The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. august 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

143. Til E. Collin.

Glorup den 23 August 1844

Min kjre, kjre Ven!

Maaskee faaer De ikke strax dette Brev, De er vel i Hamborg naar det kommer, dog, jeg skriver aligevel!–Her er Lykkens Blomst! Heibergs Indvending mod Ideen og dens Fremtrden er og bliver altid en Indvending og der maa ingen kunde gjres, idet mindste ingen der fra noget Standpunkt kan forsvares. Paa hele min Solskins Flugt ude, kom stundom Tankerne tilbage til min Lykkeblomst, det ulde ikke ret gaae op for mig hvorledes jeg skulde bringe Ideen og dens Udfrelse til uimodsigelig Klarhed, hve hver af de tunge Indvendinger Heiberg havde gjort, det var jo just Hjertestedet han forkastede, endelig, som hver god Tanke, gik det pludseligt op for mig hvad jeg havde at gjre,–og det er nu gjort, nsten troer jeg, og det selv fra mit eget gamle Standpunkt, at Stykket har vundet betydeligt.–Hjertestedet er nyt og friskt, hver af de Indvendinger Heiberg gjorte er hvet og det Hele blevet tydeligere, ja maaskee mere duftende.–Nu bliver jeg rigtig nok lynende gal om Heiberg vil rykke den op med Rod, men det er umueligt!– Hvad det andet lille Stykke: Drm og Virkelighed angaaer, hvor Ewald sees lidt for meget fra Drukkenboldtens Side, da vil det ikke kunde skade mit, isr, naar, som jeg haaber, mit bliver givet frst; De maa da endelig hos Deres Fader bevise, at Retten saa temmelig taler for mig.–

Vi leve her paa Landet i en evig Skylregn, alting flyder alting svmmer, jeg troer som Deres lille Louise, at der er ligesaa godt i Aar Omegnen af Kongens Haver.–Vi have endnu ikke kunnet faae en eneste Kjretour, som ellers hrer til Eftermiddags Glderne her paa Glorup. Brev fra Dem venter jeg naturligviis ikke, vi sees jo i Begyndelsen af September, gid jeg nu maa blive modtaget med gode Efterretninger om min Lykkens Blomst, bliver det Tilfldet, thi da har jeg jo Penge i vente, da tager Jeg fat paa en ny Roman, som trykker mig, den bringer ikke Penge, men maaskee re, om ikke i Danmark hvor man ikke har lst mine Romaner, men fra Tydskland, hvor man kan dem: udvendig. Lev vel! Deres gamle

H. C. Andersen.

E.S Hils Deres velsignede Kone!

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter