The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. december 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

159. Til E. Collin.

Berlin 27 December 1845.

Kjre Ven!

Jeg skriver i Dag igjen til Dem, Reventlow har sagt mig jeg kan give ham saa mange Breve hjem jeg vil; jeg skriver i Dag i det jeg just har modtaget nogle venlige Ord fra Deres Fader; snart er det hans Geburtsdag og vil jeg tnke paa at han skal faae en Gratulation fra mig saa maa jeg nok strax skrive, da Brevene bruge 6 Dage hjem. Jeg er i idelig Bevgelse her i Berlin, fra Selskab til Selskab, kunde jeg fordrves, det vil sige blive indbildsk, saa blev jeg det her, men vr ikke bange! jeg tager de gode Dage, som varmt Solskin, og inddrikker det for de kommende kolde, de komme nok! fik jeg ikke i dette ieblik en lille Luftning, ved en eneste Yttring i Deres Faders Brev. Jeg maa her udtale mig, dette mit Brev lses altsaa ikke af Fremmede. Deres Fader skriver: Efter Oplsningen af Hr Rasmussen leverede 3 af de Rollehavende deres Roller tilbage! Hvilke Roller ere det! sig286 mig det, hvilke Personer have forkastet de dem tildeelte Roller, det er vel Mad Nielsen, Nielsen, Hr Phister, Fru Heiberg?Gid Deres Fader havde skrevet hvem, jeg kunde da have angivet ny Bestning, for disse Personer ved Theatrene ere jo Herskere for hvem Direction og Digter maa bie sig, disse Enkelte af de 47 Millioner Skuespillere 25 og Skuespillerinder der hvert Aar ere den frste i Verden!Jeg er gal i Hovedet! men det gaaer da over fr De faaer dette Brev, beed Deres Fader bestte Stykket som han og som De troer det bedst og see endelig til at det snart kommer frem, saa at jeg betids kan vide hvorledes det seer ud med mine Forventninger fra Theatret. Hvad er det med Rung? Vil De hilse ham fra mig at det undrer mig meget han saaledes, uden at sige mig et Ord, opgiver at componere min Opera Text, den jeg skrev paa hans Anmodning, den jeg har friet mig efter ham i alle Henseender. Jeg troer dog at den Text passer bedre for ham, end den udramatiske Aagerkarl, som Gud veed, hvilken Begynder, har lavet sammen. Jeg lste den jo!Jo, jeg er endnu gal i Hovedet!Jeg bliver for meget gjort af her og saa bliver man pirrelig!Naa, liden Kirsten, hvad siger hun? de frste Prver ere begyndte! Hils Hartmann, jeg skriver ham til i nste Uge fr jeg forlader Berlin. Hvad Penge kan jeg nu vel faaeengangfor den Text? Det er saa kjedeligt med de Penge, men om dem maa man nu eengang tale og De, kjre Ven, er min Guldmager. De har vel faaet mit sidste Brev gjennem Legationen og veed altsaa Beskeed om Creditivet, det er det frste Creditiv jeg faaer; jeg vil, for en Sikkerheds Skyld, endnu engang gjentage mit nske, det nemlig at De ved Nytaar, efter Lfte, hver for halvaaret 1846 til mig 300 Rdlr, dernst faaer hos Reitzel 50 Rdlr, der med de 50 De har, giver 400; disse, tillige med hvad De kan faae (Hofveien) for min Ring, den De opbevarer, regner jeg tilsammen for 5 a 600 Rdlr, som komme i et Creditiv paa spanske Pjaster og lyder paa Triest, Rom og Neapel; jeg beder Dem om De i de allerfrste Dage af Januar sender mig dette Creditiv til Weimar hvor Brevet kan adresseres til Kammerherre, Referendar Beaulieu de Marconnay, det er mig srdeles om at gjre her at vide af hvilke Bestanddele dette mit frste Creditiv bestaaer, siig mig hvad godt De kan om Hr Rasmussen og om Nkken, men er alt endnu i dramatisk Blgegang, under de mange Hoveder, som have Villie, da siig mig Intet, jeg rgrer mig, og jeg vil ikke jeg vil saa gjerne med Glde tnke paa Hjemmet og overalt kunde sige: jeg elsker dog meest i Danmark!Det er saa temmelig min Plan at gaae fra Italien til Spanien, den unge Sawigny raader mig meget dertil; lidt slaaet ihjel kan man vel nok blive, men man siger jo ogsaa engang er ingen Gang! Skriv dog et langt Brev! skriv kjreste Ven paa alle Sider, Deres Jette har ikke sendt mig et Ord, ikke et eneste! Augusta har viist sig meget bedre.

Igaar var jeg da til Taffels hos Hans Majestt Kongen af Preusen, hvem jeg aldrig fr har seet! han var srdeles opmrksom mod mig, naadig i hi Grad og sagde at min Roman Kun en Spillemand havde gjort et levende Indtryk paa ham; Dronningen talte lnge med mig og ved Bordet, hvor jeg sad saa temmelig over for begge Majestterne, mellem Hofmarschallen og Alexander Humboldt, talte Kongen naadig med mig; han havde ventet at Bissen var kommet med mig. Jeg blev i Dag tilfldig, som det lod, spurgt af en fornem Mand om jeg ikke havde det danske Ridderkors, jeg sagde nei, og dersom man skal have et saadant hjemme fra for at pyntes ude, saa kommer jeg hjem glat, som en Aal. Jeg burde jo rigtig nok have svaret: jeg har Kors nok hjemme! Det er da ogsaa det samme. Mrkeligt er det dog hvor kjendt og lst jeg er! De maa nu have saa mange magelse Poeter hjemme, som de vilde, jeg er dog den, som kjendes meest og jeg har Gavn deraf. Mine Eventyr troer jeg virkelig vil blive en lille Strrelse for vor Literatur. Denne Juul ere mine Eventyr flagret over hele Berlin, overalt seer jeg dem lagt frem!Jeg bliver ret glad ved Sligt og nsker at jeg kunde flyve mine kjre hjemme om Halsen og sige: I faae dog re af mig! det er min Forfngelighed. Det gjr mig glad, naar Rauch falder mig om Halsen og siger, Deres Eventyr ere uddelige! Eller en Mand, som Humboldt siger: troer De jeg intet har lst af Dem; Deres Navn gaaer snart over alle Lande ! Jeg er ved at grde! jeg kan ikke begribe det selv! tidt tnker jeg er det en Drm! O min elskede, elskede Eduard, kunde jeg trykke Gud til mit Hjerte jeg gjorde det, saa taknemlig er jeg ham. Broderen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter