The Hans Christian Andersen Center

Dato: 28. august 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Bregentved den 28 August 1845

Kjre Ingemann!

Nu er jeg paa Bregentved! Deres venlige Brev modtog jeg netop Dagen fr min Afreise herud! Det var kjrligt og smukt af Dem at De skrev! hvorfor De ikke har faaet Brev fra mig om Skanderborg-Reisen, begriber jeg ikke selv jeg har villet skrive, men saa er det gledet hen! - Festen derovre hvor man bestemt ventede Dem, ja et Vrelse med Seng stod parat i den store Indlogerings Trngsel, var meget gemytligt og der var ganske vist fire Gange 5000, De veed til der sidstnvnte Tal vil den nveslaaende Kjbenhavnspost reducere Folkemngden, men hvad der i hi Grad savnedes var et Arangement; Festen gik egenlig af sig selv, saaledes som en Fest paa egen Haand kan gaae! der var kun Een Som tog sig deraf og han ligesom Tordenskjolds ene Mand, han grd, det var den gode Oberst Rosenberg; ulykkeligviis var han syg Festdagen og syg Mand har ikke Energi! smukkest ved det hele forekom mig at vre et lille Moment jeg selv opsgte; jeg gik om Aftenen op til Sttten, Faklerne brndte rundt om den og langs ad Landeveien, Blsten frte Rgen og Gnisterne hen over Sen; jeg stod ganske ene deroppe og saae min egen lange Skygge fordoblet bevge sig paa den rde Kirkemuur. Dybt inde i Skoven ld Sang og Dandse-Musik og rundt om paa alle Hie brndte Bauner, Bnderne havde tndt. Det var hjtideligt og smukt. Med SangForeningen kjrte jeg til Aarhuus, hvor den lange Vogn-Rkke, blev standset udenfor Byens Port, i det Portbetjenten bad os holde, thi vi skulde tages imod, sagde han, men vi var komne lidt for tidlig; saa holdt vi og han lb efter to Borgere. Jeg seilede nste Morgen til Kjbenhavn med Sangforening og det var ret livligt paa Sen, gid at De havde vret med. Siden den Tid har jeg vret i Kjbenhavn; sidste Sndag fulgte jeg - efter en Indbydelse - Sangforeningen til Eremitagen hvor der blev sjunget i smukt Veir; vi spiiste Alle paa Fortunen; Klokken 1O gik hver til sin Vogn, vi vare ti paa den jeg skulde, vor Kudsk var aldeles drukken og midt i Skoven, mellem Fortunen og Klampenborg, vltede han os fra den hie Vei, dybt ned i en Grft; ganske mrkelig var det, ikke Een af os fik nogen Skade, men at kjre lnger med den Karl dertil havde Ingen Lyst; Klokken halv to om Natten kom jeg saaledes til Kjbenhavn og Morgenen efter Klokken 7 rullede jeg alt afsted med Dagvognen for at naae til Bregentved paa Excellens Geburtsdag. Sndagaften er jeg igjen i Kjbenhavn, hvor jeg, dersom De vil glde mig med Brev, er at finde til den 10 eller 12, da gaaer det til Augustenborg og derfra ud i den vide Verden. Vi mdes jo i Vatikanet? Vi maa mdes! - - - - - det er lettere at reise til Italien, end til Jylland, derfor flyv!

Bring den kjre Hauch min venligste Hilsen og siig ham at jeg paaskjnner hans varme Hjertelag, hans Venlighed mod mig, det vil srdeles glde mig at see hvorledes han har opfattet mine Eventyr, jeg kunde imidlertid nsten have Lyst til at skrive ham nogle Ord til om disse Digtninge; jeg husker en Gang at han udtalte sin Glde over det Ordsprog i den grimme lling: det gjr ikke noget at man er fdt i Andegaarden, naar man kun har ligget i et Svane-g, jeg troer imidlertid ikke at jeg fik ham gjort opmrksom paa at dette intet Ordsprog er, men derimod en Replik af mig, ganske udsprunget af Eventyret selv; flere saadanne findes rundt omkring i Eventyrene og ere ganske mine egne.

Det glder mig ogsaa srdeles at det er Hauch der vil skrive om mine Eventyr, og skrive just nu, da Folk derved kunne see at han er mig meget kjrlig og god. Jeg har rgret mig over den dumme Portion, som er saa uartig mod mig at de veed at lse en Skildring af selvsyg Poet, der der i Daarekisten af bare Forfngelighed, kan falde paa og udtale det, at Forfatteren derved skal have meent mig; De weed det vistnok selv at Hauch beskyldes for i sin sidste Roman at have portrtteret flere Personer, og saaledes ogsaa mig -, ja den Frisindede har saagar nvnet mit Navn, som den Person af hvis Liv Hauch har ved Idee-Forbindelse taget Stof til et Trk hos sin gale Digter. Folk i Kjbenhavn have da spurgt mig meget: hvad har De gjort Hauch? det er jo skammeligt & - og jeg har svaret at Hauch aldrig har tnkt paa mig, at han er en del, storhjertet Characteer, at han har Venskab og Godhed for mig, og at jeg var forvisset om at havde han opdaget enkelte Svagheder hos mig der lode sig benytte i een Digtning, vilde han just have lagt disse i en Characteer hvor man mindst kunde fre igjen tilbage paa mig, saa del og velsindet er han. Jeg er fuldkommen overtydet derom og det skulde gjre mig meget ondt at vide, at Hauch troede mig saaret, jeg er det ikke! jeg bier mig dybt for ham i aandelig Henseende og slutter mig fast til ham med al Inderlighed og Tiltro; jeg har ikke villet skrive Hauch til derom, men finder De det passende maa De gjerne sige ham det, at jeg er ligesaa vred paa Folk som snakke saaledes om hans Bog, som han kan vre det. Men nu er Verden eengang en saadan Pjalt, og derfor glder det mig doppelt at den kan see og hre ham tale om mig, som jeg veed han taler! - Romanen har jeg endnu ikke lst, men tnker at faae fat paa den naar jeg nu kommer til Byen. Lev inderlig vel! hils Deres kjre Kone fra mig og hav mig lidt i Tanker,

Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Bregentved den 28 August 1845

Kjre Ingemann!

Nu er jeg paa Bregentved! Deres venlige Brev modtog jeg netop Dagen fr min Afreise herud! Det var kjrligt og smukt af Dem at De skrev! hvorfor De ikke har faaet Brev fra mig om Skanderborg-Reisen, begriber jeg ikke selv jeg har villet skrive, men saa er det gledet hen! - Festen derovre hvor man bestemt ventede Dem, ja et Vrelse med Seng stod parat i den store Indlogerings Trngsel, [overstr: Alt] var meget gemytligt og der var ganske vist fire Gange 5000, De veed til der sidstnvnte Tal vil den nveslaaende Kjbenhavnspost reducere Folkemngden, men hvad der i hi Grad savnedes var et Arangement; Festen gik egenlig af sig selv, saaledes som en Fest paa egen Haand kan gaae! der var kun Een [overstr: mand] som tog sig deraf og han [overstr: var] ligesom Tordenskjolds ene Mand, han grd, det var den gode Oberst Rosenberg; ulykkeligviis var han syg Festdagen og syg Mand har ikke Energi! smukkest ved det hele forekom [overstr: det] mig at vre et lille Moment jeg selv opsgte; jeg gik om Aftenen op til Sttten, Faklerne brndte rundt om den og langs ad Landeveien, Blsten frte Rgen og Gnisterne hen over Sen; jeg stod ganske ene deroppe og saae min egen lange Skygge fordoblet bevge sig paa den rde Kirkemuur. Dybt inde i Skoven ld Sang og Dandse-Musik og rundt om paa alle Hie brndte Bauner, Bnderne havde tndt. Det var hjtideligt og smukt. Med Sang-Foreningen kjrte jeg til Aarhuus, hvor den lange Vogn-Rkke, blev standset udenfor Byens Port, i det Portbetjenten bad os holde, thi vi skulde tages imod, sagde han, men vi var komne lidt for tidlig; saa holdt vi og han lb efter to Borgere. Jeg seilede nste Morgen til Kjbenhavn / med Sangforening og det var ret livligt paa Sen, gid at De havde vret med. Siden den Tid har jeg vret i Kjbenhavn; sidste Sndag fulgte jeg - efter en Indbydelse - Sangforeningen til Eremitagen hvor der blev sjunget i smukt Veir; vi spiiste Alle paa Fortunen; Klokken 1O gik hver til sin Vogn, vi vare ti paa den jeg skulde, vor Kudsk var aldeles drukken og midt i Skoven, mellem Fortunen og Klampenborg, vltede han os fra den hie Vei, dybt ned i en Grft; ganske mrkelig var det, ikke Een af os fik nogen Skade, men at kjre lnger med [overstr: ha] den Karl dertil havde Ingen Lyst; Klokken halv to om Natten kom jeg saaledes [overstr: frst] til Kjbenhavn og Morgenen efter Klokken 7 rullede jeg alt afsted med Dagvognen for at [overstr: komme her] naae til Bregentved paa Excellens Geburtsdag. Sndagaften er jeg igjen i Kjbenhavn, hvor jeg, dersom De vil glde mig med Brev, er at finde til den 10 eller 12, da gaaer det til Augustenborg og derfra ud i den vide Verden. Vi mdes jo i Vatikanet? Vi maa mdes! Vi maa mdes! husk paa at hver Reise er en Medea-Drik der forynger! det er lettere at reise til Italien, end til Jylland, derfor flyv!

Bring den kjre Hauch min venligste Hilsen og siig ham at jeg paaskjnner hans varme Hjertelag, hans Venlighed mod mig, det vil srdeles glde mig at see hvorledes han har opfattet mine Eventyr, jeg kunde imidlertid nsten have Lyst til at skrive ham nogle Ord til om disse Digtninge; jeg husker en Gang at han udtalte sin Glde over det Ordsprog i den grimme lling: "det gjr ikke noget at man er fdt i Andegaarden, naar man kun har ligget i et Svane-g", jeg troer imidlertid ikke at jeg fik ham gjort opmrksom paa at dette intet Ordsprog er, men derimod en Replik af mig [overstr: selv], ganske udsprunget af Eventyret selv; flere saadanne findes rundt omkring i Eventyrene og ere ganske mine egne.

Det glder mig ogsaa srdeles at det er Hauch der vil skrive / om mine Eventyr, og skrive just nu, da Folk derved kunne see at han er mig meget kjrlig og god. Jeg har rgret mig over den dumme Portion, som er saa uartig mod mig at de veed at lse en Skildring af selvsyg Poet, der der i Daarekisten af bare Forfngelighed, kan falde paa og udtale det, at Forfatteren derved skal have meent mig; De weed det vistnok selv at Hauch beskyldes for i sin sidste Roman at have portrtteret flere Personer, og saaledes ogsaa mig -, ja "den Frisindede" har saagar nvnet mit Navn, som den Person af hvis Liv Hauch har ved Idee-Forbindelse taget Stof til et Trk hos sin gale Digter. Folk i Kjbenhavn have da spurgt mig meget: "hvad har De gjort Hauch? det er jo skammeligt &" - og jeg har svaret at Hauch aldrig har tnkt paa mig, at han er en del, storhjertet Characteer, at han har Venskab og Godhed for mig, og at jeg var forvisset om at havde han opdaget enkelte Svagheder hos mig der lode sig benytte i een Digtning, vilde han just have lagt disse i en Characteer hvor man mindst kunde fre igjen tilbage paa mig, saa del og velsindet er han. Jeg er fuldkommen overtydet derom og det skulde gjre mig meget ondt at vide, at Hauch troede mig saaret, jeg er det ikke! jeg bier mig dybt for ham i aandelig Henseende og slutter mig fast til ham med al Inderlighed og Tiltro; jeg har ikke villet skrive Hauch til derom, men finder De det passende maa De gjerne sige ham det, at jeg er ligesaa vred paa Folk som snakke saaledes om hans Bog, som han kan vre det. Men nu er Verden eengang en saadan Pjalt, og derfor glder det mig doppelt at den kan see og hre ham tale [overstr. saaledes] om mig, som jeg veed han taler! - Romanen har jeg endnu ikke lst, men tnker at faae fat paa den naar jeg nu kommer til Byen. Lev inderlig vel! hils Deres kjre Kone fra mig og hav mig lidt i Tanker,

Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 206-09)