Dato: 8. juni 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

147. Til E. Collin.

Nysø den 8 Juni 1845.

Kjære Ven!

De kan troe at jeg med en Slags Længsel tænker paa Dem og alle de Kjære i Hjemmet, vel kommer denne Stemning vist for en Deel fra den Eensomhed jeg lever i, her er paa Gaarden kun Baronen, Baronessen og Elise, men meget ligger ogsaa i Erkjendelsen af at »i Amaliegaden og hos de der hører derhen«, der er mit Hjem, der hænger Tanken, jeg synes ordenligt at det er saa længe siden jeg saa dem Alle! daglig gaaer jeg og seer paa Vandet, den store Landevei til Rungsted og De kan troe jeg tæn­ker mere paa Deres »Lykkens Blomst« der, end jeg tænker paa min. Men, det er sandt, jeg har en Hob at tale med Dem om, De har jo besørget de to Sager jeg overdrog Dem, Brevet, gjennem Danquart til Mary Howitt, og Portræt og Brev med Pakkeposten til Van der Vliet, ligesom den senere Anmodning O: et Portræt til Specter. Dog jeg behøver ikke at gjentage Sligt, De er alfor sikker!–Nu kommer jeg med een Plage til, dog det er260 mere en tagen paa Raad. Historien er denne, NB, De veed nok jeg begynder fra Skabelsen, som Deres Søster siger, men man kan aldrig være tydelig nok. Altsaa: jeg har fortalt Dem, at for omtrent en 6 Uger siden mødte jeg den preusiske Minister Baron Schoultz, der sagde mig at han kom fra Berlin og at hans Konge havde talt naadigt om mig og at naar Kongen261 kom her til Byen og jeg vilde komme til ham, skulde262 han præsen­tere mig for Kongen263. Jeg besluttede at oppebie denne Tid; da jeg imid­lertid hørte at Kongen ikke kom besluttede jeg at reise og tog Plads paa Dampskibet, efter at dette var gjort, fik vi at vide, at den preusiske Konge kom her den 18, til den Tid vilde jeg altsaa nu komme ind, og det fandt Deres Fader ogsaa rigtigt; i Løverdags, (sidste Dag jeg var i Byen) fik jeg imidlertid det Indfald at gaae ind til Schoultz, de sidste Timer jeg var i Byen, og sige ham at jeg Dagen efter tog til Nysø, men at jeg vilde komme ind til den 18de, i den Forudsætning at jeg havde den Lykke at blive præ­senteret for Kongen. Schoultz var meget elskværdig, sagde mig venlige Ord, fortalte at Kongen skulde boe hos ham og at han vidste at Kongen gjerne talte med mig, men at Schoultz nu, da hele Opholdet var indskræn­ket til tre Dage, og vort Kongehuus med saa megen kjærlig Villie ønskede at gjøre hans Konge Opholdet her saa rigt, som mueligt, næsten ikke ind­saae hvorledes Tiden skulde strække til, ja han frygtede at det blev en Umuelighed at faae Alt arangeret; var jeg her i Byen vilde han sige Kon­ge[n] det, men at reise ind, og maaskee forgjæves, var dog altfor meget; imidlertid vilde han, naar jeg kom til Berlin i Vinteren, som jo er min Plan, give mig Brev med'ndash;jeg troer til Humboldt, som strax kunde der føre mig til Kongen, som var mig naadig og god.–See her staaer jeg'ndash;! Skulde jeg nu aligevel tage ind? vil De anspænde Deres Tanke-Evner med et godt Raad eller om dette ikke er bestemt, lade Deres Fader sige, saaledes er bedst og jeg følger. Seer De, jeg har Lyst at komme til Byen, naar jeg kan blive præsenteret for Kongen, men jeg synes det er lidt urimeligt at gjøre den lange Reise ind, dersom jeg ikke opnaaer dette.–Vil De med Posten paa Onsdag give mig Svar, Deres eller Deres Faders bestemte Me­ning, jeg faaer da Brevet Fredag og senere kan jeg ikke godt have Gavn deraf, thi skal jeg ind, maa jeg tage ind med Dagvognen Søndagmorgen; er De for at jeg bliver borte, da gaaer jeg i det sted til Bregentved næste Søndag og derfra skal De saa senere høre fra mig. Gid jeg nu ikke ved alforstor Stræben efter Tydelighed har bredet det Hele ud saa at min Mening; bliver vag.–Bring min hjerteligste, bedste Hilsen ud til Deres velsignede Jette, hils alle de søde Unger og seer De Harttmann saa spørg ham hvorledes det staaer sig med264 »Liden Kirsten« og paa hvilken »Tone« skander­borger Visen gaaer. Hils ogsaa Madam Thyberg og siig mig, ved Leilig­hed, hvor i Verden Deres Svoger er, han kommer dog ikke hjem. Lev vel!

Deres inderligt hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen:

] Bliver Kongen af P. længer end 3 Dage, som man siger her­ude, men som De maaskee er saa elskværdig at erfare hos Schoultz, da blev der vel Leilighed for mig.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost