The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +hest +vogn +"Naar dette Brev"

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 5. september 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

144. Til E. Collin.

Wieck paa Fhr den 5 Sept: 1844.

Min kjre kjre Ven!

Naar dette Brev kommer til Kjbenhavn, da er De vist vendt hjem igjen fra Hamborg; Veed De hvad det er for en Dag for mig i Dag? Den 5 September kom jeg frste Gang til Kjbenhavn, det var 1819; i Dag er det netop 25 Aar siden; hvilken underlig Styrelse! jeg er saa slsom bld om Hjertet derved; for 25 Aar siden kom jeg med min lille Pakke til Kjbenhavn, en fattig, fremmet Dreng og i Dag har jeg drukket min Chocolade hos Dronningen, ved Taffelet siddet lige over for hende og Kongens Rantzau drak min og Dagens Skaal, er det ikke underligt at tnke tilbage min kjre, kjre Ven! det var ogsaa paa den 5te September jeg gik ind i Italien og skrev min Improvisator.–Lad Deres Fader lse dette mit Brev, han vil forstaae den Flelse som fylder mig; stille drak jeg i Dag ved Bordet hans Skaal, min Tanke vil han ogsaa begribe.–Det er virkeligt, som en Drm for mig Alt herovre; jeg er fra jeg kom, hver Dag ved Majestternes Bord og hver Aften til Thee, Omgivningen er naturligvs nu ogsaa meget venlig og opmrksom mod mig; Kammerherre Lewetzau og en stor Mngde andre, ikke at nvne Rantzau, Nagel etc. have gjort mig Visit; i forgaars havde jeg den re at kjre med de Kongelige! vi vare kun tre Vogne, Dronningen og Rantzau i een, Kongen og Frken Rosen i en anden, og en Kammerherre Linstovs Sn, der er Amtmand, eller saadant noget, og er her ogsaa hver Dag ved Taffelet og jeg kjrte i den tredie Vogn. Dronningen vilde at jeg skulde see nogle Landsbyer, vi rullede lystigt afsted og vi fik da saa mange Hilsener og Bininger, som om vi vare Prindser begge to.–Jeg har hver Dag badet og maa sige at det er det meest magelse Vand jeg har vret i! det er saa salt at Vandet lber Een ud af inene naar man kommer op! Blodet sttes i den forunderligste Bevgelse, man brnder hele Dagen, som Ild.–Det er ogsaa morsomt arangeret, man kommer ind i et lille Badehuus og medens man klder sig af, rider en Karl en Hest der trkker hele Huset langt ud i Havet, naar dette stiger, hales man ind; forleden kom Sen saa hurtig at Blgerne sloge lige ind til mig og jeg maatte heise Flag for at faae Karlen ud at hale mig mere ind.–Paa Mandag Morgen reise vi; jeg havde stor Lyst at gaae over Helgoland og Hamburg hjem, men da jeg skal til Augustenburg, hvor Hertuginden, meget nydeligt har indbudt mig, gaaer jeg over Marsken, Flensborg og Gravensteen, mueligviis bliver jeg til Veddelbet paa Hertugindens Fdselsdag; beed Deres Fader, efter Modtagelsen af dette Brev, at han vil skrive mig til paa Augustenborg, thi tnk dog hvorlnge jeg nu har vret uden Brev fra Hjemmet. Professor Nagel og Kammerherre Rosen sender Hilsener til Deres Fader, Grev Rantzau ligesaa, men han tilfiede ogsaa een til Dem. Kongen fornier sig meget over mine Eventyr, Nattergalen syntes han isr om, han beundrer min Hukommelse og jeg hrte i Dag at Kongen skal have talt saa godt om mig, Gud veed om det er saa.–Forleden Aften kom Frken Rosen til at sprge Blcker om han aldrig havde digtet et Vers, han spurgte mig om jeg ikke kjendte hans Digte og jeg sagde da i hast noget og nu vilde de Alle have digtet og de fik hver eet eller andet. Ewald var den sidste, jeg var trt og vidste ikke mere, han beklagede i Spg at jeg ikke huskede hans Poesie257 og jeg svarede at Ewalds Digte kjendte alle Danske, jeg behvede ikke at gjentage dem. Dronningen sagde: husker De intet Digt af mig!–Nei, Deres Majestt, ganske niagtig husker jeg det ikke og det er utilgiveligt, men jeg har en Afskrift af det!–og denne'ndash;ja her har De den.

Impromptu

Han, som i Stormen er saa fast en Borg,

Hvis Sollys spreder dette Jordlivs Skygge,

Han styrke Kongens Hjerte i hver Sorg,

Han give altid Danmark Fred og Lykke.

Han hnge Seiers Krandsen om vort Flag,

Om Kjrligheden, om hver del Villie.

Naar alle Riger dmmes paa hiin Dag,

Gid Danmark staae i Havet, som en Lillie.

Kjre, kjre Eduard! Det er Midnat, jeg kommer fra Kongen, man siger at jeg har ikke baaret mig klogt ad, ikke benyttet en ypperlig Leilighed til at srge for mig selv'ndash;jeg har fulgt min Natur, hr nu, hvad siger De? Dronningen havde fortalt Kongen at det var i Dag en Slags Jubelfest for mig etc.–Hans Majestt kom derfor i Aften hen til mig i Stuen, yttrede sin Glde over min Lykke, over hvad jeg havde overvundet og naaet, fortalte mig hvor kjrt det var ham af Fremmede at hre min Erkjendelse ogsaa i Tydskland og gratulerede mig derpaa til denne Dag; under Concerten kom han igjen til mig og spurgte mig om min frste Optrden i Kjbenhavn og jeg gav ham et Par Trk; da spurgte han mig hvormeget det var jeg aarlig havde at leve af; jeg sagde 200 Species, det er ikke meget! svarede han, men jeg behver ikke meget! sagde jeg, desuden give mine Arbeider mig ogsaa noget!–Hvormeget omtrent?– 12 Rdlr for Arket!–Det er ogsaa kun lidet, sagde han. Jeg taug og fandt det altfor stygt at sige: Vil De give mig noget meer! – Grev Rantzau meente Kongen havde lagt mig nsket lige i Munden, jeg kunde ikke i det jeg er der som Gjst, da med eet at vilde benytte Leiligheden til at faae, nei det var nrigt, stygt; Kongen ventede rigtignok lnge hos mig, som om jeg skulde sige ham noget og da sagde han: er der nogen Tid jeg kan vre Dem til Gavn med at fremme Deres litteraire Virksomhed, da siig mig det!–I dette ieblik har jeg intet at bede om! svarede jeg, kun258 sige Deres Majestt at jeg er taknemlig og glad!–Var det vel saa galt, nei, naa, jeg kan ikke handle med min Flelse. Sally syntes ogsaa jeg skulde have seet at faae 100 Rdlr259 til. Vilde Kongen have undt mig dem, saa havde han jo nok af sig selv gjort det. Der kom Brev fra Hertuginden til Dronning[en], hvor jeg erindredes om at holde mit Lfte at tage til Augustenburg. Jeg har jo Kongens Tilbud at jeg engang kan forlange hans Virksomhed for mig, det er jo meget!–Siig mig, har min naturlige Flelse her ledet mig galt, som man siger. Lev nu vel! hils Deres velsignede Kone og Brnene Deres trofaste

H.C.Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter