The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. januar 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 10 Decemb [:Januar] 1845.

Kjre, kjre Ingemann!

Husker De i eet af mine Eventyr, Engelen, en syg Dreng der aldrig kom udenfor en Dr men kun kjendte Skoven af den friske, grnne Green, som Naboens Sn hvert Foraar bragte ham, uagtet jeg ikke er syg, og man mindst kan sige at jeg aldrig kommer udenfor Dren, har jeg dog altid, naar jeg faaer Brev fra Dem, een Flelse beslgtet med den syge Drengs naar han fik den friske, grnne Green fra Skoven! der er noget saa friskt, saa hjerte-duftende i Deres kjre Breve, at jeg tidt lnges efter disse. Men hvorfor kommer jeg da ikke ud i Skov-Eensomheden, hvor man gjerne seer mig? Sprger De; ja i Sommer har jeg flaggret om paa andre Kyster, det har vret, som en smuk Sommer-Natsdrm, i hvilken jeg dog stundom, har tnkt inderligt paa Vennerne i Sor; og hvorfor har jeg ikke skrevet? Ja, det ligger i at den faste Villie ikke har stillet mig Pennen i Haanden, mens jeg i Tankerne har vret saa ofte bestemt med, "nu skriver jeg"! ogsaa Hauch har jeg ret meget tnkt paa, ja jeg har endog et halvfrdigt Brev, som jeg skrev da han havde mistet sin Datter, jeg flte en Aften ret veemodigt hvorledes han maatte vre bedrvet og jeg skrev, men Dagen efter, da jeg lste det igjennem syntes jeg - det gjr ikke godt - og jeg udsatte det med et nyt Brev. Nu ved Julen vilde jeg med Eventyrene baade have skrevet Dem og ham til, men saa blev de ikke frdige fra Bogbinderen til jeg reiste til Bregentved, saa at jeg ikke engang kunde skrive Deres og hans Navn foran i Exemplarerne, men maatte overdrage det til Reitzel. Mit sidste Eventyr, Sneedronningen har det vret mig en Lyst at nedskrive, det trngte sig saaledes i min Tanke at det dandsede hen over Papiret, jeg har troet at De og Deres Kone vilde synes om denne Ge[my]ttets Seier over den kolde Forstand; af Deres Brev, seer jeg / ogsaa at det har interesseret Dem, men een Yttring forstaaer jeg ikke ret, De siger: "hvorvidt det barokke Gevandt convenerer dens (Grundtankens) Alvor, kunde vel vre et Sprgsmaal". - Man fortller i Kjbenhavn at De og Deres Kone i Sommer reiser til Italien! det er jo deiligt! nste Sommer igjen 1846 venter jeg, for 3die Gang, at flyve der hen, men jeg gjr [overstr: vist] en lille Svip over Spanien og den afrikanske Kyst frst; i Sommer bliver jeg hjemme, det vil sige jeg gaaer nok lidt til Augustenborg; i September er det der Slvbryllup og Hertugen har indbudt mig. Hauchs Roman glder jeg mig uendelig meget til! han er en stor, gte Digter-Natur! hils ham og hans Kone kjrligt fra mig, ogsaa ehlenschlgers. Er ikke den unge Kone meget elskvrdig? - Men De skulde hre lidt om min Sommerdags Drm: i Mai fli jeg til Breitenburg, hvor der er saa hyggeligt og godt paa den gamle Gaard, saa gik Farten over Hamborg, Bremen, Braunschweig & til Weimar; overalt har jeg Venner, der gjr mig Opholdet til en LivsSndag; i Weimar troede jeg at blive meget fremmed, men just her dykkede Erkjendelsens og de gode Dages Sol op; jeg blev af een af min Musas Venner, Kammerherre Beaulieu indbudt at boe hos ham; Gthes Ven, den gamle Minister Mller frte mig til Hoffet og jeg fandt der en hjertelig Modtagelse, var et Par Gange til Taffels og nd megen Opmrksomhed, men kjrest blev mig den unge Hertug, han er 23 Aar, gift med en Datter af Kongen af Holland, og lever paa et gammelt Slot Ettersburg, her var jeg en Deel og fandt Venskab, Hengivenhed hos den unge Frste, selv frte han mig om i [overstr: Haugen] Haven, inderligt sluttede han sig til mig og her hjemme har jeg alt faaet to meget lange Breve fra ham, der aander det hjerteligste Sind; han beder mig betragte sig som en trofast Ve[n, og] Weimar, som mit andet Hjem og har indbudt mig, n[ste] Sommer, at tilbringe nogen Tid hos ham paa Wartburg. / I Dresden fik jeg strax Indbydelse til hver Aften at tage Plads i Directions Logen og hos et Par Familier tilbragte jeg nsten 14 Dage ude i Bjergene. I Berlin gjorte jeg Bekjendtskab hos Ministeren Savigny med den geniale aparte Kone: Bettina Arnim, om hvem jeg engang skal fortlle Dem mere; saasnart jeg over Stettin var kommet til Kjbenhavn, gik jeg tre Dage efter til Fyen og overraskedes ved en Indbydelse fra Dronningen om at komme til Fhr, jeg tog strax der hen og tilbragte 12 hist interessante Dage paa disse for mig ganske fremmede er i Nordhavet; i min nye Roman skal De faae et Par Naturskildringer derfra. Den 5 September 1819 var det jeg som en fattig Dreng frste Gang kom til Kjbenhavn, uden Venner eller Penge, den 5 September 1844, 25 Aar derefter sad jeg, som en Slags Gjst ved Kongens Taffel, jeg flte en underlig glad Veemod; Grev Rantzau-Breitenburg fortalte Dronningen om denne Dags Vigtighed for mig, hun sagde det igjen til Kongen og jeg modtog deres Lyknskning; der gik i Byen den nste Dag mange Rygter om Naadesbeviisninger, at jeg var blevet Professor, at jeg havde faaet mere at leve af &, det var imidlertid ikke Tilfldet, men jeg mdte den strste Naade og Elskelighed hos Kongeparret; om Aftenen den 5 September, under Concerten, kom Kongen endnu engang hen til mig ved Vinduet og underholdt sig lnge med mig om min frste Optrden, han gik saa deeltagende ind i Alt, at han selv spurgte mig om mine pecunire Sager, om jeg ikke havde noget bestemt at leve af, jeg sagde at Frederik VI havde givet mig aarlig 200 Species og at Chr VIII havde ladet mig beholde disse; "men det er meget lidet!" sagde Kongen, "det kan De ikke komme ud af det med!" - "Jeg fortjener jo ogsaa noget selv!" svarede jeg. "Men De skulde have det lidt beqvemt!" sagde Kongen; denne Penge Samtale generede mig, thi Folk stod rundt om i Salen og udenfor op til de aabne Vinduer. "Det gaaer nok!" sagde jeg og afbrd. - Nu / sagde Hoffolkene mig siden at jeg havde stdt min Lykke fra mig, at Kongen vilde jeg skulde have bedet om noget. Hvor kunde jeg det? Hvor kunde jeg plage, i det ieblik jeg behandles, som Gjst; vilde Kongen jeg skulde have mere at leve af og fandt han jeg havde det for usselt, da kunde han jo selv af kongeligt Sind gjre det! Ikke sandt; Jeg taug og troer jeg har handlet rigtigt, om ikke klogt; jeg elsker Kongens og Dronningens Personlighed, de ere begge velsignede Mennesker! - De Tydske ved Badet udbragte der den sidste Dag min Skaal og jeg veed de have takket Dronningen fordi jeg kom derover. Hertuginden af Augustenborg indbd mig at komme til Augustenborg, hun gjentog det og - uagtet jeg troede at Opholdet der vilde vre geneert - maatte jeg tage derhen. Jeg fortrd det imidlertid ikke; jeg flte mig saa fri, saa vel hos Hertugens, var der i 3 Uger, levede ganske i og med Familien, altid, nsten, taltes der dansk og de vare saa elskelige Allesammen at jeg er ret glad ved at jeg kom der. Ved Taffelet, Veddelbsdagen, udbragte Hertugen min Skaal! Nste Aar er jeg indbudt, som sagt, til Slvbrylluppet og til at besge Statholderen paa Ner.

See der har De en meget flygtig Notits om Sommeren, saa broget den har vret. Nu faaer jeg snart to Stykker paa Theatret, en Eventyr-Comedie, som vist ikke gjr Lykke, den er for egen, troer jeg der til! Digteren Evald trder op i dette Stykke; det andet er en lille Opera i een Act hvortil Hartmann har componeret Musikken. Endelig har jeg nu sat mig i Besiddelse af Deres samlede Vrker og glder mig meget til at faae Fortllingerne med. Hils Deres elskelige, kjre Kone; glem ikke Hauchs og ehlens[chlgers] og vil De snart unde mig "en grn Green" saa gjr [De] mig lykkeligere, end De maaskee troer.

Deres inderlig H.C.An[dersen]

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 195-98)