The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. november 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Kjbenh: den 18 Nov 1844.

Kjre Ven!

Det er ikke rimeligt, at Jomf: Ryge, der neppe endnu har indstuderet Kirstens Rolle i mit Drama, skulde have tnkt over Dandsen gjennem Haven, det vil derfor vre mig meget ukjrt, om Du ved din Veltalenhed, som ikke er ringe, har hos hende kjlnet den Interesse hun maaskee kunde have for Rollen. Dine forunderlige, strke Udtryk i Brevet til mig: "dandsende Voldtgt"&, lader mig befrygte sligt. Opgaven, siger Du, er ligesaa mrk for hende, som for Dig; og dette ligger i, efter min Anskuelse, at Din Phantasie har frt Dig for vidt. Der er i Stykket aldeles ikke tale om en "Ihjeldands", saa lidt som i Axel og Valborg om en Myrde-Vise, Valborg der under denne, Kirsten der efter Dandsen. Det er en ganske simpel Fakkeldands, en slags Menuet, der dandses, og en saadan maa jo vre dig let at ordne. Du har aldeles intet med "Kn" og "Aandedrt" at gjre; Kirstens indre Liden, vil Kunstnerinden selv efter sin Flelse give os. At Kirsten der inde i Balsalen under Dandsen, kommer slet ikke din Dands ved, Dandsen skal ikke motivere hendes Dd. - Det er altsaa kun at arangere, med Brn, en Dands over Vindelbroen, og Fortsttelsen af Dandsen i Forgrunden, hvor Kjrtedrenge kunne bevge sig med Fakler, et Par Riddere og Damer med Valdemar og Kirsten, gaae en slags Menuet, det er det Hele. At dette kan vkke "Modbydelighed" indseer jeg ikke. Dog, Du maa have vret i slet Lune da Du skrev dit harmfyldte Brev til mig, og vil vist, i et roligt, venligt ieblik smile over de forunderlige, haarde Udtryk Du bruger til den, Du paa samme Tid kalder Dig Ven af. At Du kalder det Hele "physisk umueligt", - "historisk usandt", forundrer mig af en Mand der kjender baade Thieles Folkesagn, Peder Syvs Kjmpeviser og Historien. Dog her skulde vi ikke stride og jeg er den, der behver din Hjlp, denne som Du har lovet mig og som jeg venter at beholde, det vigtigste bliver "Alfedandsen", den Smule Dands over Broen og i Forgrunden er Dig vist en Baggatel, og Du vil vist derfor ikke nu fe! at jeg til denne skal sge en ny Hjlp; Grunden til dit Afslag er ingen, naar Du kun vil holde Dig til Sagen selv, en "Fakkeldands", men ingen mimisk Ballet-Dands, med som Du kalder det: "dende Been". Vi enes altsaa nok!

[Skrevet i venstre margen p tredje side:]

Venlig Hilsen til Familien!

din med bestandig Hiagtelse og Erkjendelse hengivne Ven

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjbenh: den 18 Nov 1844.

Kjre Ven!

Det er ikke rimeligt, at Jomf: Ryge, der neppe endnu har indstuderet Kirstens Rolle i mit Drama, skulde have tnkt over Dandsen gjennem Haven, det vil derfor vre mig meget ukjrt, om Du ved din Veltalenhed, som ikke er ringe, har hos hende kjlnet den Interesse hun maaskee kunde have for Rollen. Dine forunderlige, strke Udtryk i Brevet til mig: "dandsende Voldtgt"&, lader mig befrygte Sligt.

Opgaven, siger Du, er ligesaa mrk for hende, som for Dig; og dette ligger i, efter min Anskuelse, at Din Phantasie har frt Dig for vidt. Der er i Stykket aldeles ikke tale om en "Ihjeldands", saa lidt som i Axel og Valborg om en Myrde-Vise, Valborg der under / denne, Kirsten der - efter Dandsen. Det er en ganske simpel Fakkeldands, en slags Menuet, der dandses, og en saadan maa jo vre dig let at ordne. Du har aldeles intet med "Kn" og "Aandedrt" at gjre; Kirstens indre Liden, vil Kunstnerinden selv, efter sin Flelse give os. At Kirsten der inde i Balsalen under Dandsen, kommer slet ikke din Dands ved, Dandsen skal ikke motivere hendes Dd. - Det er altsaa kun at arangere, med Brn, en Dands over Vindelbroen, og Fortsttelsen af Dandsen i Forgrunden, hvor Kjrtedrenge kunne bevge sig med Fakler, et Par Riddere og Damer med Valdemar og Kirsten, gaae en slags Menuet, det er det Hele. At dette kan vkke "Modbydelighed" indseer jeg ikke. Dog, Du maa have vret i slet Lune da Du skrev dit [overstr: harme] Brev til mig, og vil vist, i et roligt, venligt ieblik smile / over de forunderlige, haarde Udtryk Du bruger til den, Du paa samme Tid kalder Dig Ven af.

At Du kalder det Hele "physisk umueligt", - "historisk usandt", forundrer mig af en Mand, der kjender baade Thieles Folkesagn, Peder Syvs Kjmpeviser og Historien. Dog her skulde vi ikke stride og jeg er den, der behver din Hjlp, denne som Du har lovet mig og som jeg venter at beholde, det vigtigste bliver "Alfedandsen", den Smule Dands over Broen og i Forgrunden er Dig vist en Baggatel, og Du vil vist derfor ikke nu [overstr: her] at jeg til denne skal sge en ny Hjlp; Grunden til dit Afslag er ingen, naar Du kun vil holde Dig til Sagen selv, en "Fakkeldands", men ingen mimisk Ballet-Dands, med som Du kalder det: "dende Been". Vi enes altsaa nok!

Din med bestandig Hiagtelse og Erkjendelse hengivne Ven

H. C. Andersen.

[i venstre margin:]

Venlig Hilsen til Familien!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 15-16)