The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. december 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Berlin den 27 Decembr 1845

Min kjre, kjre Jonna!

i dette ieblik bragte Portneren mig dit og din Bedstefaders Brev; "ja Jonna fortller Dem Nyhederne!" skriver han, men Du sagde mig ikke en eneste Nyhed; tak fordi Du skrev; jeg har allerede leveret et Dusin Breve hjem og beder at I Alle lse dem, Een bliver altsaa den sidste der faaer Brev, men den Sidste staaer derfor ikke sidst i mit Hjerte, Een maa jo vre sidst, og denne bliver - ikke Du, men Henrik, han faaer Brev nste Gang; hils ham! tryk hans Haand og siig ham at han er levende og inderlig i min Tanke, som Du er det. Hvorledes gik Eders Jule-Aften? Min var den eneste triste jeg endnu havde ude; jeg var indbudt forskjellige Steder, men havde sagt nei, da jeg vilde vre sammen med Jenny, og meget godt havde ladet mig mrke for Madms. Johansen dermed, men jeg fik ingen Indbydelse og vare ene, var trist! Dagen efter fik jeg et nydeligt Brev fra Jenny og da vi saaes sagde jeg hende Alt og hun blev ganske bedrvet og meente at der var en skrkkelig Rift om mig og at hun aldrig havde anet at jeg for hendes Skyld havde sagt andet Steds nei! hun havde vret hjemme hos Billedhugger Wickmanns hvor hun boer og hvor ingen Fremmede have vret; hun gjorte det snart godt igjen, vi kjrte ud sammen, vi to, vi sladdrede og hun foreslog mig, om vi skulde reise sammen til Weimar, men det skeer dog nok neppe, thi da maa jeg blive her i Berlin til midt i Januar, og jeg boer for dyrt hertil. Hotellerne under den Linden er meget kostbare; jeg maa boe ordenligt da jeg faaer saa mange srdeles Besg. I Mandag morges blev jeg overrasket ved at Holger Stampe traadte ind i min Stue, han var, sagde han, / taget i Julen til Berlin for at hre Jenny Lind og see mig, i Aviserne staaer om min hie Ankomst. "Andersen tilhrer mere Tydskland end Danmark, der ikke vil erkjende ham efter fortjeneste (dette er nu ikke Sandheden lngere siger jeg) er den sdvanlige Tirade. Jeg har vret sammen med Holger, saa meget jeg kunde, men jeg maate lade ham vandre selv meget om, da jeg idelig skulle til Folk. Igaar spiiste jeg hos Kongen af Preusen, der fortalte mig at han ved sin ankomst til Kjbenhavn strax havde spurgt om mig. Dronningen var ogsaa saa elskvrdig. Jeg havde Plads ved Siden af den bermte Alexander Humboldt. Han kjender din Moder dog? Sprg hende ad, den kjre velsignede Kone. Damerne er skrkkeligt velsigne imod mig, de unge give mig Blomster og et par af de gamle have klappet mig. De holde mig fast om Haandledet og stryge mig paa Haanden og og saa sige de: "han er saa god, saa elskelig!" Ja de burde jeg nu ikke skrive, for saa er jeg ikke god og elskelig. Det er deiligti Verden saaledes at flyve Menneskene forbi, som kort at de kun kunde vise deres venlige Ansigt og ikke det haarde Hverdags. Om min Present i Oldenburg har Du vel hrt! Hils nu Dusine Larsen ret meget, dersom du endnu seer hende eller naar Du skriver. Fortl mig snart lidt Nyt! noget fra Theatret Noget om H. P. Holst og om vort Publikum. See til at Mulatten kan komme til at gaae, det er bare alene for Pengenes Skyld, bare der snart maatte komme lidt i Kassen. Hils Brdrene! Allesammen! Siig til Adolf Boye at jeg takker ham for hans venlige Hilsener. Lev nu vel,

Din trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus