The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Statsbiblioteket +i +Aarhus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 27. november 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: J. Chr. Gebauer
Sprog: dansk.

Til Komponisten Gebauer

Kjbenhavn

Kjbenhavn 27 nov 1844

Kjre Hr: Gebauer!

Tak for den smukke Musik til de smaa Sange; den til mit lille Digt er isr nydelig; jeg sender Kun for Deres ble en Pre igjen, eller om De vil to; iaftes faldt mig just ind at skrive en Barnesang; her har De den i Nummer 1. Nummer 2 er et ldre Digt af mig, men jeg troer nsten at De kan benytte det.

venskabeligst

H. C. Andersen

Pandebeen, iesten

Pandebeen! - Godt det groer!

Bag ved det Forstanden boer.

Den vil lse, den vil lre,

Bringe Dig i Agt og re,

Sidde, som en holden Een

Bag det stolte Pandebeen.

#

iesteen! Nei, hvor klar!

Troer jeg ikke to Du har.

See dog bare hvor de klares,

Jeg kan see Dig o bevares!

Lige ind i Hjerte-Been,

Du min egen iesteen!

#

Nsetip! Hvilken Hest!

Et Par Briller ride bedst;

Naar Du ikke Veien kjender,

Ride de hvor Tippen vender;

Hvilken lille stumpet Snip!

Hesten hedder Nstetip!

#

Mundelip! frisk og rd.

Er det sandt, Du er saa sd?

Kan jeg ganske paa det lide?

Vil ei Tnderne mig bide?

Jeg vil tage Kysset! Svip!

Det tog jeg fra Mundelip!

#

Hageflip! Det er vist,

Hageflippen kommer sidst,

Men i Klften, som jeg hrer,

Er der nok en Lux, der kjrer;

Det gaaer over Nsetip,

Mundelip til Hageflip!

#

Dikkedik! Hvad er det!

Vil Du sidde rank og ret,

Saa skal jeg nok Luxen finde,

Thi jeg veed, han er derinde;

O, nu har jeg ham den Strik,

Dikke dikke dikke dik!

Naboens gaard!

Solen skinner i Naboens Gaard

Husene ere saa lave,

Gaarden har Plads til en Mding kun

og en trealens Have.

#

Haven er i sin egen Maneer,

Den har slet ingen Gange;

Men den eier een Stikkelsbr-Busk,

Der er saa god, som saa mange!

#

Mutter i Dag har nstendeels

Skjult baade Mding og Have,

Thi sine Sengklder paa et Stillads

Har hun i Solen, den brave!

#

Ungerne sole sig ogsaa lidt,

Ligge paa Dyne og Pude,

Hver har i Haanden et Smrrebrd,

Som de fortre derude.

#

Smrret smelter i Solens Brand, –

Svnen over dem daler,

Gaardhanen stikker sit Hoved frem,

Bryster sig stolt og galer!

Tekst fra: Solveig Brunholm