The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. januar 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Sophie
Sprog: dansk.

Weimar 12 Januar 1846

Naadigste Hertuginde!

al den Mildhed og Hjertelighed jeg modtog paa Gravenstein har vret, om jeg saa tr sige, en sand Indvielse for mig til Lykke og Glde paa denne min Reise! det er som laae der en Velsignelse deri; jeg har det saa magelst godt, hver Dag bringer mig Glde og Erkjendelse, alle Mennesker komme mig i den Grad af Godhed imde at jeg tidt troer det er en Drm. I Oldenborg blev jeg i 17 Dage og boede hos en elskelig og formuende Familie Hofraad von Eisendecher, med denne og i samme, saae jeg de frste Familier i Byen og Storhertugen selv fandt jeg en saa naadig og velsignet Modtagelse, at jeg ikke nok kan udtale det, jeg var hos ham til Hofconcert, til Taffels og til Aften, og hvad der i hi Grad overraskede mig ved Afreisen, thi det var saa uventet, virkeligt altformeget, Storhertugen gav mig til Erindring om sig en meget kostbar Ring, man vurderer den til over 200 preusiske Thaler jeg vil altid gjemme den! I Theatret havde jeg min fri Plads hver Aften, og Alle Alle vare mig saa gode. Samme Modtagelse fandt jeg i Berlin, jeg var i en saadan Grad indbudt at jeg tilsidst trngte til at komme paa Jernbane for dog der at hvile - mig lidt. Ministeren Sawigny tog sig srdeles af mig, ligesom Humboldt; en hist elskelig Familie er Frst Ratzewill, saa megen Hjertelighed je her modtog, lod mig ret levende erindre Gravenstein og Augustenburg. Nytaars Aften tilbragte jeg hos Jenny Lind, hun havde, for mig, tndt et lille Juletr med brogede Lys, jeg sad foran det, Ingen uden jeg var Gjst og Jenny Lind sang saa smukt, var saa velsignet. Kongen og Dronningen af Preusen, modtoge mig begge med stor Naade og Mildhed, Kongen sagde mig at han strax i Kjbenhavn / havde spurgt efter mig, at "kun en Spillemand" havde gjort et dybt Indtryk paa ham; ved Taffelet fik jeg Plads ved siden af Humboldt og senere da jeg nd den Lykke at blive indbudt til Potzdam, var kun Humboldt der, foruden Majestterne; kongen beklagede at han ikke havde husket at indbyde Prinds Valdemar, samme Aften; det var meget behagelige Timer, Kongen var saa livlig, saa interessant, klog og mild, jeg flte mig tilsidst saa hyggeligt og godt; ved min Afreise har Hans Majestt vret saa naadig at sende mig "den rde rn", tredie Klasse, det er min frste Orden, og den glder mig meget! - Jeg har vret meget sammen med Brdrene Grim, tilbragt en Dag hos Tieck, der nu begynder at komme sig lidt. Jenny Lind har jeg hrt fire Gange og om otte Dage hrer jeg hende igjen her i Weimar. - Hos Prindsessen af Preusen, hvor jeg flere Gange var, saae jeg Pckler-Moskau; Prindsessen har vret mig srdeles naadig og god

Ved min Afreise forrede hun mig et smukt Album, indbundet i blaat Flil, foran havde hun hftet et Billed af sit Slot i Berlin, netop den Fli hvor jeg var kommet; ogsaa Prindsesse Carl lod mig kalde, og Deres Durchlauchtighed seer at jeg saaledes ikke nok kan vre opfyldt af Glde og Tak!. Det er mig tidt, som om Gud var mig alfor god; men just i stor Glde ydmyger mit Hjerte sig dybest! jeg kunde nske at flyve til ham i Tak og Jubel. - Fra Hjemmet hrer jeg at Alt er godt, at min kjre Konge er rask, at der Intet er at frygte for hans Sygdom; tr jeg haabe at Deres Durchlauchtighed i eet af de frste Breve til Hendes Majestt Dronningen bringer mig i naadigst Erindring, siger hvor godt det gaaer mig og hvor inderligt mit Hjerte hnger ved Danmark, ved min Konge og Dronning; ja sligt kan man nok ikke sige! men Deres Durchlauchtighed er mig saa naadig og god, jeg bliver ikke misforstaaet. I Fredags kom jeg her til Weimar Arvestorhertugen modtog mig med en Hjertelighed, det var ikke den unge Frste, det var Vennen, der kom mig imde, hans Hjertelighed rrte mig! han trykkede mig sine Arme, sagde I mig hvor kjr han havde mig! - Frsten glemmer jeg der for ikke, men jeg holder af ham, selvom han engang blev mig mere fremmed end nu! - Gud give mig Kraft til at vinde et Navn og at virke godt og nyttigt i Verden fat jeg nogenlunde kan vise mig saa meget vrd. Deres Durchlauchtighed, sagde mig at jeg uforbehol;ident i mine Breve kunde udtale mig, jeg skriver derfor Alt, hvoraf mit Hjerte er fuldt; det slaaer af Taknemlighed for al den Naade og Godhed jeg har modtaget af det hertugelig-Augustenborgske Huus, jeg glder mig til, maaskee om 10-11 Maaneder at kunde mundtlig udtale mig, jeg veed jo at man gjerne seer mig. Vil Deres Durchlauchtighed bringe Hertugen, Prindsesserne og Prindserne min dybeste Taksigelse, min inderligste Tak! jeg tr jo haabe engang paa Reisen at hre fra Augustenborg; her i Weimar bliver jeg ganske sikkert endnu 14 Dage, saa reiser jeg til Dresden, Prag og Wie_, paa hvert Sted sprger jeg om Breve post restante, og opgiver ialtid fr min Afreise, Adresse hvor jeg reiser hen. - To forskjellige Udgaver af mine samlede Skrifter ville snart udkomme her i Tydskland; jeg overraskes ved den store Udbredelse mine Arbeider have her, det Vrd man giver disse, den Plads man vil indrmme mig! mon jeg kan aandelig skride mere frem endnu, mon jeg fortjene den Plads jeg har i de tydske Hjerter, det andet Hjem jeg finder herude.

Dr: Steffensen, miss Howden, enhver, hvem en hjertelig Hilsen fra mig er kjr, beder jeg faae en saadan; er Frken Kaas endnu paa Augustenborg da falder det af sig selv at jeg srdeles beder om at blive bragt i Erindring hos hende. Fra Wien vover jeg atter at sende et Brev, selvom jeg Intet skulde hre fra Als.

Med den dybeste Taknemlighed og Hengivenhed

i dyb rbdighed

H.C. Andersen

E.S.

Arvestorhertugen sidste Ord i Dag, da hanhrte jeg skrev til Augustenborg, var "Legen Sie mich der Frau Herzogin zu Fssen".

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost