The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. november 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Sophie
Sprog: dansk.

Kuvert: Hendes Hifyrstelige, Durchlauchtighed, Hertuginde Louise Sophie af Schleswig-Holstein-Snderborg-Augustenborg.

paa Augustenborg

Kjbenhavn den 23 November 1844

Naadigste Hertuginde!

mit frste Brev til Deres Durchlauchtighed, haaber jeg De har modtaget; det var, som jeg allerede sagde deri, min Bestemmelse, at nste Brev jeg sendte, kom til den kjre Prinds Friedrich, men nu overraskes jeg ved Deres Durchlauchtiges venlige Gave, og jeg finder at det er min Pligt strax at skrive til Dem og bringe min inderlig, hjertelige Tak. Jeg beholder da tillige en Leilighed til at kunne skrive endnu en Gang til det frstelige Hjem, hvor jeg har tilbragte saa glade, lykkelige Dage. Mit nste Brev bliver derfor til Prindsen. Det var i Tirsdagsmorges jeg overraskerles ved at en Smand kom hjem og underrettede mig om, han havde en Tnde bler til mig fra Augustenborg, jeg lod den strax afhente og har allerede et ikke ringe Hul i den, thi blerne ere saa fortrffelige, dufte saa sdt og - jeg gaaer nsten fortidt til denne min Rigdom. Tro mig naadigste Hertuginde, jeg fler ret hvor venligt,hvor hjerteligt smukt det er af Dem, at De han erindret Deres venlige Ord, at De med saa megen Godhed har mig i Tankerne. Bring Hertugen, Prindsesserne og begge Prindserne mit fulde Hjertes Taksigelse, thi ogsaa der haaber jeg, at jeg ikke er glemt. De ere Alle saa levende i min Tanke, de have jo Alle kastet et heelt Solskin ind i den, og jeg drmmer om at gjenleve disse Dage. - Samme Dag jeg fik blerne indtraf ogsaa Brev fra min unge Hertug i Weimar, saa velsignet og godt, han var paa Wartburg og indbd mig at komme til sig der engang nste Aar; samme Aften var jeg tilsagt til hendes Majestt Dronningen, der var saa elskelig og mild; vi talte om Fhr og meget om Augustenborg. Baronesse Pechlin fra Frankfurth traf jeg hos Dronningen; Baronessen har vret her i nogle Uger, men er nu paa Hjemreisen. Fabricius og hans Frue ere ogsaa indtrufne, jeg var igaar sammen med dem hos Zahrtmanns, jeg troer de blive her hele Vinteren. Italienerne ere iaar ganske dygtige, men utilladelige grimme; de blive imidlertid meget godt Besgte, men vort eget Theater ikke mindre; der er ret en Komedie-Lyst iaar over Folk, imidlertid er det intet godt Publicum at skrive for; der har nu et lille fransk Stykke: "Mllen i Marly",der er ganske morsomt og spiller fortrffeligt, vundet stort Bifald ved de sex frste Forestillinger, men ved den 7de og 8de pibes det ud. Holsts Drama "Gioachino" der i hi Grad har vret sgt og elsket, pibes der af ved den ti_de Forstilling; hvad skal man sige til Sligt, det er slet ikke behageligt at trde op med et Aandsprodukt for slige Dommere; jeg skal imidlertid nu snart, det bliver ved Juletider, dmmes, / min Eventyr-Komedie: "Lykkens Blomst," som jeg havde den re at forelse paa Augustenborg, vil da blive bragt paa Scenen, den indstyderes i denne Tid og Maleren er isr i Virksomhed. Frken Krogh, formoder jeg har nu forladt det smukke Als og sidder i sin Borg paa Fastlandet, ellers ville jeg her have tilladt mig at hilse hende; dog der bliver en Deel endnu tilbage i hvis Erindring jeg nskede at blive; Augustenborg er som en riig Tanke-Arabesk, jo mere man lader sit indre Syn fste sig paa den, desflere venlige Hnder dykke frem og man nsker sig at vre erindret, ret levende, af dem Alle. Naar der engang flyver fra Slottet en Brev-Due til Gottorp eller Ner, tr - det er min Bn - jeg da haabe at min fattige Hilsen maa, allerrbdigst, som en lille Efterskrift, blive bundet den flyvende Due under Vingen.

Vil Deres Durchlauchtighed underrette Prindsesserne om, at den ene af Heltene i min Rom, Holsteneren Morits, som han blev dbt paa Augusten borg, er nu i Flensborg og begiver sig over til Dagebl, hvor han med den lille Heltinde maa prve en heel Deel, dog, som jeg haaber, vil Deres Nd vre os til en stor Fornielse, naar vi engang lse derom.

Nu lev vel; Gud glde og velsigne Dem Alle! af mit fulde Hjerte bliver jeg Deres Durchlauchtighed taknemlig hengiven!

allerrbdigst

H.C.Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter