The Hans Christian Andersen Center

Dato: 6. september 1845
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 115. Fra Henriette Wulff.

Lissabon d. 6te Sept 45.

Min kjre gode Andersen! Ja det var jo en lang Tid jeg ikke har skrevet Dem til, men jeg har destomere tnkt paa Dem, og altid saa inderligt venligt og godt. At jeg ikke har skrevet er ikke uden Grund, det er en ide jeg havde, som jeg har endnu; men lader jeg vre at skrive i lngere Tid, saa troer De at jeg er et utaknemligt Menneske, der ikke skjnner paa den broderlige Godhed De har viist mig fra vores, saa godt som begges Barndom. Og da Utaknemlighed er den Egenskab jeg ndigst vil have man skal tiltroe mig, - saa - ja saa skynder jeg mig her at bede Dem troe, at jeg holder af Dem som altid, og skjnner saa oprigtigen paa Dem i alle Henseender som et af de fortreffeligste Mennesker jeg kjender. Deres Godhed og Venskab er mig kjr som altid, og har jeg ikke plejet disse Flelser, er det ikke, fordi de ikke oprigtigen var deelte men fordi - ja fordi jeg var lidt vred paa Dem. - saa der slap det ud! Dog nu ikke mere herom.

Deres sidste Linier bragte mig den Efterretning at De maaske vilde rejse i Spanien og Portugal; gjr det kjre Andersen, det lnner Umagen! See Dem her vilde jo vre en uhyre stor Glde for mig, dog Gud veed om den bliver mig til Deel, jeg er en saa ustadig Fugl, at jeg selv ikke veed hvor det nste jeblik vil finde mig. Jeg venter i disse Dage Brev fra Chr: der bestemmer vore videre Planer; mit Haab er at Chr: kommer her i Efteraaret, bliver her nogle Maaneder, og at jeg da drager med ham mod Norden.1694) De begriber hvor to modsadte Flelser kjempe i mig Lngslen efter Ida og hendes Brn jeg elsker saa hjt, og min Kjrlighed til Syden, og den Godhed jeg nu fler for saa Mange her, dog sejrer jo ventelig den frste Flelse, der dog Gudskelov er den Strkeste; men hvor vil det ogsaa gjre mig ondt at forlade Lissabon henimod den Tid jeg kunde vente Dem her! Livet her behager mig overordentlig, det vil sige det materielle, det aandelige er lidt magert, dog lrer man at finde sig i Alt. Jeg er desuden saa rask som en Fisk, og det er ikke lidet for en sygelig Plante som jeg. -

I Sommer drager De nu om i Tydskland, De er vist i Bonn1695) i denne Tid, det maae vre meget moersomt og interessant der, saa mange Celebriteter samlede og frem for alle Deres Veninde Jenny Lind, hun er der ogsaa seer jeg i Aviserne. Hun er jo engageret i Vinter at synge i den italienske Opera i London, er det sandt? Jeg veed ellers saa lidet af hvad der foregaaer i Verden, det er jo her meest Spanien og Portugal man interesserer sig for, og Alt er jo her saa forskjelligt fra det vrige Europa. Varmen er dejlig strk, jeg kan aldrig faae for meget af den, Frugterne ere dejlige, Menneskene ere venlige og gode, jeg nyder Livet tildeels som en Sydboe, om Aftnen paa en balcon, nydende Aftenbrisen, Synet af den yndige Tajo, den stjerneklare Himmel, undertiden et Maanskin som den klareste Dag, der oplyser med sine tause Straaler som Lamartine siger,1696) de smaa Haver med frodigt Viinlv, der nu tillige hnge fulde af store Druer, ja det Alt er saa dejligt, at man nsten ingen Lngsel fler, knap efter en bedre Verden! Men nu min egen gode Andersen lngtes jeg dog rigtignok efter at vide hvorledes De havde det, efter at kjende Noget til Deres Virksomhed, Deres Aand hviler jo aldrig, og hvilke Herligheder har den ikke frembragt i denne lange Tid jeg slet Intet har hrt fra Dem! Hvor disse linier trffe Dem har jeg ingen idee om, men hvor De end er, kan De gjerne skrive mig et langt langt Brev til, der beviser mig, at De mindes mig venligen og at De hellere seer, at jeg er blandt de Levende end de Dde, som jeg jo omtrent har vret for Dem i disse Aar. De vil da ret omstndeligen fortlle mig om Dem selv Andersen, der er det, jeg har allermeest interesse for, og saa om Alt og Alle der bevge sig i og om Dem! Intiende?1697) Kan De lidt Spandsk? Hvor det er et yndigt Sprog, men som jeg destovrre ikke kan, Portugisisk bilder jeg mig ind at tale som en Indfdt, skjndt man ikke vil tilstaae det. Jeg slutter nu disse ufuldstndige Linier, kjre Andersen! Dampbaaden vil afsted, og jeg vil nu ikke opstte det lngere at skrive, det varede lnge nok. Jose er rejst til Hamburg med en lille Broder, der skal i Skole i Oldersloe, for at lre Tydsk. Jorge hilser Dem meget; og min kjre dejlige Marie1698) ogsaa, hun holder allerede meget af Dem, og glder sig til at De skal blive hendes Ven, vi tale ofte om Dem. Lev nu vel, Gud vre med Dem; hvor De vandrer, vil De jo dog mindes med Venlighed

Deres systerlig troe hengivne Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost