The Hans Christian Andersen Center

Dato: September 1829
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

7. Til E. Collin.

[September 1829]

Kjre Collin

De tillod mig at erindre Dem om, at De i Dag (Lverdag) kunde faae Pengene til mig hos Reitzel; til Middag vil jeg derfor gjre Dem en Vesit, maaske De da har vret der. Her sender jeg Dem mine to sidste aandelige Brn, hvad synes De om dem? Deres hengivne

Andersen.

Regnveir.

Det regner, vil I bare see i Vand staaer hele Gaden;

Kom st Din Droske i en Baad og see Dig om i Staden!

I Porte og i Dre staae nu hele Vandrer-Vrimlen,

De ryste Vand af Klderne og skotte saa til Himlen;

En graa Morlille stter vims ved Dren sine Spande,

Hun har i Sinde, som man seer, at fange Himlens Vande.

Tagrendens Niagara vildt beskyller Steen og Flise.

Thi Held Enhver som Stvler har, med Sko maae man forlise !

I Skybrud styrter Regnen ned, den skyller, pladsker stopper.

Skjn Jomfru paa sin Taaspids pnt fra Porten hjemad hopper.

En Officeer med Spore smukt i hendes Fodspor flger.

Smaadrengene fornie sig i Rendestenens Blger,

De bygge Skibe af Papir og fylde dem med Blade.

Snart seer man atter Folk og F i Strde og paa Gade.

Nu jager Blsten Vandet bort, i hvor det er for Resten,

Thi kommer jeg her med mit Vers og hnger det i Blsten.

NB (Dette Barn har endnu intet Navn.)

I Himlen sidde Guds Engle smaae

Rundt om det store Catheder,

De sidde Alle med Vinger paa,

Og blse saa smukt i Trompeter.

Om Aftenen lgges Trompeten bort,

(Madonna hun seer det ret gjerne)

Saa spilles der lystigt ei Laps eller Kort,

De lege med Maane og Stjerne.

Tidt triller en Stjerne8 fra Himlen ud,

Sligt kaldes paa Jorden: Et Stjerneskud.

I Himlen er der en smuk Musik.

Og Alt har Hjerte og Stemme,

Man kjeder sig aldrig et ieblik,

Man fler, at her er man hjemme;

Tidt flyver en lille Engle-Trop

Herned til de jordiske Dale,

Og bringe de sovende Smaabrn op

Til Gud i de himmelske Sale.

Tidt tage de ogsaa en stakkels Poet,

At han kan fortlle den Stads han har seet.

O det er en lystig, en underlig Tour,

Hit op over rn, over Ugle;

Dybt hnger Verden, det gamle Buur!

Med sine brogede Fugle.

Guds Engle synge saa pnt i Chor,

Ej alle Sphrerne spille.

O Himlen er saa stor, saa stor!

Man fler sig ganske Lille.

Den Voxne staaer som et Barn igjen,

Og Barnet kommer i Himmelen.

H. C. Andersen.

Vil De sprge Deres Hr Fader, om han har en Time ledig i Aften, jeg vil da komme!

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter