The Hans Christian Andersen Center

Dato: 7. juni 1830
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

9. Til E. Collin.

Viborg den 7 Juni 1830

Kjre Collin.

Efter Aftale skriver jeg da her fra Jydernes ldste By; nu skal De hre alle mine fata. I Luften sprang Dampskibet rigtignok ikke, men det var en grausam Tour, frst Tirsdag aften Kl 6 kom vi til Aars efter mange pederpaarske Lidelser. Udenfor Helsinger havde jeg mit frste Eventyr, jeg sidder i al Uskyldighed og taler med en ung Officeer og viser ham et Herresde paa den svenske Kyst, der, som jeg havde hrt da jeg gik i Helsinger-skole, var bygget for danske Penge, som en Svensker havde vundet i vort Tallotterie, men neppe er jeg ude med denne Historie, fr en Mand (paa en 26 a 27 Aar) der sad ved Siden spurgte mig med lynende ine, om han ikke maatte vre paa hvilken Plads han vilde, om Jeg vilde yppe Klammerie osv, jeg var som himmelfalden, da jeg ikke i hvad jeg havde talt om kunde finde det mindste, som Een der var halv dv kunde lgge saadan en Mening i; baade jeg og Officeren forsikrede ham, at vi aldrig havde tnkt paa ham, mindre talt om ham, men han forsikrede, at han hrte godt, og fordi der altid taltes om ham i Kjbenhavn, skulde vi ikke begynde her, thi det hele vi vidste var kun dog Baggateller; Capitainen maatte lgge sig der imellem, og da jeg lidt efter fik fat paa Rrby, fortalte han at det var en Portrt Maler Sevel, der havde den ulykkelige Idee, at han troede, alle Mennesker talte ondt om ham, hvilket paa Academiet havde givet Anledning til mange Scener; siden yttrede Manden sit Galskab mod Styrmanden, som han bd, ikke at see paa sig, da han ikke taalte det, thi han havde betalt; nogle Pagagerer der talte om Dampskibets Indretning, bad han, ikke at tro Sligt om ham, thi han havde betalt sin Plads. Siden hrer jeg at hans Galskab har yttret sig strkere i selve Aarhuus. Kullen kom vi til fr jeg fik ondt, men nu blev Vind og Strm saaledes imod, at nsten alle bleve syge, Veiret blev vrre og vrre, vi maatte sge ind ved Sjllands Odde og faae Lods, som blev kulseilet, men kom igjen i Veiret; vi kunde slet ikke arbeide os frem, Siderne af Skibet knagede, som naar man knuger en Kurv imellem Hnderne, og Capitainen, nvnede altid Guds Navn naar vi spurgte ham om Touren, men jeg var saa sesyg, at jeg slet ikke brd mig om at strande; tilsidst lovede han os da at vi om Aftenen (Tirsdag) skulde komme i Land i beltoft, men i dette forjttede Land, var der kun een Vogn sagde man og det var en Mgvogn, en daarlig Trst, derfor ansporede vi alle Capitainen, og han igjen Skibet saa at vi, istedetfor 6 om Morgenen, kom 6 om Aftenen til Aarhuus. Paa Gjstgivergaarden fik jeg Vesit af Elmquist, der lod til at vre ret vakker; den flgende Dag tilbragte jeg hos Oberst Guldberg der frte mig meget omkring, og den nste Dag viiste Elmquist mig alle de vrige Herlighed[er]. I Kirken havde ellers en Gipser, (Gjanelli) restaureret Epitaphierne og for at hans hvide Gips Hjrner kunde ligne det sorte Marmor ganske overmalet dette med hvid Vand-Farve. Alt var ellers i Bevgelse for Kongens Ankomst; Fangerne havde faaet reent Straae, siden sidst (det var 2 Aar siden) Drakkenberg en ny Liigsjorte og rundt om byggedes reporte, jeg blev inviteret en 6 Stder men var i Grunden kun hos Guldberg og Elmquist; Man viiste mig saare megen Velvillie, kun synes jeg ikke om at de skrev det selv i deres Avis, hvor godt de havde behandlet mig. I Fredags laante Elmquist mig sin Stads Vogn og Heste, der bragte mig til Randers, hvor en Antipode af alle Verter modtog mig, han var saa suur og tver, og skal have vret Corsar, (hedder Rudell). Amtsprovst Kruse tog meget venlig imod mig, jeg saae Kirken, Skolen, Fatighuset og Sygestuen, men det var noget ubety[de]ligt, derimod morede Lverdagsmarkedet mig, og Terainet hvor Skipper Clemens laae med sine Folk. Der var saalidet at see i Randers at jeg alt om Aftenen paatog mig at vre Rrbys Cicerone. Her gjorte ellers vore grnne Huer Opsigt, de lb ud i Drene og sagde si huitte noun! O: see, hvilke nogen!

Igaar morges tog Rrby og jeg sammen til Viborg, nu begyndte Egnene frst at faae et fremmet Prg; hie Lyngbakker, hvor Grsset, paa de enkelte Pletter saae kun ud som Andemad, Jorden var underlig sort, som den var brndt og Trerne i de enkelte Skove endnu ikke ret udsprungne.

Rrby tog til en Herregaard Thiele hvor jeg fulgte med, der boer en Kammerjunker Lyttikau, Fruen og hendes Sster var ene hjemme og vi bleve gjstfrit modtagne, saae Kirken og de hvlvede Kjldere; Rrby blev her og jeg tog nu i en Skyl Regn over Heden til Viborg; paa Veien mdte jeg en Kjltring-Familie, der var srdeles velkldt; Mand og Kone med fire Brn. Amtmand Schnheider har lovet mig, at jeg skal faae alle Herlighederne her at see, men til Vesterhavet kommer Jeg ikke, thi Leilighed mangler, og at tage Extrapost bliver for dyrt, thi alt lber meget op her i Jylland, jeg har nsten givet en 30 Daler ud siden jeg forlod Kjbenhavn; der var endnu saa mange Ting at fortlle, men Jeg maa jo gjemme noget til mundtlig Meddelelse; Poeten Snedorff Birk, har jeg lrt at kjende, han var meget opmrksom for mig, men jeg fandt ham for poetisk, det er stygt, naar man vil lade Poeten formeget stikke frem. Har De hrt noget om Operaen? Dersom De i de frste Dage skriver mig til, vil De da addressere Brevet til Veile, thi der tnker jeg at vre frst i nste Uge, men skriver De senere, da helst til Mad: K. M. Iversen, Enke efter Hr Boghandler og Bogtrykker Iversen i Odense. Men nu lev vel hils dem allesammen, smaa og store, isr Deres Fader; og gld mig, i det mindste i Fyen med et langt Brev. Undskyld at dette er temmeligt flygtigt skrevet, men jeg maa skynde mig, thi det er Postdag i Dag.

Deres af Hjertet hengivne

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter