The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. juni 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

148. Til Henriette Collin.

Bregentved den 23 Juni 1845.

Kjre Fru Collin!

Et Brev fra Dem ventede jeg slet ikke, De kan troe, jeg blev glad derved, jeg, som slet ikke fik sagt Dem lev vel! om Lverdagen kom jeg om i Dronningens Tvergade, for dog at see Dem og Brnene fr Afreisen, men oven paa var hele Buret tomt, Alle vare de fline bort og det et Qvarteers Tid fr jeg viiste mig. Hele dette Foraar har jeg vret opfyldt af et velsignet lykkeligt Humeur, den hele Vinter var mit ie ret aabent for Livets lystige Side; alvorlige Tanker gik gjennem mig da vi mistede den kjre gamle Moder der hjemme, jeg flte frste Gang ret hvor ganske jeg hrte denne Kreds til og det er maaskee denne Flelse, som mere end nogensinde, (selv ude i Verden,) iaar har fyldt mig med Lngsel, givet mig et Savn af dem Alle der hjemme, hvor ved jeg ikke ret kan, som fr nyde ieblikket ude. Nyse er nu heller slet ikke et Sted for min Natur; her er jo meget smukt, og nsten kan jeg vre fyldest gjort med dette, Guds Verden er mig Selskab nok, men man lever sig fast med de man er hos, og jeg maa have Gemyt om mig, jeg kan ikke slutte mig til en Dampmaskine, der uden at vilde ondt, dog gaaer knusende over Alt hvad den vil over; det var mig, som besgte jeg Dronning Pomare, jeg var i en vild Dronnings Gunst, hvor man altid maa vre paa sin Post, jeg flte mig uhyggelig, og besger ikke mere Venskabs-erne, fr de faae en Konge, som har levet fr med os Andre. Halv aandelig syg kom jeg til Bregentved, og her er stille, velsignet og roligt Vande, jeg kan just mrke her hvor angrebet jeg er af altid at staae paa Post, ved stedse265 at maatte bruge Tungen, som Svrd, men interesant er altid Lidelser bag efter.–Baron Stampe er en del Natur, Baronesse Elise en dyb elskvrdig Characteer, de staae i min Tanke som venlige Skikkelse fra det Besg; her paa Bregentved er det som levede jeg i enhver Henseende i Hjertet af Danmark, her ere milde, venlige Mennesker og en Skov-Natur, som jeg intet andet Sted har seet Mage til. Isr elsker jeg disse store, solbelyste grnne Enge midt inde i Skoven, disse grnne Udstrkninger hvor Hjort og Raa springe saa svvende afsted, standse og lytte med kloge ine; jeg kan hele Timer gaae i stille Beskuelse, men de Timer haaber jeg ere ikke tabte, de virke, som Sollyset paa Daguerreotypens Flade, det troe Billede inddrikkes og bliver staaende. Imorgen reiser jeg herfra, jeg tager fire, fem Dage over til Falster, en 266, jeg endnu aldrig har besgt; jeg tnker at finde det ret venligt derovre hos Clasens og saa flyver jeg igjen over Blge, som der staaer i en bermt Opera-Text, som nok hedder Ravnen, og besger Fyen, hvorfra Eduard skal hre fra mig. Igaar fik jeg et langt venligt, hjerteligt Brev fra Jenny Lind, der var dog ikke ret Solskin deri; hun kommer, skriver hun, ganske vist til Kjbenhavn i September, da er jeg der desvrre ikke, jeg lnges meget efter at see hende, tale med hende og hre de forunderlige, sjlelige Toner hun saa velsignet eier. Siig mig dog hvorledes Deres Broder har det, hvor han tumler sig og hvilke Reise-Planer der for ieblikket gaae gjennem hans Hoved; hjem maa han virkelig ikke komme, det kan De sige ham fra mig!–Er det sandt, hvad en lille Fugl har sjunget for mig, at Deres Moder skal have 12 svenske Studenter i Huset? Hils hende meget fra mig og siig jeg havde ikke troet hun var saa god en Skandinav, jeg haaber at hun nu, naar jeg kommer hjem modtager mig med Sangen: Vi er eet Folk, vi kaldes Skandinaver!–Hils de sde Brn kjrligt fra mig, min raske Jonas, min lille Gazelle Louise og Koquetten267 Mimi, for koquet er hun har jeg nok mrket. Lind og Luise ere jo flttede ud til Rungsted, altsaa sees Familien vel ofte derude i det Grnne, hils dem rigtig meget fra mig og vr vis paa at jeg daglig i Tankerne omslutter dem Allesammen. Dette Brev skulde, da jeg begyndte derpaa have vret et langt Epistel, en heel Udtalelse, men nu er her pludselig en Leilighed ind til Byen og jeg iler derfor med at skrive for at dette kan komme ind med de andre skrevne268. Lev lykkelig, kjre velsignede'ndash;nr havde jeg sagt Jette, men jeg skriver Fru Collin, hils min egen Eduard!

Deres inderligt hengivne

H. C. Andersen.

E.S Emil maa De bringe mange Hilsener, ogsaa David jun, jeg mener Harald.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin