Dato: September 1829
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

7. Til E. Collin.

[September 1829]

Kjære Collin

De tillod mig at erindre Dem om, at De i Dag (Løverdag) kunde faae Pengene til mig hos Reitzel; til Middag vil jeg derfor gjøre Dem en Vesit, maaske De da har været der. – Her sender jeg Dem mine to sidste aande­lige Børn, hvad synes De om dem? Deres hengivne

Andersen.

Regnveir.

Det regner, vil I bare see i Vand staaer hele Gaden;

Kom sæt Din Droske i en Baad og see Dig om i Staden!

I Porte og i Døre staae nu hele Vandrer-Vrimlen,

De ryste Vand af Klæderne og skotte saa til Himlen;

En graa Morlille sætter vims ved Døren sine Spande,

Hun har i Sinde, som man seer, at fange Himlens Vande.

Tagrendens Niagara vildt beskyller Steen og Flise.

Thi Held Enhver som Støvler har, med Sko maae man forlise !

I Skybrud styrter Regnen ned, den skyller, pladsker – stopper.

Skjøn Jomfru paa sin Taaspids pænt fra Porten hjemad hopper.

En Officeer med Spore smukt i hendes Fodspor følger.

Smaadrengene fornøie sig i Rendestenens Bølger,

De bygge Skibe af Papir og fylde dem med Blade.

Snart seer man atter Folk og Fæ i Stræde og paa Gade.

Nu jager Blæsten Vandet bort, i hvor det er for Resten,

Thi kommer jeg her med mit Vers og hænger det i Blæsten.

NB (Dette Barn har endnu intet Navn.)

I Himlen sidde Guds Engle smaae

Rundt om det store Catheder,

De sidde Alle med Vinger paa,

Og blæse saa smukt i Trompeter.

Om Aftenen lægges Trompeten bort,

(Madonna hun seer det ret gjerne)

Saa spilles der lystigt – – ei Laps eller Kort,

De lege med Maane og Stjerne.

Tidt triller en Stjerne8 fra Himlen ud,

Sligt kaldes paa Jorden: »Et Stjerneskud«.

I Himlen er der en smuk Musik.

Og Alt har Hjerte og Stemme,

Man kjeder sig aldrig et Øieblik,

Man føler, at her er man hjemme; –

Tidt flyver en lille Engle-Trop

Herned til de jordiske Dale,

Og bringe de sovende Smaabørn op

Til Gud i de himmelske Sale.

Tidt tage de ogsaa en stakkels Poet,

At han kan fortælle den Stads han har seet.

O det er en lystig, en underlig Tour,

Høit op over Ørn, over Ugle;

Dybt hænger Verden, det gamle Buur!

Med sine brogede Fugle.

Guds Engle synge saa pænt i Chor,

Ej alle Sphærerne spille.

O Himlen er saa stor, saa stor!

Man føler sig ganske Lille.

Den Voxne staaer som et Barn igjen,

Og Barnet kommer i Himmelen.

H. C. Andersen.

Vil De spørge Deres Hr Fader, om han har en Time ledig i Aften, jeg vil da komme!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost