The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. august 1828
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 3. Fra H.C.Andersen.

Kjre, gode, Frken!

100,000 0000 - - 8 Tak, fordi De ikke glemmer: le plus long poete. - Deres herlige, vittige Brev gldede mig usigeligt, kun holdt jeg for inene da jeg lo, thi jeg turde ikke vel lee af et Brev der var saa rvrdig ved sin Alder; dog, naar jeg ret betnker, har det jo gjort Touren fra Constantinopel meget hurtigt, det var kun 10 Dage gammelt.19 - Jeg har ellers havd det Uheld at faae en grusom Piil midt ind i Hjertet og deri er den mindste Portugiser20 Skyld, jeg er sterbens forlibt i hans ine og den hele lille Person. Den ldste forekommer lidt for alvorlig og taus, men siden syntes jeg dog langtbedre om ham, da han saa hjertelig kom og viiste mig nogle italienske og portugisiske Operatexter; vi talte ellers ikke meget sammen, af visse Aarsager. - At Undines Onkel, Hr: Kjlebrnd21 spger saa slemt ude hos Dem er hsligt; men De kunde dog have gjort Dem det vandige Liv mere taaleligt, naar De smukt iforeveien, fr De tog der ud, havde lst en Deel af Weisflog,22 Werlihg23 o f a, og saaledes vnnet Dem til det Vaade; men da De nu eengang er i det Element, saa maa De vise christelig Taalmodighed; tag Dem ellers vel i Agt for al Omgang med Reier; de har faaet typhus-Feber sige alle Hovedstadens Lger. -

Saalangt var jeg kommet med mine Krageter, da jeg overraskedes med den Glde at see Dem. - Det hele Papir skulde nu have vret snderrevet og styrtet ud fra tredie Sahl, paa de haarde Brostene, men da De har bedet for det skal det leve, til De selv behager at udfre Execution. - Meget, meget, har jeg paa Hjertet at fortlle Dem, da jeg troer De er det eneste Vsen som ret levende forstaaer mig og tager Deel i min Skjbne; bliv ikke bange for den alvorlige Indledning, Helten vil ingen tragisk Monolog holde om han endogsaa maa gaae tilgrunde. Mundtlig kan jeg ikke godt meddele mig, jeg fler mig strax forlegen; blandt Mennesker farer ogsaa strax Flygtigheds Aanden igjennem mig, jeg finder det saa kjedsommelig at klynke og leer derfor og spger, som der var intet i Veien. Der er nu ikke lnger end 6 Uger til Examen24 og jeg veed det gaaer galt. - Etatsraad Collin,25 der tager saa megen Deel i min Skjbne, er den eneste der veed hvorledes Sagerne staae. Mller26 talte bestandigt om Dimition til for tre Ugers Tid siden, da en hellig Lngsel betog ham efter at gjre en Valfart til Fyn, men som min Dimition forhindrede. Nu begyndte min latinske Stiil at forurolige ham, (De veed at denne ene Ting kan rejicere om man endogsaa er udmrket i alt det vrige), han talte med Collin derom, og det bestemtes, at jeg uden Lexicon, ganske som til Artium skulde skrive en Prve-Stiil, hvilken: Rudelbach ,27 vilde bedmme, om der var Fare ved at lade mig gaae op. - Jeg skrev den, men der var fire slemme Feil, og Loddet laa kastet, der skulde lses endnu eet Aar. Mller fandt det ganske naturligt og intet som kunde gjre mig bedrvet; men da jeg nu ikke venter nogen Mirakler, og veed hvorledes Verden dmmer, saa kan De nok vide hvorledes jeg har vret til Sinds. - Ingen kunde jeg sige min Stilling, selv Bagger havde ved en tredie Mand hrt det, jeg sagde ham intet; den Maade han optog det paa, viiste mig hvorledes de, der leed mig bedst vilde hre det, og jeg fortvivlede. - Flesls for hvad der maatte komme, for dog at efterlade et Spoer af, at jeg ikke ganske havde vret et Nul28 i det uendelige Tal, skrev jeg en heel Dag paa min Fodreise, hvad De havde hrt, samt et Brev til Heiberg, som jeg nu, klogeligt, har tilintetgjort. - Mller reiste, Collin behandlede mig saa hjerteligt mildt; sagde, at jeg maatte selv fle det Ubehagelige, det var urimeligt at han sagde mig det; men at det var meget slemt for ham igjen at tale til Kongen om Understttelse,29 naar jeg ikke denne October gik op, det var jo ogsaa uvist hvad Kongen gjorte; i Mllers Fravrelse vilde han ellers skaffe mig en anden Manuducteur,30 han kjendte, for ieblikket, var der intet andet for. - 14 Dage har vi nu lst, i Mandags var det sidste Dag; og da talte vi i den sidste Time ret alvorligt. - Han sagde mig at Collin havde taget ham til at lse med mig, dels for at lre Noget, deels prve om det var som Mller meente, lidt voveligt at jeg gik op; men at han nu havde sagt Collin, der var slet ingen Fare og at jeg i de 14 Dage han havde lst med mig, havde gjort mrkelig Fremgang i Stilen. Jeg skulde altsaa op; Tiden var alt forbi til at indmelde mig, men Collin havde underrettet ehlenschlger31 om Tingene og bedet ham om Udsttelse til Mller kom hjem, da jeg meget godt kunde gaae op. - Og skal gaae op.

Kjre Frken Jette, tnk Dem min Stilling; jeg tr ikke tro den sidstes glimrende Udsagn, men maa tro Mller der siger, det gaaer galt i Stiil og saa falder jeg igjennem. - Da er Alt tabt; Collin kan Intet gjre, mine andre Venners Ansigter vil alle forandres, et Ord - - og jeg kan< aldrig mere komme til de Mennesker, der nu ere mig saa kjre; hvad griber jeg da til. - Naturen har givet mig et deiligt Udvortes,32 trer nu Tiden paa min gamle Kjole, saa er der Intet der skal trkke. Saa kan jeg rime, ligne Camoens33 i at sulte ihjel og ende, som det tidt har anet mig. - I Mandags ved Bordet, kom Deres Fader til at tale om Examen, nu faaer man snart at see om min Spaadom opfyldes, sagde han; der lses ikke, man gjr Vesitter, - ja, jeg var rigtignok nogle Gange hos Dem, i denne Uge; og hele Vinteren saae De mig ofte, thi jeg flte mig hjemme i Deres Kreds, jeg har jo intet Hjem; men med Hensyn til Flid, saa er der gjort hvad et Vsen af min Natur kan gjre. - Hvad vil Deres Fader sige om det gaaer galt eller jeg lste et Aar til. - O jeg veed det, jeg har vidst det; denne Sommer er den sidste, jeg tr komme til Dem, og kan tale med Dem. - Det vil virke smerteligt ind paa mit Liv; men saaledes maa det vre her i Verden. - Tak, tak, for enhver glad Time, jeg skylder Dem, i hvad der mder vil jeg tnke paa Dem; bedm mig ikke forstrngt om jeg feiler, der er Intet jeg tr stole paa i dette Liv; men fortvivle - - Verden er stor, en Grav finder man overalt. - Den gode gamle Gud lever jo, kun at ikke et iebliks Lidenskab skulde bringe mig til at glemme ham, saaledes at jeg selv faaer Ondt deraf. - Er jeg Digter, saa lad kun Elendighed vre min Lod, lad Verden glippe, min Himmel har jeg i mig selv, og der vil til alle Tider findes Mennesker der erkjender det Godes Vrd. Er jeg ikke, saa har jeg intet Maal, saa kan jeg jo som Statist, godt undvres paa Scenen.

Efter et par Dage tager jeg atter Pennen, og finder det hele lidt svulstigt og dog kom det mig fra Hjertet, dog lb Vandet mig ned af Kinden, da jeg skrev det, saa De vist vilde have smilet over mit ynkelige Ansigt. - Det er Tid at jeg igjen bliver lidt lystig, ellers nsker De vist aldrig mere Brev fra mig; og det er mig dog saa kjrt at skrive, men tilgiv mig mine Krageter. - Mller er kommen hjem og studsede ved min frste Latinske-Stiil, ved at see den ubegribelige Fremgang jeg havde gjort i 10 Dage hos Halld ;34 han vil nu ikke mere skrive Stiil med mig, da han fler- siger han - at han ikke har Kraft til at bibringe mig det rigtige; og at Feilen maa have vret paa hans Side. - Collin mener nu at jeg godt kan gaae op, dog skal der i denne Tid anvendes Alt med Stiil, forekom det ved October endnu voveligt, saa - ja saa veed jeg ikke Collins Mening. Min skal De, til den Tid nok faae at vide. Bliver der Tvivl om at jeg ikke kan slippe godt igjennem, saa er det ndvendigt jeg endnu end Tid sidder i Buur, hvis Finantserne tillade det; thi gaaer jeg op og brkker den aandelige Hals, saa maae den legemlige vist spille Dacapo! - Bekjendtere vil maaskee sige en Deel, de gte Venner, kan kun beklage; til nste Examen maa jeg bestemt - det veed jeg - brilliere; skriver jeg derpaa en god Fodreise til Maanen; saa siger Verden: Det er en exelent Person. - Det er kun efter Udfaldet Verden dmmer; men i disse Prvens Dage kunde jeg maaskee gjre Erfaringer der vilde nedbryde mangen god Spire i mig. - Det fryder mig at Hall fandt mig flittig, og Mller studsede da man jo siger jeg ikke har lst i de sidste Dage, men gjort Vesitter. - Tro mig kjre Frken, der er ingen Daddel der smerter mig mere end naar Deres Fader, som jeg holder af, troer at finde Grund. De kan tro, at med en Flygtigheds Aand som min, og da jeg, som man vistnok vil indrmme mig, ikke er uden Phantasie, koster det uhyre meget at grave sig ind i de trre Gramatikker, hvad jeg kunde er gjort; men saaledes dmmer ikke Alle. Meget kan der gjres i den formalidide Stiil, der er den vrste Hage; nu maae vor Herre raade for Resten at det ikke er smukt at give ham Komandoen, naar det seer daarligt ud med Seiladsen, indseer jeg nok, men saaledes ere vi Mennesker. De kan nok indsee hvor uhyre kjrt det maa vre mig nu, da jeg har meddelt mig for Dem, at see nogle Linnier fra Dem, som De vist vil sende mig, dersom De interesere Dem saaledes for mig, som jeg troen - Men ret snart, ikke en Kat skal faae det at see hverken den sorianske eller den paa Posten. -- Endnu engang, tilgiv mine Krageter, naar jeg holder dem ved Siden af Deres himmelske Ziffre saa rdmer jeg af Undseelse, saa strkt, at De seer det giver Gjenskin paa Papiret;35 De maa slet ikke tro at jeg har myrdet et uskyldigt Kirsebr for at bemale Papiret med dets Hjerte-Blod, nei det er den rene Sandhed jeg siger. - Jeg har ellers saa mange velsignede Anecdoter at meddele Dem, jeg er truffen over; een om vores kjre H - -36 maa jeg her strax meddele Dem. Han skulde lse for Fru Bruun37 der laa til Sengs og, som De veed, ikke hrer godt? hun bad ham da drage sine Stvler af og stte sig op ved Siden af sig i Sengen; det skete, Prinds Christian38 blev anmldt? kom ind? og den kjre H maatte drage Stvlerne paa i en Krog. - Jeg troer det ikke. - Forleden hrte jeg Overturen til Le colporteur,39 men jeg forstaaer mig ikke paa Musik? desuden blev der saa mange Pauser, der ikke stod i Papiret, at jeg slet ikke tr tale om det. - Der var Meget jeg vilde fortlle Dem, men jeg maa bringe Brevet i Aften bort, da det aner mig De er her inde for at see Waldemar lbe af Stabelen. Lev vel? hils alle Brnene? Og gld mig med nogle Linnier. -

Deres oprigtige Andersen.

den 14 August 1828

fra

Ulykkens Huler og Elendighedens Boliger

af den unge Werther.

[Udskrift]

Til Frken H. Wulff ved Babe Humajan nrved Hyppodromus i Constantinopel

afsendt med Caschan Baschi.

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling