5. Dec. 1846 [skal være 5. Jan.]
Kjære Fru Bournonville!
De skal, De maa have et Brev fra mig medens jeg endnu er i Berlin, uagtet det holder haardt med at faae skrevet; Tiden flyver hen, jeg er næsten ødelagt af Venlighed og Opmærksomhed, Jenny og jeg have i Dag i de faa Minutter, vi gjensidig neppe havde Tid at skjænke hinanden ret talt om denne Lidelse. Jeg er her paa tredie Uge, men Kredsen voxer hver Dag, Indbydelse paa Indbydelse følger, jeg seer kun Ro og Hvile i at komme afsted paa Jernbanen. De begriber deraf, at jeg egentlig har det godt: Alle Mennesker komme mig saa velsignet imøde, Alle vil have mig hos sig! Det er dejligt saaledes at flyve gjennem Verden og kun see milde Ansigter. - Fra Kjøbenhavn veed De jeg tog til Fyn og var nogle Dage hos ExcelIensen Moltke, saa gik Reisen til det dejlige Gravensteen, hvor den Hertugelige Familie var velsignet og elskelig mod mig, saa kom jeg over Hamborg til Oldenborg, boede der 15 Dage i en aandfuld, riig Familie, Hofraad von Eisendeckers; her kom alle de interessanteste og betydeligste Familier; i Theatret havde jeg hver Aften fri Plads i Direktions-Logen i første Etage, og Storhertugen viiste mig megen Naade, jeg var indbudt til Hofkoncert, til Taffels, til Thee og een Aften læste jeg et Par af mine Eventyr, paa Tydsk, for den gamle fortræffelige Herre; han var mig meget god og ved Afrejsen fik jeg en kostbar Ring til Erindring, af over 200 preusiske Thalers Værd. Jeg fik saa mange, saa sande Beviser paa den forunderlig store Godhed Tydskland nærer for mig, som Digter. Strax jeg kom til Berlin søgte jeg Jenny, jeg ventede vi to skulde have været hos hinanden Juleaften, jeg sagde nej til alle Indbydelser, og Resultatet var, hun sad hos Wickmanns, og jeg sad ene paa Hotellet, jo, det var en net Juleaften; Nytaarsaften fik et bedre Udseende, da jeg var alene hos Jenny, og et lille Juletræ blev tændt for mig; Jeg sad foran det og saae op i Lysene, Jenny sang saa smukt, vi spiiste Iis sammen; vi havde det godt. Hun er blevet smuk, har faaet en bedre Farve, seer rask og glad ud. - Om otte Dage reiser hun til Weimar, hun vilde at vi skulde reise sammen, men jeg kan ikke blive her længer, jeg udholder det ikke; jeg maa i tre Selskaber tidt i een Aften. - Nu reiser jeg, og venter da i Weimar paa Jenny! Hun og Mds. Johansen sender Dem og Deres Mand, Moder, Søster og Børn, tusinde Hilsener. - Dette mit Brev lader De jo ingen fremmede see? Gjør De? Jeg sladdrer saaledes fort alt hvad der løber mig over Tungen. Kongen af Preusen var strax saa naadig at lade mig tilsige til Taffel, han og Dronningen vare særdeles naadige imod mig, Kongen har læst de fleste af mine Skrifter; forleden Af ter blev jeg indbudt til Potsdam, der var kun Kongen, Dronningen, Humboldt og to Hofdamer, det var høist behageligt; jeg maatte læse fire Eventyr for Kongen, Toppen og Bolden, syntes han at være særdeles henrykt over. Han talte om vort Theater, om vor udmærkede Komedie og Ballet; Kongen er høist elskværdig og interessant. - Jeg kom saa seent fra Kongen at jeg maatte overnatte derude. Komisk var ellers min Ankomst der, idet jeg tog en Feil Vej gennem Haven og kom ind i en Sal, hvor Skildvagten sagde jeg ikke turde komme. Her var ingen Indgang. "Men jeg skal til Kongen!" - Ja Jeg vidste Beskeed, jeg travede om i det store Slot, jeg var kommet i den næsten ubeboede Fløi, til jeg hændelsvis mødte Først Razewill; hos ham tilbringer jeg denne Aften. Ministeren Sawignys Frue beærede mig Nytaars Dag med Visit, saa De seer jeg ogsaa modtager Damer, gid jeg kunde see Dem, kjære, kjære Fru Bournonville, hils Mand, Moder, Søster, Børn
Deres inderlig hengivne H. C. Andersen
E.S.
Fra Wien skal De faae Brev igjen, da dette er saa kort, men et kort er jo bedre end intet og jeg er maaskee i Stand til at faae et Par Ord fra Dem eller Gemalen -? Troer De? - Jeg bliver i Weimar 10-14 Dage, Collins vide altid min Adresse. Jenny har jeg hørt i Søvngjængersken, det er en af hendes bedste Roller - Hun har lovet mig at give den i Kjøbenhavn. Senest er hun optraadt i Vestalinden, hendes Spil var utænkeligt dejligt! men hun burde ikke have taget dette Parti, det siger ogsaa alle hendes bedste Venner her, det er for anstrængende, hun kan ikke udholde det. Her er samme Rift om Billetter, som i Kjøbenhavn og Priserne ere hver Aften fordoblede, gjør ligesaa hos os. Lev vel! Lev vel! Kys lille Therese og siig jeg elsker ingen i Verden uden - hende hun veed nok.
