Dato: 3. september 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

130. Til Jonas Collin. Føhr den 2den August [3: September] 1844.

Min kjære, faderlige Ven !

Strax samme Dag jeg kom hertil, efter at mit lille Epistel var skrevet til Dem blev jeg tilsagt og var hele Aftenen hos begge Majestæterne, der vare høist naadige, siden har jeg været hver Middag ved Taffelet og havde den første Dag Plads lige over for Kongen og Dronningen, der underholdt sig meget med mig; hver Aften er jeg der med de Andre og to Formiddage tilbragte jeg ved Dronningens Frokostbord hvor ogsaa Grev Rantzau var.–Jeg har maatte læse mine Eventyr for Kongen og han siger mig altid noget venligt !–Gud veed hvor længe alt dette Solskin varer, det synes mig tidt, som en Drøm, og rimeligviis vaagner jeg snart ! i forgaars besøgte vi Øen Oland, jeg var i den sidste Baad, der netop landede da Kongen vilde ombord igjen, jeg var ganske ærgerlig og maatte løbe over Sumpe og Smaastrømme for dog at faae lidt at see, Kongen selv standsede mig og bad mig endelig gaae ind i Husene, tale med Folkene, der skulde vente en Baad, tiljeg var færdig; ombord, efter Taffelet blev dandset, Ewald dandsede med den mindste Prindsesse fra Augustenborg og Lewetzau var en ungdommelig Dandser.–Det faldt ganske moersomt ved Bordet, hvor jeg sad ved Zahrtman og Feensmarck, (jeg veed ikke hvorledes han skriver sit Navn); denne sidste udbragte i Stilhed min Skaal og i det samme Nu blev Kongens ogsaa udbragt, saa min blev slaaet sammen med den, naturligviis i al Hemmelighed. Præsten Harms fra Kiel, har været kaldet hertil og prædiket, igaar hørtejeg den bekjendte Nielsen fra Schleswig. Rantzau har sagt mig at Dronningen betaler min Reise fra Fyen og tilbage, samt Opholdet her, hvilket vist vil løbe op til over 60 Rdlr; godt er det, især da jeg skal lægge Veien hjem over Augustenborg, Hertuginden har indviteret mig, jeg takkede og bad om at maatte have det til gode, men hun holdt fast paa at jeg skulde komme, at jeg ventedes og at det virkelig vilde gjøre hende ondt om jeg svigtede; nu, naar jeg har fri min Reise her til Føhr, kan jeg nok gaae over Augustenborg, skal jeg kun ikke ligge der forlænge; Drikkepenge, som Keiseren af Rusland, giver jeg ikke. I Dag forlod Hertuginden og Prindsessen os, jeg har maatte være oppe Klokken 5 for at følge om Bord, Kongen og Dronningen vare der ogsaa.–O De kan ikke tro, hvor elskværdige de ere !–Ombord, i forgaars talte vi om at improvisere og jeg sagde til Dronningen at jeg vel kunde det, fEx paa Bregentveed og hvor jeg var ugeneert, og blevet ret hjemme; hun sagde da: "jeg haaber at De hos os er ugeneert og føler Dem hjemme!" - "Jeg begynder at føle det !« sagde jeg „men Deres Majestæt kan jo nok vide at i Begyndelsen er jeg lidt geneert ved det !«–Dem fortæller jeg saaledes løst og fast, fra det Farvand hvori jeg i disse Dage seiler !

hils dem Alle. Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen af Brevets første Side:] Vil De lade Theodor fortælle Bunzen at Dallerup og jeg drak hans Skaal ved Taffelet paa Havet.

[I Margen af Brevets anden Side:] »Lykkens Blomst« behager Dronningen særdeles.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus