Degn, ehlenschlger har omtalt i sin Langelands Reise, der dengang skal have raabt stop! istedetfor Amen, (han har nemlig i sin Ungdom vret Smand); han er meget vred paa ehlenschlger og skal have truet med, at kom han engang til Kjbenhavn, skulde han nok snakke med ham, for han skulde ikke gjre Nar af Folk.

Faaborg den 9 August 1830.

Nsten en heel Uge var jeg i Svenborg, og da jeg tilsidst endnu ingen Leilighed saae, tog jeg mig en Vogn og avancerede nu saavidt; De kan ikke tro hvor jeg lngtes efter Brev fra Dem, thi jeg havde forregnet mig lidt, og ventede at der skulde alt ligge et her; frst nu i dette ieblik fik jeg Deres venlige Linier, og i et Spring ud af Sengen sidder jeg nu ved Skriverbordet for at pasiare lidet gjennem mine smukke Runer. De kan tro, at det ret er en venlig lille By, Faaborg, og det lader til, at her hersker en meget god Tone; af Guldberg er jeg adresseret til en Asessor Martens, der er en ganske vakker Mand, men jeg finder mig dog bedre hos en Agent Voigt, Byens frste Kjbmand, der har Skibe i Sen o s v; jeg er bleven Student med hans Sn, og kjender godt den unge Voigt fra Kjbenhavn; disse to Dage har jeg derfor nsten hele Tiden vret der, og man har ret sgt at more mig, vi har baade seilet og kjrt til nogle af de smukkeste Stder, og igaar var jeg med paa en Herregaard : Nakkeblle, der er bygget i det 16 Aarhundred og seer ret antik ud. Damerne her i Byen ere de vakreste jeg endnu har truffet paa, endogsaa i Jyland og Agent Voigts ene Datter er endog saa smuk og hvad jeg isr lider, meget naturlig. Idag vil jeg begive mig til Flenstofte til Hr Kammeraad Bindesblle, og da der ingen Leilighed gaaer, har Faderen Voigt, tilbuden mig sin Vogn; naar vi have spiist til Middag, vil jeg bort og Ungdommen flger mig halvveien, nemlig til en Gaard han eier paa Veien, hvor de ville vente Vognen naar den kommer tilbage. Det er i Grunden underligt, saaledes at48 gjre Bekjendtskaber og strax derpaa at skilles ad, uden at vide, om man oftere seer de Mennesker; der ligger ordenligt noget veemodigt deri. Paa Veien herned til Faaborg, gjorte jeg en lille Vesit ind til Provst Bresdorf, hvis Bekjendtskab jeg havde gjort i St Jrgens Gaard, jeg lste der et meget hjerteligt Digt af Boye, som Deres Fader havde sendt dem. Ansgningen om Communitetet var altsaa uden Nytte, det var slemt, og der kan slet ikke gires Undtagelser? Det rgrer mig, at den Manthey ikke har sendt min Ravn til Molbech; De skal see, at i hvor sd han er, er han vist suur mod mig og min arme Fugl; men ganske forkastes, kan den neppe, da mnet er saa fortrffeligt, og Planen kan neppe lgges anderledes end jeg har lagt den, det hele maa altsaa komme an paa Dialogen, men den kan jo forandres, skal det vre! Jeg glder mig til, at gjre Moelbechs Bekjendtskab, men at han intereserer sig formeget for mig, det var ikke engang en Skrivefeil hos Dem, men et Spg; thi det mener De ikke ! husk paa, at hvem jeg ret holder af, dens Ord veier jeg, og isr de overstrgne, thi det er som oftest dem der falder lige af Hjertet i Pennen. Tak for Deres Tilfredshed, angaaende Comedie-spillet, og vr vis paa at jeg altid vil det rigtigste, men jeg har ikke altid Kraft nok til at gjre det, men det kommer vel nok, ikke sandt? Hils Deres kjre, kjre Fader mange Gange fra mig; jeg begynder nu alt imellem at lnges efter dem allesammen; og isr efter at tale med Dem, da jeg haaber at vre rykket Dem et lille Skridt nrmere i Hjertets Henseende end fr; siig mig kun altid mine Feil, men husk ogsaa, ikke at vre for slem, thi jeg lgger, som sagt meget, i enhver Yttring af den jeg holder af; det er noget jeg nu kan sige skriftlig, mundtlig sagde jeg det neppe! Jydepotten skal altsaa dbes om? Men Herregud, en Jydepotte er dog i Grunden langt dlere end mangen en af Porcelan! Havblik, synes De godt om, det glder mig ! for rlig talt, det gjr jeg ogsaa selv, og jeg vil saa gjerne vi skal vre enige. I Slutningen af Ugen er jeg bestemt i Odense.

Lev vel

Der[es] inderlige hengivne Ven

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter