The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. november 1828
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

efter 18.11.1828]

[Det m vre efter 21.11., da Flyveposten Nr. 93, som nvnes i brevet, udkom 21.11.], se derfor brevet gengivet i Nr og Fjern: Brev

Kjre Andersen!

Tak for Deres Brev og for det tiltnkte Besg i Kibenhavn! Det var ret uheldigt, at jeg ikke var tilstede. Jeg nsker Dem ret af Hjertet til Lykke med Deres Indtrdelse i det hderlige Studenterlaug og med den Leilighed, De nu har til at udvikle Deres Evner og Talenter i et friere videnskabeligt Liv. - Hermed Subscriptionsplanen tilbage med et Par Navne, her var at faae. Prverne af Deres Fodreise har jeg nu frst faaet fat paa (i Flyveposten N 90-93) og med opmrksom Deeltagelse lst. Om Ideen og Fremstillingen i det Hele kan man frst have nogen Mening, naar man har lst Reisen i Sammenhng og seer om den frer til Himmel eller Helvede eller Amager. I de Brudstykker, jeg har lst, finder jeg en livlig Phantasie, en godmodig og ofte trffende Satire (f.E.om den mishandlede lyriske Muse og Manden fra Sirius og skjndt Maneren for en Deel er Efterligning af Hoffmann (fornemmelig ved Opvkkelsen af Exstasen med Foden i Brdkurven har Fremstillingen dog meget Eiendommeligt og mangler ikke heldig Opfindelse; men hvad jeg efter min Overbeviisning maa dadle, er et Hang til Legen med det Alvorlige og Hellige, som jeg fr har talt med Dem om og som ogsaa her spores: Parodien af den bibelske Fremstilling og Tone i Mythen om Syndfloden N 2 (hvori forresten Satiren kan vre god nok) maa ndvendig forarge, hvor rbdigheden for den hellige Skrift ikke er forsvunden eller slvet. Det samme synes mig Tilfldet med Indfrelsen af St.Peder og fornemmelig med det letsindige Raisonnement, der skal undskylde dette Indfald, og hvor den altfor familiaire Tale om vor Herre - som en streng eller mild Papa - isr stder mig. Nsten alt det Andet har moret mig, og hvad baade jeg og min Kone isr synes godt om, er Phantasien om Drmmene. De 300 Aars Henflyttelse i Fremtiden er vel ingen nye Idee, men er dog i Fremstillingen i flere Henseender ny og interessant. Betragtningen over Jordens og Menneskelivets Forhold til Universet frembringer en poetisk Stemning; derimod synes mig Reflexionen over Forbryderen lidt for lang og ikke ganske fri for Determinisme. Efter Deres Opfordring har jeg nu her sagt Dem min Mening; ellers indlader jeg mig ndig skriftlig paa sthetiske Betragtninger og Bedmmelser, der som oftest kun fre til det Uendelige uden Resultat. Kun et Vrks Overeensstemmelse eller Uovereensstemmelse med vor egen Smag eller med en eller anden sthetisk Skoles Principer lader sig bestemt documentere; men dermed er Intet sagt af synderlig Vigtighed, mindst af mig, der ikke erkjender nogen Skole eller nogen Auctoritet i Smagens og Konstens Fristat, og som derfor hvert ieblik maa bringe de sthetiske Skolemnd i Harnisk, ved ikke at bekymre mig om dem. Nu da De selv har forladt Skolen, vel i anden Betydning, men dog agter at fremtrde fri og selvstndig i vor Litteratur, vil jeg kun nske, at De uden alt for store og farlige Omveie maa finde den Vei, De efter Deres Natur og Eiendommelighed kan og br vlge, og at De med fuldelig Alvor og et hiere Maal, end Samtidens Bifald, for ie, maa blive Dem bevidst i hvilken Retning De br anvende Deres Krfter; hvad Deres rlige Strben mod det Hieste og Herligste da skal fre til, maa beroe paa Aanden og Kraften og den gode alvorlige Villie. At De nsker at hre rlige Domme over Deres Arbeider, kan vre godt nok og at De for at undgaae Eensidighed vender Dem til de forskjelligste Sider, er ogsaa i sin Orden; men raadfrer De Dem paa eengang med de grundforskjelligste poetiske Naturer, vil selv de rligste Domme kun forvirre og mislede Dem. Staaer De undertiden virkelig som Herkules paa Skilleveien, saa gjlder det om at prve Aanderne, og dertil nsker jeg Dem et dybt og rigtigt Overblik; foretrk kun - som i Deres Fodreise - Phantasiens levende Genius for den pedantiske Else Skolemesters, flyv kun dristig henover Tiden og dens Jammerligheder og maal Verdenshiheden med Evigheds-Alenen! men foragt ikke i Flugten den mindste Psyche, der kjrlig strber mod Fuldendelse og Forklaring, tag for Alting Kjrligheden med paa Reisen og trd ikke paa andre Hjerter, end paa de dde i Brdkurven og mindst paa Deres eget - hvo veed hvor det kan tumle hen ved slige Saltomortaler! og - for at blive i Deres egen Billedsphre - lad ikke Fanden faae virkelig Fingre i Dem, naar De for Spg lader ham faae Magt over Dem og leger med hans Elixirer! Med andre Ord, kjre Andersen! Lad Dem ikke henrive af den letsindige Leeg der ofte af de talentfuldeste Digtere drives med Poesien og alt Aandeligt. Fler De virkeligt Digterkald, saa hold det i re! lad det vre Dem en Helligdom, som hverken et skuffende Dgnbifald eller den bittreste Miskjendelse skal kunne bringe Dem til at vanhellige eller bortkaste! Og hermed lev vel! Gud vre med Dem!

Deres B.S. Ingemann

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter