Dato: 28. maj 1830
Fra: H.C. Andersen   Til: Theaterdirection, den kongelige
Sprog: dansk.

[Kladde]

Da jeg første Gang læste Gozzis herlige Eventyr Ravnen, blev jeg strax grebet af den Tanke, at det, behandlet som Opera, vilde være det rigeste Stof for en Komponist; ved modnere Overvejelse er jeg blevet overbeviist derom, ja anseer det endogsaa for et af de bedste Æmner, der kan gives; en Mening, der - som jeg siden fandt - ganske stemmede overens med Digteren Hoffmanns, hvis Anskuelse vistnok i denne Genre tør ansees for competent, og som ogsaa Prof. Meisling i sin danske Oversættelse af Gozzi ziterer; jeg tillader mig her at anføre Hoffmanns Ord:

"Den romantiske Opera er den eneste sande, thi kun i Romantikkens Rige har Musikken sit Hjem. - Dog er den romantiske Opera ikke hine usle Arbejder, hvor flaue Aander, uden Aarsag og Virkning, slingre tankeløse omkring; og Under hyppes paa Under for at interesere; nei, paa en antagelig Maade maa det eventyrlige føres ind i Livet, saa, at vi, ret følende os hjemme i dette Sælsomhedens Land troe paa Aandernes Indvirkning og lade os roligen sætte hen i hine Situationer, der snart fylde os med Skræk, snart / med en uendelig Salighed. Det er den poetiske Sandheds Tryllekraft der maa virke, ikke de blotte Fee-Kunster uden Motiv og uden Hensigt. I det en højere Naturs Indvirkning synlig skeer for Øiet, potenzerer Sproget sig, det udtaler sig i Musik og Sang, og Handlingen selv med sine Situationer stræber frem i mægtige Toner; et saadant Værk som Grundlag for en Opera er Gozzis herlige Eventyr". –

I min faste Overbevisning om dette herlige Sujets Fortræffelighed, og med den inderligste Kærlighed for det, talte jeg med vor unge, geniale Hartmann, der selv længe havde interesseret sig for samme Emne, og da han nu hørte Scene-Gangen i min Behandling af Stykket som Opera, bestemte han sig til, at lade dette være hans første, store Komposition, og overbevist om, at de Høje Censorer maatte føle Interesse for dette Æmne, og erkjende det for et saare heldigt Sujet for en Opera, har han alt begyndt paa første Act. – Jeg tager mig derfor den ærbødige Frihed at bede de høje Censorer, at De, saasnart mueligt, vil underrette mig om Deres ærede Dom over min Behandling, da enhver Indvending imod Stykket, fra Deres Side, ene kan falde paa mig, thi Indholdet er vistnok det rigeste der nogensinde er givet en Komponist; alle Lidenskaber sættes her i Bevægelse, de meest dramatiske og musikalske / Situationer afvexle, Aander stige frem i Livet, og vi føle os dragne ind i en Verden, der ved sin poetiske Sandhed forekommer os naturlig; iøvrig trøster jeg mig ved, at der maa erindres, at Stykket her, er en Opera-Text, at den altsaa kun er det Baand hvorpaa Komponisten skal trække sine Perler, og har jeg begaaet et Misgreb, man da ikke vil forkaste mit Arbejde, men beære mig med, at gjøre mig opmærksom paa de Feil, der da kan rettes.

Af Hr: Hartmann have vi endnu intet stort Arbeide for Scenen, men Alt hvad denne unge, geniale Komponist har leveret os, erkjendes jo for herligt, og jeg haaber, efter den Interesse han har for Stykket, han her vil skjænke vor Scene et fortræffeligt, originalt Arbejde, og gjøre sit Navn endnu mere gjældende i den musikalske Verden.

ærbødigst

Kjøbenhavn den 28 Mai 1830.

H. C. Andersen

Candidatus philosophiæ.

Til den høie Direction for det Kongelige, danske Theater.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 78, 383-85)