The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. januar 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Berlin den 2 Januar 1845 [dvs. 1846]

Min kjre, kjre Ven!

Det nye Aar er rullet op og jeg haaber lykkeligt for Dig og Dine, som for mig; er Dkket rullet op for "Liden Kirsten", bliver hun ved Theatret eller gaaer hun for evig i Kloster? det var nedrig! Du har givet hende saa gode musikalske Klder at hun nok kunde blive i mange Aar til Skue. Nu hvorledes lever din velsignede Kone? Hvad har Storken bragt, een, to, tre, fire, eller hvad? - Jeg lever meget interessant! - Den sidste October, veed du jeg fli fra Kjbenhavn, jeg fli frst til det grnne Fyen, der blev jeg otte Dage, saa til Gravensteen, hvor der selv, saa sent paa Aaret er deiligt, magelst deiligt! Skov og Se, Hav og Hie vexle og jeg havde det saa godt i den Hertugelige Familie, det er saa velsignede Mennesker at vre hos; vi gjorde snart smukke Toure, ogsaa til Augustenborg og saaledes lb 14 Dage snart hen. I Hamborg var jeg kun kort, men saae hos Speckter 30 deilige Tegninger til mine Eventyr, de vare saa geniale, saa yndige, de 6 kjender Du vel der staae i Zeises Udgave af "Neue Mhrchen", lad Eduard Collin vise Dig dem. - I Bremen blev jeg godt behandlet fik god Mad - men slet Opera, men jeg var jo indviteret; i Oldenborg levede jeg i Huus hos en ivrig, elskvrdig Familie, Hofraad von Eisendecher, der kom alle de interessanteste Folk fra Byen. Selskab paa Selskab fulgte, jeg havde min fri Plads hver Aften i Theatret og Storhertugen havde jeg den re flere Gange at vre hos; jeg hrte en smuk Hofconzert, hvor Pott frte an, der blev blandt andet givet en skjn Folkehymne, som den afdde Storhertuginde havde componeret, desuden et Nummer af Be[e]thoven og eet af Mendel[s]sohn. Consert-Salen har for strk Resonantz, Tonerne qvalte Een. Ved min Afreise, jeg blev 17 Dage i Oldenborg, gav Storhertugen mig til en Erindring en smuk kostbar Ring, den er, siger man, over 200 Rdlr preusisk vrd. Da jeg om Morgenen Klokken 5 skulde afsted, saae jeg endnu et Par kjre Ansigter, de vare staaet op for at see mig eengang endnu. Med Veemod forlod jeg Oldenborg. Det er velsignet og deiligt saaledes ude at finde et Hjem og Mennesker, der med Kjrlighed omflyve Een. Man maa nu i Danmark stille mig som Digter, saa lavt man vil, jeg er, med Ret eller Uret, dog den danske Poet, som er meest kjendt og afholdt ude. Jeg fler det og faaer faktiske Beviser derpaa. Fra Oldenborg gik jeg med Deligense til Han[n]over og strax nste Morgen paa Jernbane til Berlin. De 49 Miil fli jeg een Dag, og hrte samme Aften Jenny Lind i Svngjngersken. Senere har jeg hrt hende i Westalinden, hun spiller denne Rolle magels, men Dandsen i denne Opera, giver Een saa mange Styrtebade at man kommer ud af sin Begeistring. Anden Act gav hun plastisk storartet; og Arien i sidste Act sang hun, saa jeg knap vovede at aande! - Imidlertid troer jeg at denne Rolle er for anstrngende, hun br ikke give den tidt. Hendes Svngjngerske er det yndigste, det meest naturskjnne man kan tnke sig, denne Rolle har jeg faaet hende til at love mig, at hun giver i Kjbenhavn, naar hun i September kommer der. I Morgen er jeg alt paa 3die Uge i Berlin; jeg er nsten udaset af Selskabslivet! hver Middag er jeg udbudt og om Aftenen ofte to Steder, jeg er - ja Du leer nok - jeg er i Mode! - Fortller Du mit Udtryk til Ernst Weis saa leer han nok paa sin Maade! hils ham meget! jeg kan saa srdeles godt lide ham, han er saa fornuftig og dog gemytfuld, dyb og rlig! - Broderen Karl kjender jeg ikke ret, jeg kan ikke aandelig ret faae fat paa ham, eller han vil ikke sidde stille saa jeg griber ham. Forstaaer Du? Strax ved min Ankomst her til, var Kongen saa naadig at lade mig tilsige til Taffel, han sagde mig meget venlig Tak for den Glde mine Skrifter, som han udtrykkede sig, havde forskaffet ham; Spillemanden har srdeles interesseret ham; Dronningen var mig ogsaa srdeles naadig og ved Taffelet fik jeg Plads mellem Hoffmarschallen og Alexander Humboldt, denne er en velsignet Mand, som viser mig al tnkelig Velvillie; igaar, Nytaars Dag, fik jeg et srdeles smukt Brev fra ham. Kongen og hele den kongelige Familie var reist til Postdam hvor de da blive en otte Dage; Kongen havde befalet Humboldt at skrive mig til, om det med Hensyn til min Afreise kunde skee at jeg indbdes at komme til Postdam; jeg bliver nu og kommer altsaa, maaskee imorgen eller nste Dag til Kongen igjen; Nytaarsaften var jeg hos Jenny Lind, kun hun Madms Johansen og jeg sad der sammen; men der var for mig alene tndt et lille Juletr, jeg blev som et Barn frt hen til det, sad foran og Jenny sang saa smukt, den kjre velsignede Pige! - Alle Mennesker her svrme for hende. Billet er det her ligesaa vanskelig at erholde, som hjemme i Kjbenhavn, naar hun synger der; jeg kommer nu hver Gang, hun sender mig Billet og een Gang fik jeg een fra Prindsessen af Preusen. Folk staae fra Natten af og der betales i dyre Domme. Jeg tnker den 5te eller 6te at jeg reiser til Weimar, det var Jennys Hensigt at reise med mig, da hun har lovet Storhertugen at synge Norma og Svngjngersken; men hun kan ikke komme afsted fra Berlin fr midt i Januar og det bliver nu forlnge at vente her, jeg tager da mod hende i Weimar, hvor vi da ogsaa mdes ved Hoffet og hvor jeg skal trffe Auerbach Forfatteren til de friske, duftende "Dorfge{ge}schichten". Skriv mig snart til, Collins vide altid min Adresse, men dersom du var saa utrolig elskvrdig at skrive strax ved Modtagelsen af dette Brev til Weimar og tilfie foruden min Adresse at Brevet afleveres hos Kammerherre Beaullieu de Marconnay saa fik jeg det fr jeg forlod Weimar og gik til Wien. Her er alt i Berlin gjort to Portrtter af mig, det ene skal staae foran en tydsk Udgave af mine samlede Skrifter der udkommer hefteviis og bliver nok 18 Dele, det andet Portrt skal slges lst, jeg troer det er ganske godt uagtet der stikker betydeligt af Liszt deri, men ham vil Berlinerne nu jeg skal ligne. Jeg er tidt sammen med Brdrene Grimm, de ere hist elskvrdige. Ministeren Sawigny viste mig srdeles Godhed og tnk Dig igaar, kom den gamle Fru Sawigny kjrende til Hotellet, holdt udenfor og vilde selv hilse paa mig, det var Nytaarsdag, jeg blev ganske forlegen ved saa stor en re! - Medens saaledes Alle ude tale begeistret om dansk Litteratur, hvor jeg betragtes som den friske grnne Green, og det af Mnd, som Humboldt, Grimm, & - rakker man mig maaskee ned i det kjre Fdreland, (jeg mener ikke Bladet, men Landet). Naa, jeg lnges dog stundom efter Hjemmet, jeg taaler ikke man siger et Ord mod Danmark, og det gjr man da heller ikke, men de dleste og Bedste beklage den Uvillie der hos de danske udtale sig mod Tydskerne. Jeg forsvarer og mildner! min Modtagelse i Tydskland er saa hjertelig, saa begeistret, at jeg ikke her turde drmme sligt! Vil du ikke nok sende Fru Bournonville medflgende Brev, og hils nu ret din sde, velsign[ede] Kone, alle dine kjre Brn, "Kombonisten", Hr Carl & din store Frken Datter ikke at glemme, din Svoger og hans fortrffelige Kone, min egen lattermilde Frken Thora Jacobsen, Advokaten og hans smukke Frue, den kjre Weis, ja han veed ikke hvor jeg kan godt lide ham, din Fru Svigermoder, - ja, hvorledes gaaer det med Reisen, vi mdes [i] Italien; alle Aviserne i Berlin snakke om min spanske Reise og hvad stort Udbytte man venter deraf, jeg tnker kun paa Italien. Papiret slipper! Lev vel! min kjre, kjre Ven! Du er en genial, elskelig Sjl, jeg holder usigelig af Dig, din H.C. Andersen

Efter at dette Brev er sluttet har jeg tilbragt en Aften i Potsdam hos Kongen og Dronningen, kun Humboldt var der, der var meget behageligt.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost

Berlin den 2 Januar 1845 [dvs. 1846]

Min kjre, kjre Ven!

Det nye Aar er rullet op og jeg haaber lykkeligt for Dig og Dine, som for mig; er Dkket rullet op for "Liden Kirsten", bliver hun ved Theatret eller gaaer hun for evig i Kloster? det var nedrig! Du har givet hende saa gode musikalske Klder at hun nok kunde blive i mange Aar til Skue. Nu hvorledes lever din velsignede Kone? Hvad har Storken bragt, een, to, tre, fire, eller hvad? - Jeg lever meget interessant! - Den sidste October, veed du jeg fli fra Kjbenhavn, jeg fli frst til det grnne Fyen, der blev jeg otte Dage, saa til Gravensteen, hvor der selv, saa sent paa Aaret er deiligt, magelst deiligt! Skov og Se, Hav og Hie vexle og jeg havde det saa godt i den Hertugelige Familie, det er saa velsignede Mennesker at vre hos; vi gjorde snart smukke Toure, ogsaa til Augustenborg og saaledes lb 14 Dage snart hen. I Hamborg var jeg kun kort, men saae hos Speckter 30 deilige Tegninger til mine Eventyr, de var saa geniale, saa yndige, de 6 kjender Du vel der staae i Zeises Udgave af "Neue Mhrchen", lad Eduard Collin vise Dig dem. - I Bremen blev jeg godt behandlet fik god Mad - men slet Opera, men jeg var jo indviteret; i Oldenborg levede jeg i Huus hos en riig, elskvrdig Familie, Hofraad von Eisendecher, der kom alle de interessanteste Folk fra Byen. Selskab paa Selskab fulgte, jeg havde min fri Plads hver Aften i Theatret og Storhertugen havde jeg den re flere Gange at vre hos; jeg hrte en smuk Hofconzert, hvor Pott frte om, der blev blandt andet givet en skjn Folkehymne, som den afdde Storhertuginde havde componeret, desuden et Nummer af Bethoven og eet af Mendelsohn. Consert-Salen har for strk Resonantz, Tonerne qvalte Een. Ved min Afreise, jeg blev 17 Dage i Oldenborg, gav Storhertugen mig til en Erindring en smuk kostbar Ring, den er, siger man, over 200 Rdlr preusisk Vrd. Da jeg om Morgenen Klokken 5 skulde afsted, saae jeg endnu et Par kjre Ansigter, de vare staaet op for at see mig eengang endnu. Med Veemod forlod jeg Oldenborg. / Det er velsignet og deiligt saaledes ude at finde et Hjem og Mennesker, der med Kjrlighed omflyve Een. Man maa nu i Danmark stille mig som Digter, saa lavt man vil, jeg er, med Ret eller Uret, dog den danske Poet, som er meest kjendt og afholdt ude. Jeg fler det og faaer factiske Beviser derpaa. Fra Oldenborg gik jeg med Deligense til Hanover og strax nste Morgen paa Jernbane til Berlin. De 49 Miil fli jeg een Dag, og hrte samme Aften Jenny Lind i Svngjngersken. Senere har jeg hrt hende i Westalinden, hun spiller denne Rolle magels, men Dandsen i denne Opera, giver Een saa mange Styrtebade at man kommer ud af sin Begeistring. Anden Act gav hun plastisk storartet; og Arien i sidste Act sang hun, saa jeg knap vovede at aande! - imidlertid troer jeg at denne Rolle er for anstrngende, hun br ikke give den tidt. Hendes Svngjngerske er det yndigste, det meest naturskjnne man kan tnke sig, denne Rolle har jeg faaet hende til at love mig, at hun giver i Kjbenhavn, naar hun i September kommer der. Imorgen er jeg alt paa 3die Uge i Berlin; jeg er nsten udaset af Selskabslivet! hver Middag er jeg udbudt og om Aftenen ofte to Steder, jeg er - ja Du leer nok - jeg er i Mode! - Fortller Du mit Udtryk til Ernst Weis saa leer han nok paa sin Maade! hils ham meget! jeg kan saa srdeles godt lide ham, han er saa fornuftig og dog gemytfuld, dyb og rlig! - Broderen Karl kjender jeg ikke ret, jeg kan ikke aandelig ret faae fat paa ham, eller han vil ikke sidde stille saa jeg griber ham. Forstaaer Du? Strax ved min Ankomst her til, var Kongen saa naadig at lade mig tilsige til Taffel, han sagde mig meget venlig Tak for den Glde mine Skrifter, som han udtrykkede sig, havde forskaffet ham; Spillemanden har srdeles interesseret ham; Dronningen var mig ogsaa srdeles naadig og ved Taffelet fik jeg Plads mellem Hoffmarschallen og Alexander Humboldt, denne er en velsignet Mand, som viser mig al tnkelig Velvillie; igaar, / Nytaars Dag, fik jeg et srdeles smukt Brev fra ham. Kongen og hele den kongelige Familie var reist til Postdam hvor de da blive en otte Dage; Kongen havde befalet Humboldt at skrive mig til, om det med Hensyn til min Afreise [overstr: kunde skee min at blive indbudt] at jeg indbdes at komme til Postdam; jeg bliver nu og kommer altsaa, maaskee imorgen eller nste Dag til Kongen igjen; Nytaarsaften var jeg hos Jenny Lind, kun hun, Madms Johansen og jeg sad der sammen; men der var for mig alene tndt et lille Juletr, jeg blev som et Barn frt hen til det, sad foran og Jenny sang saa smukt, den kjre velsignede Pige! - Alle Mennesker her svrme for hende. Billet er det her ligesaa vanskelig at erholde, som hjemme i Kjbenhavn, naar hun synger der; jeg kommer nu hver Gang, hun sender mig Billet og een Gang fik jeg een fra Prindsessen af Preusen. Folk staae fra Natten af og der betales i dyre Domme. Jeg tnker den 5te eller 6te at jeg reiser til Weimar, det var Jennys Hensigt at reise med mig, da hun har lovet Storhertugen at synge Norma og Svngjngersken; men hun kan ikke komme afsted fra Berlin fr midt i Januar og det bliver nu forlnge at vente her, jeg tager da mod hende i Weimar, hvor vi da ogsaa mdes ved Hoffet og hvor jeg skal trffe Auerbach Forfatteren til de friske, duftende "Dorfgeschichten". Skriv mig snart til, Collins vide altid min Adresse, men dersom du var saa utrolig elskvrdig at skrive strax ved Modtagelsen af dette Brev til Weimar og tilfie foruden min Adresse at Brevet afleveres hos Kammerherre Beaullieu de Marconnay saa fik jeg det fr jeg forlod Weimar og gik til Wien./ Her er alt i Berlin gjort to Portrtter af mig, det ene skal staae foran en tydsk Udgave af mine samlede Skrifter der udkommer hefteviis og bliver nok 18 Dele, det andet Portrt skal slges lst, jeg troer det er ganske godt, uagtet der stikker betydeligt af Liszt deri, men ham vil Berlinerne nu jeg skal ligne. Jeg er tidt sammen med Brdrene Grimm, de ere hist elskvrdige. Ministeren Sawigny viste mig srdeles Godhed og tnk Dig igaar, kom den gamle Fru Sawigny kjrende til Hotellet, holdt udenfor og vilde selv hilse paa mig, det var Nytaarsdag, jeg blev ganske forlegen ved saa stor en re! - Medens saaledes Alle ude tale begeistret om dansk Litteratur, hvor jeg betragtes som den friske grnne Green, og det af Mnd, som Humboldt, Grimm, & - rakker man mig maaskee ned i det kjre Fdreland, (jeg mener ikke Bladet, men Landet). Naa, jeg lnges dog stundom efter Hjemmet, jeg taaler ikke man siger et Ord mod Danmark, og det gjr man da heller ikke, men de dleste og Bedste beklage den Uvillie der hos de danske udtale sig mod Tydskerne. Jeg forsvarer og mildner! min Modtagelse i Tydskland er saa hjertelig, saa begeistret, at jeg ikke har turde drmme sligt! Vil du ikke nok sende Fru Bournonville medflgende Brev, og hils nu ret din sde, velsigne Kone, alle dine kjre Brn, "Kombonisten", Hr Carl & din store Frken Datter ikke at glemme, din Svoger og hans fortrffelige Kone, min egen lattermilde Frken Thora Jacobsen, Advokaten og hans smukke Frue, den kjre Weis, ja han veed ikke hvor jeg kan godt lide ham, din Fru Svigermoder, - ja, hvorledes gaaer det med Reisen, vi mdes Italien; alle Aviserne i Berlin snakke om min spanske Reise og hvad stort Udbytte man venter deraf, jeg tnker kun paa Italien. Papiret slipper! Lev vel! min kjre, kjre Ven! Du er en genial, elskelig Sjl, jeg holder usigelig af Dig, din H.C. Andersen

[langs kanten:] Efter at dette Brev er sluttet har jeg tilbragt en Aften i Potsdam hos Kongen og Dronningen, kun Humboldt var der, der var meget behageligt.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 78, 182-85)