Dato: 1. september 1829
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

5. Til E. Collin.

[c. 1/9 1829]

Kjære, gode Collin

Flere Aftener i denne Uge har jeg vilde plage Dem med en Vesit, men aldrig fundet Dem hjemme; der var saa mange Smaa-Ting jeg vilde tale med Dem om, og af store Sager, at faae Leilighed i en god Time at tale med Deres Fader om min Fremtid; imorgen sees vi jo hos Viborgs; jeg har faaet fri Adgang i Theateret for hele Saisonnen 1829 & 1830. – Imorges skrev jeg et Digt, som jeg her vil dedicere Dem i dybeste Underdanighed.

Deres hengivne

Andersen.

Studenten.

Høit under Taget hvor Svalen boer,

Har ogsaa Studenten sit Kammer,

Der sidder han nærmere Englenes Chor,

Trods Stuens og Salens Madammer.

Paa Væggen hænger hans hele Stads,

I Lommen er Skillinger fire,

Paa Bordet ligger Homer og Horatz,

Samt mange beskrevne Papire.

Et Tællelys brænder i Stagen smukt,

Selv skjærer han Aftens Maden,

Det er saa silde, hver Dør er lukt,

Kun Vægteren sværmer paa Gaden.

Lad ham kun sværme i blaa Talar,

Det rager Studenten jo ikke,

Han stirrer saa taus gjennem Rudens Glar,

Seer Stjernerne blinke og nikke.

Han tænker paa mangen Barndoms Drøm,

Imedens han stopper sin Hose,

Da bliver om Hjertet han ganske øm,

Hans Kinder seer ud som en Rose.

Han yndes af Mange, har dog ingen Ven,

End sige en lille Veninde,

Thi flagre hans Sukke i Natten hen

Til Nar for de lystige Vinde.

Men sukke og græde er ingen Plaiseer,

Undtagen for syge Poeter.

See Maanen sidder paa Taget og leer

Ad ham og ad Povel og Peder.

Studenten damper sin Pibe ud,

Og vender saa Lyset i Stagen,

Saa beder han barnligt sin Bøn til Gud

Og trækker saa Dynen om Hagen.

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost