The Hans Christian Andersen Center

Dato: 6. marts 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Heinrich Zeise
Sprog: dansk.

Kjbenhavn 6 Marts 1845.

Kjre Ven!

Min hjerteligste Tak for Deres venlige Brev! her tillader jeg mig at sende Dem min Eventyr-Komedie: Lykkens Blomst, der allerede, med meget Bifald og godt Huus, to Gange endog alle Billetter udsolgte, er opfrt paa vort Theater. De vil ved Gjennemlsningen see hvorvidt det kan have Interesse for den tydske Skueplads og finder De at det er tnkeligt, da er jeg vis paa at Arvestorhertugen i Weimar vil tage sig af det i han.s Hovedstad og ligesaa mine Venner i Dresden. Dog, nu seer jeg frst hvad Interesse denne Digtning har for Dem. I en dansk Nytaarsgave her iaar Ga, der neppe bliver kjen.dt i Tydskland staaer et Eventyr af mig, som ikke har vret trykt fr, og da det nu nyelig har staaet i denne Ga, kommer det ikke i mine egne Samlinger; jeg sender Dem dette i Dag, og har i Manuskript tre nye originale, som jeg vil lade Hr. Kittler faae naar han vil srge for disses Udgivelse i Lbet af to eller tre Maaneder; - Jeg glder mig meget til at faa en Oversttelse fra Deres Haand, eller retter Aand; den af Petit er dog til at fortvivle over, der er i den kommet en Smaglshed, en lapset Tone, jeg veed ikke Udtrykket, men der er noget, ganske mod Tonen i mine Eventyr modstridende! Jeg er ved at kunne grde eller stampe i Gulvet naar jeg lser i den Bbg; jeg har en Flelse, som Maleren maa have, naar han hidses af en forfeilet Kopie der skal vise Andre hans Original. Den i "Unzere Zeit" meddeelte Skizze "Thorvaldsen", er ogsaa utilladelig frit oversat, enkelte Udtryk ere saa smagslse, og der ere Tilstninger, jeg slet ikke kjender mig ved. Hvad maa fornuftige, aandrige Folk dmme om mig, naar de troe jeg skriver saaledes. Vil De hilse Hr. Wienbarg fra mig og da fortlle ham hvad jeg har skrevet og bede ham helst ikke at lse Eventyrene og Thorvaldsen efter den petiske Oversttelse. Den bedste bliver Udgaven af Reutscher, han holder sig dog til Originalen. Hr. Kittler har forlagt en tydsk Udgave af den danske Frken Hancks Novelle og tillige med hende nsket et Par Forord fra mig, jeg har skrevet et Par og i Dag sendt ham disse, jeg har, med nogen Mie skrevet det paa Tydsk, og det er vist hist mangelfuldt, tr jeg derfor bede Dem lse det lille Stykke igjennem og rette Feilene! skulde der vre noget reent uforstaaeligt, ja da vil jeg sende Dem det hele paa Dansk. Jeg stoler paa Dem, at det Tydske fra mig ikke bliver trykt uden at De har glattet Ujevnhederne; den sidste Linie trnger ganske vist til Rettelse, i Dansken staaer - "Oluf Baggers Guld og Rigdomme leve kun i Sagnet, hans Afkom har beholdt de, hvorom Bibelen siger, at de ikke kunne fortres af Ml og af Rust." Her veed jeg ikke hvorledes Ordene falde i den tydske Bibel, men det veed De.

Hvad De skriver om Hr. Boas interesserer mig meget og det er sandelig fortjenstfuld af Dem om De viser Tydskland lidt til rette i al den lse Snak hvormed Hr. Boas opvarter. Det synes, som Digteren Holst har vret den eneste af de danske Poeter Hr. Boas her har omgaaes med, men Holst. er selv meget misforniet derover, og han skildrede for mig, Hr. Boas, som et hist paatrngende Menneske, de traf sammen paa Trolhtte, hvor endnu eri ung Dansk, der rimeligviis har givet Hr. Boas al den Thevands Konversation han har i sin danske Literatur, var med; her i Byen var Boas en Aften hos Holst og et Par unge Mennesker ligesaa, der er blevet talt,. som der tales i enhver livlig Kreds, om alle Slags, ogsaa om Theater og Literatur, men Holst forsikkrer han har intet ondt sagt om mig, eller nogen, hvad der er blevet talt om danske Forfattere, Personligheder og Skandale, kan gjerne lseligt een eller anden i ubetnksom Snaksomhed paa Gaden eller andet Sted have givet Hr. Boas, der strax har skrevet det Fundne ned og uden videre sender det ud i Verden. Det er skammeligt! Hvad jeg her skriver er min venskabelige private Udtalelse til Dem, derimod til Afbenyttelse for Deres Kritik, sender jeg Dem et par Actstykker, frst en ordret Afskrift af Digteren Holsts Erklring i Fdrelandet, hvor han vadsker sig fri for Hr. Boas og dernst den eneste Anmeldelse her til Lands af Hr. Boass Skrift.. (Vil De benytte disse to medflgende Sager.) Denne Anmeldelse er lst med megen Interesse og har almindelig Anklang, det er, som De seer ogsaa denne der har foranlediget Holst til at erklre .at han ikke vil vre sig Boas bekjendt. - Det er sandelig rgerligt for Holst og jeg veed han har taget sig den hele Sag meget nr, thi Holst har sine Uvenner, der nu falde over ham, han er et godmodigt Menneske og naturligviis for klog til at en Roes som den Hr. Boas yder ham kan vre ham smigrende. De tre Nummere af. Dansk Album, som De her faaer, beder jeg Dem, at De efter Afbenyttelsen vil sende mig tilbage, da jeg samler paa disse og man ikke kan faae enkelte Nummere tilkjbs. I Nummer 8 af dette Blad findes en Anmeldelse af Lykkens Blomst, jeg finder den godt og klar skreven; hvad der Side, omtrent hele frste Spalte ned, staar sagt troer jeg nsten er det bedste der kan siges om dette Arbeide.

Boas's Bog har jeg ikke ved Haanden, og rlig talt, jeg gider ikke kjbe den, men det husker jeg tydeligt, at hvad han har skrevet om Christian Winthers private Liv, forekommer mig skammeligt, det er jo sandt Sladder og meget krnkende for Winther; hvad mine Skrifter og min Personlighed angaaer, da kan jeg i denne Sag jo ikke selv sige noget, men det er en Usandhed Hr. Boas kommer med, om et Arrangement af mig at i et svensk Blad bleveen af mine Bger recenseret og dens glimrende Optagelse herhjemme omtalt, medens Bogen selv, ved Forsinkelse i Trykkeriet ikke var udkommet. Jeg gad nok vide i hvilket svensk Blad den Recension har staaet og naar det er passeret, som Hr. Boas eller hans Meddeler her laver sammen. Jeg var i Udlandet da Hr. Boas var her, han har saaledes ikke seet mig, som han kalder det "uskjnne Menneske". Ved min frste Optrdeise gjorde min lille Bog: "Fodreise til Amager" en: al for stor Lykke, det skaffede mig Uvenner og da, som De veed, jeg i en Tid af nogle faae Aar, fra et aldeles uvidende Menneske, kom i Latinskole, blev Student og Forfatter paa samme Tid, var der nogle Bogstaverings Feil i mine frste Skrifter og dem kastede man sig da isr over; siden sgte man andre Svagheder; Jeg har maatte srge for mig selv i denne Verden, jeg er saa at sige opvoxet og udviklet offentligt, Publicum har kunnet flge mig Skridt for Skridt og derfor ere mine Forfatter-Skrbeligheder bleven mere synlige, end mange Andres; jeg er en letbevgelig Natur, modtagelig for ethvert Indtryk, og saaledes har jeg ofte flt mig afficeret og efter min Natur strax udtalt det, med den Tillid jeg har til Menneskene og ikke vil opgive; dette har man spottet! - nu i de sidste to Aar, just ved mine Eventyr, der, som De veed, har i Dansk en anden Duft - om jeg kan sige det, end i Oversttelser, har jeg faaet fuldkommen Erkjendelse-og er tilfreds. Boas siger; - jeg er det forfngeligste Menneske; jeg dmmer ikke andre, men det veed jeg, at jeg ved hvert Digt, ved hvert Arbeide, hvori man har erkjendt noget dygtigt, jeg med hele min Sjl har klynget mig til Gud, taknemlig ved hans Gave, flt at det var hans og ikke mit, vret ydmyg og taknemlig - men, det kan vre Verden det samme! - Nu lev vel! Gud glde og velsigne Dem for Deres kjrlige Sind mod mig og skriv mig snart til

Deres hengivne Ven H. C. Andersen

Paa indlagt Seddel:

Fdrelandet" Onsdag 19 Feb. 1845 - No. 1819.

I Anledning af et i Tydskland nylig udkommet Skrift: In Scandinavien" von C. Boas, og et Referat deraf i det sidste Nr. af Dansk Album", finder jeg mig opfordret til at erklre, at ligesom det romantiske Forhold, hvori Forfatteren lader mig optrde under en Dampskibsfart paa Gothacanalen, kun har existeret i hans Phantasi, saaledes har jeg heller ikke havt noget Bekjendtskab til hans Artikel om dansk Literatur, fr jeg for nogle Maaneder siden lste den i "Die Grenzboten", hvorfra den senere er gaaet over i det ovennvnte Skrift.

Kjbenh. 18 Febr. 1845.

H. P. Holst.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus