The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. august 1830
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

22. Til E. Collin.

Svendborg den 3 August 1830.

Kjre, bedste Collin!

I forgaars Aftes kom jeg her til, efter over i 14 Dage at have sgt en Leilighed, tilsidst maatte jeg lade mig nie med en Fragtmand, der var uforskammet nok til at forlange 14 U for de 6 Miil og saa blev jeg ovenikjbet placeret hit oppe paa et Ls Flyttegods, men der var ikke andet for, eftersom der ingen Post gaaer imellem Odense og Svenborg; jeg spadserede da ud af Byen og steeg op udenfor, men her var endnu flere Pagagerer, en Lge der praktiserede i en Landsby, Gjstgiverens Datter fra Svenborg, og en langelandsk Guldsmedkone med 3 Brn, saa jeg kom i ret broget Selskab og fik Leilighed til at samle mig Menneskekundskab. Jeg sad da allerverst af dem alle, men det var ikke nok, den langelandske Madam gav mig een af sine Unger og bad mig vre Goldamme, da hun ikke kunde have mere end det ene og Doctoren nu havde taget det andet; det var en komisk Reise, men behagelig kan jeg ikke sige den var. Igaar var jeg ude paa St-Jrgens Gaard der ligger ganske romantisk, tt ved Sundet. Pastor Bresdorf ledsagede mig omkring til de smukkeste Steder og jeg finder hele Egnen deilig, men dog ikke saa herlig, som jeg havde tnkt mig den. Fru Bresdorff har, som De nok veed, for nogen Tid siden vret saa uheldig at brkke Laarbenet, hun var noget forstemt, men jeg havde dog den Fornielse at tale med hende. Vil De hilse Deres Forldre meget fra dem i begge to. Oberst Guldberg har ellers givet mig et Anbefalingsbrev med til en Pastor Heber, en Mand, der som man kalder det, svrmer lidt for mine Digte og Fodreisen; her nd jeg en srdeles venlig Modtagelse, og jeg har maatte love ham, at vre hans Middagsgjest de Dage jeg bliver her, og vil nu fra i Dag af ret fre mig omkring. Det er en srdeles interesant Mand, og har for en 4re Aar siden reist i Italien og Sveits, saa han veed meget derom; Deres Fader kjender ham nok godt. Han har nu tilbuden sig at samle Subscribenter hvergang jeg giver noget ud, det er jo ogsaa godt. Den nye Raadstue tager sig ikke godt ud, synes mig, og med Hensyn til nyere Indskriptioner og Sligt, lader det til at de gode Svendborgiensere er lidt smaglse. Fr jeg forlod Odense skrev jeg to Digte, som de hos Guldbergs ansee for mine bedste, ja stte endogsaa det ene over det dende Barn, kort gjr det til mit non plus ultra; her er det, hvad siger De om det? Det skal i Jydepotten.

Havblik.

Har Du seet Havet i en klar og stille Nat,

Naar Fladen ligger, som et Speil saa glat,

Hvor Himlens Halvekugle, stjerneklar,

Afbilder sig i Fladens dunkle Glar,

Og i det Grndselse mellem begge,

Som Centrum staaer den lette Blge-Snekke?

Hvad flte Du vel da? Du smlted' hen i Lyst !

Thi hvad Dit ie saae, stod ogsaa i Dit Bryst.

Hiin Hav og Himmelkugle, vel i Formen mindre,

Men aandig klar, sig hvlver i vort Indre.

Imellem to Uendligheder sat,

Vort Intets Nat

Og Himmel-Evigheden,

Staaer Mennesket herneden;

Og Centrum er vort Liv, et lille Blomsterblad,

Der skiller tvende Evigheder ad.

Hiint store Rum, hvis Grndse ei er givet47,

Hiin Evighed fr Livet,

Hvor ene Anelsen om det Guddommelige

Et Billed' skaber i det dunkle Rige,

Et Billed, som er kun paa Fladen sat,

Thi under den, er Dybets store Nat;

Men hit, hit over os, hvor Tanken salig skjlver,

Den sande, store Evighed sig hvlver,

Hvor Mennesket, som Aand, i luttret Lyst,

Og med en Verden i sit Bryst

Sig svinger, som nu Nattens Stjerne-Skarer,

Om hine Soles Sol, der Alt opklarer,

Hvorfra hvert Liv, hver Straale frst gik ud,

Hiint store Fader-Billede, vor Gud!

Glem nu ikke at sige mig Deres Dom! og nu lev vel! nste Gang haaber jeg at kunne fortlle Dem meget mere! Hils dem alle sammen!

evig og altid Deres hjertelige Ven

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost