The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. juni 1830
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

11. Til E. Collin.

[15 Junii 1830]

Kjre Collin!

Hvilken Glde var det mig ikke, da jeg aabnede Deres Brev, og saae, at det var fra Dem, at De dog tnkte paa mig! men i hvilket ulykkeligt Humeur satte det mig ikke, isr Begyndelsen, saa at jeg ikke havde synderlig Glde af den Tour til Greis Mlle jeg da stod i Begreb med at gjre; det, at De havde kunne tnkt, at jeg for nogle Avis-Flauheder glemte Dem, saarede mig meget; Deres Faders Velgjrenhed og Deres Venskab, kan ikke saaledes glemmes, der er ingen jeg med mere Inderlighed hnger ved, og vil De glemme Fdselens Forhold og altid vre mig hvad jeg er Dem, da vil De finde den oprigtigste, hjerteligste Ven i mig. De var lidt vred over at De nsten i 14 Dage ventede Brev fra mig, men kjre Collin, vi aftalede jo, at jeg frst fra Viborg skulde skrive, og det var der min frste Beskjeftigelse; husk desuden, at vi frst kom til Aarhuus117 Tirsdag-aften, om Fredagen forlod jeg denne By, og tog Sndagmorgen til Viborg, hvor jeg strax skrev om Mandagen og sendte Brevet paa Posthuset, med Forlangende at det den frste Postdag skulde afsendes; De seer altsaa, at jeg slet ikke har kunde bre mig anderledes ad! at det altsaa var det tidligste Brevet kunde indtrffe til Kjbenhavn. Ikke sandt? Jeg har ikke Uret. Det er mig af Vigtighed at De indseer det, da jeg holder saa inderlig af Dem. De veed selv, at jeg i Kjbenhavn ikke omgaaes med nogen unge Mennesker, men det ligger i, at jeg ikke har truffet paa en eneste jeg ganske har flt mig draget til De er den eneste, og derfor vil jeg at De ingen Grund maa have118 til at trde tilbage; og her med Brevet, har jeg sandelig slet ikke visst Mangel paa Opmrksomhed for Dem; De indseer det vidst nok nu, og vi ere altsaa gode Venner. Tak, for Deres Opmrksomhed angaaende mine Penge-Affairer, men jeg vedbliver endnu at troe, at jeg ikke allene gjr min hele Sommer-Reise for de 100 Rdlr, men endogsaa bringer Penge med hjem; pas paa! De strste Udgifter vare til Viborg, her steeg det 2 Rdlr over min egen Beregning, men derfra og her til Veile er der atter kommen Balance i Tingene saa at jeg her har flere Penge i Lommen end jeg efter den kjbenhavnske Beregning skulde have, og efter al Sandsynlighed indtrffer jeg i Odense nste Lverdag med en 40 Rdlr, De seer altsaa at mit 3 Ugers Ophold her i Jylland ikke blev saa dyrt, som De troede og det i Frstningen tegnede til; men skulde jeg hndelsesviis komme i Forlegenhed saa tyer jeg til Dem, men det vil vel ikke skee, haaber jeg . Til Flenstofte kommer jeg ikke fr om en 3 a 4 Uger og vil altsaa jo, trffe Kammeraaden, hvad De ellers berre som, mirabile dictu, om Jomf: Scheel, der svrmer for mine Digte, finder jeg slet ikke saa mirabile, det er noget jeg er saa vant til baade i Sjlland, Jylland og Fyen, ja modig har jeg vundet manget grnlandsk Hjerte for mit dende Barn, men ellers for at tale lidt alvorligere, saa forsikrer jeg at jeg i Kjrligheds Capitlet slet ikke er nogen Brger, og at den Dame der kom selv med en Kjrligheds Erklring til mig, vilde ganske tabe i mine ine, jeg holder heller ikke stort af de exalterede Damer, selv om de svrme119 for mig. Tusinde Tak for Deres Interesse for Ravnen, jeg kan ret rgre mig over Manthey, men man maa jo finde sig i sin Skjbne, dog een Ting kan De vist skaffe mig at vide, f. Ex, gjennem Hartmann, hvad da Mantheys Dom er, hvad han i Grunden siger som Svar paa min saakaldte Bn om en forelbig120 Gjennemlsning, en Mening har han vel dog, fr der kommer en ny Directeur; see at skaffe mig den at vide. Viborg er den By der med Hensyn til den gode Tone, behagede mig mest, Stiftamtmandens behandlede mig med megen Gjstfrihed og Byens Rector, en srdeles vakker Mand, (Hasselbach) til hvem jeg havde Anbefalings Brev fra Aarhuus kjrte mig om i de mest romantiske Hede-Egne. Ved Hald, en gammel Ruin, fandt jeg Egnen ganske som Walter-Skott skildrer os Lavlandene. Egeskovene vare saa vantrevne af Vestenvinden, at man paa Vognen nsten kunde see over den; store Lyngbakker hvede sig hit over mig og imellem disse saae man store Moser og uendelige Sletter. Jeg har stiftet mange nye, ret interesante Bekjendtskaber, og det var mig paafaldne hvor bekjendt mine smaae Sager, isr Fodreisen og det dende Barn, vare Jyderne; Romanen vil de nsten alle subskribere paa, og selv Byens vrighed i Lemvig, har lovet at tage en Subskriptions Plan; jeg kjrte med denne Mand fra Viborg til Aarhuus, (han er en Cancelieraad Gundellach og har Alt af mig, selv Vaudevillen) det var ellers en slem Tour, thi det regnede og blste den hele Nat saa jeg var vaad lige til Skindet, men har, Gud skee Lov! ikke faaet noget Bagsmk deraf. I Skanderborg, logerte jeg frit hos Oberst Lieutenant Rosenberg og laae her i 3 Dage for at komme til Himmelbjerget, men min onde Skjbne vilde at det skulde regne den hele Tid, og da vi121 den sidste Dag alt kjrte derud, blev Veiret saa slemt at vi maatte vende om, saa den deilige Tour gik Glip. Paa hele min Reise har ellers mine nye Bekjendtere altid givet mig Brev med til nste By, saa at jeg intet Sted har vret ganske fremmed, men overalt er bleven kjrt ud at see de smukkeste og mrkeligste Stder, saa at jeg ordenligt er ganske m af at sidde. Skanderborg ligger ellers smukkest af alle de Byer jeg har seet, og paa Sen her, lrte man mig at styre et Roer, saa at jeg nu har det tilflles med Chr: IV at vi begge har begyndt vor Seilads paa denne Se. Her hrte jeg ellers nogle122 Folkesagn. Horsens By er Jylands smukkeste, men Beliggenheden er ikke skjn; Dorff var meget hjertelig mod mig og vilde overtale mig til at blive en Dag lnger men jeg higede mod Veile, der ligger ret i en sveitser Egn. Her har jeg Anbefalings Brev til en Justitsraad Waarsaae, der vil kjre mig omkring i den smukkeste Om-Egn. Paa Torsdag (imorgen) tager jeg til Colding, hvorfra jeg med Pakkeposten Lverdag morgen reiser til Odense. Denne jydske Tour har ellers virket fortrffeligt paa mig, jeg har herved faaet et tydeligere Begreb om de Egne hvor mine Helte skal tumle sig og gjort flere behagelige Bekjendtskaber. Digte har jeg slet ikke skrevet, men har en heel Bunke i Hovedet, som jeg formodentligt vil nedkomme med i Odense, Eet om Vesterhavet, og eet om Hederne har jeg ret tydeligt, og saa snart jeg faaer det til Verden skal jeg sende Dem det og siden Alt (poetisk) hvad der kommer. De maa da endelig hilse hele Deres Familie, De hilste ikke mig fra nogen af Dem, men jeg vil dog haabe at de huske123 mig, tnke paa mig, det er nu saameget, at jeg ikke kan forlange det. Hvorledes lever Deres Broder? Seer De Foersom, da hils ham fra mig. De kan tro at der er meget jeg vil fortlle Dem naar vi sees igjen, nu lber Tankerne lidt sammen, og her er ikke Plads til Alt, dog eet maa jeg fortlle; jeg har talt med Riimpostens Forfatter: Klokker Heegaard; Stiftamtmanden i Viborg lod ham hente en halv Time fr jeg reiste, for at jeg ogsaa kunde see denne Mrkelighed. Heegaard var meget naragtig, jeg skal i Byen fortlle Dem om ham. Men nu maa jeg ende Brevet, eftersom Papiret forlanger det, og De vil see at jeg slet ikke behver at skrive Vers for at faae noget at fylde med. Strax ved Modtagelsen af Deres Brev skrev jeg alt Begyndelsen af dette, De seer altsaa at jeg ikke vil lade Dem vente, men lad mig nu ogsaa see at De snart ret snart124 glder mig med et Brev; hvor hurtigt eller hvor seent De skriver vil vre mig en Maalestok paa Deres virkelig Overbeviisning at det ikke var en Feil fra min Side at De efter Deres Mening fik mit sidste Brev saa seent; derfor skriv ret snart til Odense, Addressen, veed De, er til Iversens Enke O: Boghandlerens. Hils Deres gode Fader og alle de andre, fra Deres Dem altid

inderlig hengivne

o, skriv!!!

Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin