Nr. 112. Fra H. C. Andersen.
Kjøbenhavn den 20 Mai 1844.
Uagtet jeg ikke har hørt fra Dem siden jeg afsendte mit sidste, ikke korte Brev, ja ikke engang faaet Lov at læse det De senest har skrevet til Hjemmet, skriver jeg dog i Dag igjen, i det jeg veed, De kjærlig erindrer mig, De venligt tænkte paa mig den lange Tid mine første Brev foer om i Verden og De saaledes intet egentligt saae fra mig, dernæst staaer jeg ogsaa paa Springet ud i Verden, det vil sige en lille Sommer-Flugt til Tydskland; paa Torsdag1619) gaaer jeg med Christian VIII til Kiel og derfra til Breitenburg, Bremen, Oldenburg, Hanover og Braunschweig; vandrer lidt om i Harzegnen og da over Leipzig til Weimar og hjem over Dresden, Berlin og Stetin, hele Flugten bliver kun 7 Uger, thi Pengene ville ikke strække længer til, husk paa at jeg ifjor var i Belgien og Frankrige.
Hvorledes har De det? skyder De maaskee allerede Rod i den fremmede Jordbund og føler De Bevægelserne og Ormene, som gnave, der, som overalt! Jeg frygter det er noget om Dem selv og ikke et lille heftig Udtryk mod mig i Deres Brev hvorfor jeg ikke maa see det! - Hvad skulde De kunde være vred paa mig for, mine Breve ere jo indtrufne. - Hvad siger De om Gefion,1620) der følger sin Navners Exempel og vil pløie et Stykke fra Skaane. De Andre have vel udførligt skrevet derom! Det har vakt ualmindelig Opsigt, ja Søeofficererne, bemærker man gaae i denne Tid cevil, da de ikke ville vise Uniformen! hele den Lütckenske Familie skulle ellers tage sig det meget nær og utænkeligt er det ogsaa og selv Deres Broder siger, at det ikke kan undskyldes, at løbe i klart, smukt Veir op paa svensk Kyst; Folk der paa Strandbredden skulle have staaet og qvistet ad den ligesom af Hunde, at de ikke maatte komme saa nær; og dog løb de lige op paa Land; jeg er glad over at Christian ikke var paa Gefion, i forgaars gav man i Theatret for 100 Gang Holbergs
»Politiske Kandestøber«; denne siger tilsidst:
Eet er et Søekort at forstaae,
Et andet Skib at føre etc.
Ved denne Replik brusede det hele Huus ud i det vildeste Bravo, med Tanke om Lütken og Gefion. Overmorgen bringes en ny Original Opera af Saloman paa Theatret, den hedder »Tordenskjold i Dynakille«,1622) og tænk, Faaborg1623) er Tordenskjold - ja De seer her hjemme seer det reent galt ud med Alt hvad der hører til Søe-Etaten, glæd De Dem derfor paa det Tørre; siden jeg siger det Tørre, maa jeg dog endnu fortælle at selv paa Vesterbroe have de faaet en Ballet med Tittel: Fregatten paa det Tørre.1624) Corsaren er under Beslag.
Fra Collins har jeg mange Hilsener til Dem, de spørge der ofte til Dem, have overmaade megen Interesse for Dem; Henrik kommer der jevnlig og er afholdt af dem Alle og tidt tale vi om hvor god Indflydelse De vist har havt paa ham, hvormeget De har virket ind paa hans Dannelse. Han er Dem saa broderlig god, De skulde engang kun høre hvorledes han har opfattet Dem! Det kjære Menneske, med hele sin Sjæl har han, siden De reiste, sluttet sig til mig, og De kan troe jeg følger Deres Forlangende: tag De Dem af Henrik!
Elise, som veed hvor inderligt han slutter sig til mig, er mig nu ogsaa mere tilnærmelig og god, hun er vist en sjælden herlig Natur; Dem hænger hun ved, med hele sin Sjæl. Bring Georg og Jozé min hjertelige, venlige Hilsen. Jeg har i disse Dage skrevet en ny EventyrComedie: Lykkens Blomst,1625) i hvilken Digteren Ewald optræder, den er indleveret, men Heiberg er den imod, antages den aligevel da componerer Rung Musikken. Herz har leveret et ikke heldigt Stykke Amanda,1626) det mødte første Aften Oposition men ikke senere. Øehlenschlæger med William ere reiste1627) over Stetin til Berlin, hvor han for Kongen har læst høit Dina og erholdt den røde Ørns Orden, netop samme, som Thorvaldsen bar, fra Berlin gaaer han over Dresden, Prag, Wien, Salzburg, München, Stutgard, Rhintouren op til Cöln og da over Bryssel til Paris og hjem over Havre og Hamburg. Lev nu vel og tænk som altid venligt paa mig, jeg er i Tankerne saatidt i det smukke Land hvor De
tilsmiler mig.
Deres broderligt hengivne H. C. Andersen.
[l Marginen paa 2. Side:
] Blomster Malerinden Jomfru Hellesen1628) er død.
[l Marginen paa 3. Side:
] Den unge Niels Falsen1629) er død af Typhus.
[ I Marginen paa 4. Side: ] Det er et almindeligt Rygte her, at Johannes Øehlenschlæger er forlovet med Fransiska Hedemann.1630)
[Udskrift paa Kuverten:
] Frøken Henriette Wulff i Lissabon.
