The Hans Christian Andersen Center

Dato: 6. januar 1846
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

161. Fra Henriette Collin.

[6/1 1846]

De har vist intet ieblik troet, kjre gode Andersen at jeg ikke tnkte paa Dem fordi jeg ikke skrev; mine Tanker besger Dem ofte og mangengang naar jeg staaer i mit Hjrnevindue, falder den Tanke mig ind Gid nu Porten vilde aabne sig og den forunderlige, a little too long (som man engang skrev om Dem) os Alle saa inderlig kjre Skikkelse vilde vise sig og som sdvanlig, med iilsomme og noget langagtige Skridt, nrme sig og forsvinde bag den lille Dr i Baghuset.–Dog, det ieblik kommer vel ogsaa og lad os bede Gud at vi da maae samles som vi skildtes.–Den Modtagelse som De finder overalt og Deres Maade at fle og erkjnde den, som Deres Breve bestandig udtale, er, det kan De troe, Kilden til mangen lille Samtale mellem Edvard og mig, At man hver Dem, det vkker vor Stolthed og Deres barnlige elskelige Glde over denne Erkjndelse vkker vor Rrelse saaledes at jeg virkelig med Taarer i inene lser Deres Breve. At De vil trykke Gud til Deres Hjerte, det kan jeg forstaae, det vil vi saa ofte i Livet, maaskee ligesaa ofte i Glde som i Sorg og Smerte.

Vores sde Brn ere raske og have ikke glemt Dem, Jonas spurgte mig om mit Hjerte havde samme facon som Andersens og da jeg ikke forstod hvad han meente sagde han jeg mener om Dit Hjerte seer ud som de Hjerter Andersen altid klipper–Louise arrangerer tableaux og naar jeg sprger hvad de forestille svare hun gjrne Det er Den nye Barselstue.

Med Billederne til Deres Eventyr, er jeg egentlig ikke ret forniet, isr mishager mig Vrelset hvor den lille Hyrdinde vover sig ned af Bordet, der er Alt galt opfattet, det vil sige, Historien er dansk og Billedet er tydsk.–Er det en Potpourie krukke? nei saadan seer den ud [RED: her er indsat en tegning af en "Potpouri krukke!!!!" og er det et Bord? nei det er ikke godt, derimod er det et yndigt lille Landskab hvor Haren springer over Grantret, dog kunde dette nok selv i sin Ringhed see lidt mere betydningsfuldt ud.–Til Sneedronningen, ere Billederne yndige og levende og til Springfyrene er det tegnet med megen Lune, kun stor

Skade at man i Tydskland ikke synes at have vidst hvad en Springgaas er, thi den Ting som springer i Skjdet paa Prindsessen ligner da Alt andet end en Springgaas. Kongen og Loppen ere ypperlige.–Billedet til de rde Skoe kan jeg godt lide, der ligger hele Historien deri.–Grunden hvorfor jeg taug saa lnge var ogsaa den at jeg troede at kunde melde Dem noget om Hr. Rasmussen, af deres Brev seer jeg nu at De har erfaret hvorledes de Rollehavende bedmme Stykket, det skulde dog vre besynderligt om vi som kjnde Stykket og som ere enige i at finde det moersomt Alle skulde have taget feil, dog det kommer vel dog engang for Publicums Domstoel, og lad os saa hre.–De sprger i et af Deres foregaaende Breve om Kun 20 Aar.–Det har slbt sig over Scenen og er om jeg tr yttre min Mening, mere et daarligt end et kjedeligt Stykke som bliver smukt spillet og har enkelte smukke Scener,–forresten er der jo intet frappant Nyt ved Theatret. En lille Jomfrue Meyer som debuterede som Julie i Romeo og Julie gjorde hos en stor Deel af Publicum overordentlig megen Lykke, blandt andre var Holst aldeles henrykt over hende. Jeg saae i hende en talentfuld Opfatterinde af Frue Heibergs hele Personlighed som hun til en forbausende Grad havde vidst at tilegne sig og meget smukt at gjengive men jeg maae frst see noget som jeg kan tnke mig hrer hende selv til, og saa'ndash;er hun ikke smuk nok for Julie, men hun kan jo derfor vre smuk nok til 1000 andre Roller.–Blandt det som den danske Litteratur siden Deres Reise har frembragt har De vist fra flere Kanter hrt omtale en Roman af Goldschmidt, Corsarens Redactr, En Jde.–Det er en fortrffelig Bog! Jeg kan ikke sige Dem hvor den har opfyldt og interesseret mig, den som skrev denne Bog, maae vre i Besiddelse af et dybt og inderligt Gemyt som har lidt og flt meget, et riigt og jeg kunde nsten sige overstrmmende Lune, varm Flelse og stormende Lidenskab, Smag og Ynde og'ndash;ja ls selv og De vil give mig ret.–I Ga staaer af samme Forfatter et yndigt lille Genrebillede Min Onkels Tmmerplads, det er Stoppenaalen ufortalt det smukkeste i Bogen.–

Jeg kunde let skrive 2 og 2 Sider til kjreste Andersen, men min Ordre lyder kun paa 1/2 Ark og saa ndig jeg end vil, saa maae jeg her sige Dem Farvel, jeg kommer snart igjen, men husk paa, nu er det Dem der skylder mig Besg og jeg beder Dem lad mig ikke vnte for lnge.–Saa gaaer De vel til Wien?

gid jeg kunde gaae med Dem!–Og nu lev vel Vor Herre vre med Dem – tnk engang imellem paa

Edvards Jette.

[I Margen:

] Naar Gnther er traadt op som Don Octavio i Don Joan og som Raul i Huggenotterne skal De hre fra mig og om hvad Publicum siger om ham.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost