Dato: 19. juni 1830
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

12. Fra E. Collin.

Kjøbenhavn: d: 19 Junii 1830.

Kjære Andersen!

Igaar modtog jeg Deres hjertelige Brev, hvorfor jeg takker Dem; det var mig et nyt Beviis paa Deres Godhed for mig; de Par Ord som have foran­lediget denne Vending, ere ikke værd at lægge Mærke til; de vare sagte hen i Vind og Veir, maaskee jeg var i slet Humeur den Dag, hvilket da ikke saa sjelden arriverer.

De ønsker at faae at vide, hvad Mantheys private Mening om Ravnen vel egentlig er; det er let at besvare; hans Mening er = 0, om ikke af anden Grund, saa dog fordi han ikke har læst det.

Skulde De i Odense see en Catechet Brasen, saa beder jeg Dem hilse ham fra mig.

Naar De, som jeg haaber snart, sender mig nogle nye Digte, da kunde De med det samme lade mig vide, om De vil have dem ind i Flyveposten; den forekommer mig just i denne Tid at lide af en Obstruction og derfor at trænge til lidt let Føde (i god Betydning). – Naar De skriver, maae De endelig skrive ret lange Breve; thi Breve har jeg en egen Passion for....

Naar De nu blot ikke fornøier Dem saa overdrevent fortræffeligt, at De vil føle en for stor Forandring, naar De kommer hjem; jeg kjender godt den Følelse, at forlade et Sted, hvor man ret har havt det godt, og saa tage hjem til det gamle Slendriansliv; det er en høist ubehagelig Følelse. Især for Dem vilde det nu være slemt, da De jo vil faae en heel Deel at bestille ved Deres Hjemkomst, med den bevidste Afhandling. I Grunden er jeg lidt bange for, at De har forregnet Dem med Hensyn til Tiden; naar jeg betænker det opus, som dette dog virkelig er, og hvad Tid blot den mechaniske Reenskrivning vil tage. – Hvis det hele Foretagende lykkes, da kan det være af uberegnelig Nytte for Dem, ikke directe med Hensyn til Valget af Deres Leveplan, men med Hensyn til Publicums Omdømme Om Dem, naar det finder Grundighed der, hvor det kun anede Lune og Phan­tasie.

Om faae Øieblikke reiser jeg til Frederiksdal, hvor min Familie boer, saa jeg om lidt maa holde op med Brevet.

Iaftes opførtes her i Sommercomoedien: 1) Høg over Høg. 2) Mad. Cornet sang. 3) Nørreports Vagt, ny Vaudeville af Forfatteren til Østergade og Vestergade; denne sidste var omtr. i samme Smag som Deres dto; kun var der efter Stykket 2 á 3 Piber mere til denne end til Deres.

Den nysselige lille Skuespillerinde Jfr. Lange er bleven forlovet med Solodandser Larcher.

Naar De kommer hjem,vil De blive overfaldet af en umaadelig Mængde Krähwinklere; de grassere stærkt her i Byen.

Det fornøier mig grumme meget, hvad De fortæller om Folks Iver for at subscribere paa Romanen; naar kun ikke Heden vil gaae over; jeg er bange for at De selv mere har virket som et Fyrfad, der har holdt Varmen vedlige; men forsvinder Fyrfadet, taber Varmen sig lidt efter lidt. Naar Tiden kommer maa De sende dem nogle Gløder, jeg mener nogle Breve, som kan oplive Varmen igjen.

Skriv nu ret snart ! Jeg venter bestemt hver anden Postdag d. e. 1 Gang om Ugen et Brev fra Dem.

Mange Hilsener fra Hjemmet og alle gode Bekjendter.

Deres hengivne Ven

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost