The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. april 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 111. Fra H. C. Andersen.

[ 11. April 1844].1582)

Min egen kjre trofaste Sster!

Slag i Slag har Deres Broder og Sster faaet Breve fra Dem, to Dage i Trk, igaar lste jeg de to frste1583) og jeg blev - bedrvet og rgerlig! ja, det kan De forstaae naar jeg seer at De endnu ikke har hrt et Ord fra mig, at mit frste og lngste Brev, det jeg maaskee bedst har udtalt mig i flyver omkring i Europa og muelig slet ikke kommer i Deres Hnder; at De kan have en Slags Ret til at tvivle paa mit uforandrede broderlige Sind, De halv udtaler det, men forsikkrer dog at De troer paa mig, veed De det, jeg var som sagt, bedrvet og rgerlig! iaften fik jeg at lse det tredie Brev, det aandede bedre Veirligt hvad mig angaaer, De sendte mig en saa kjrlig Hilsen, skjndt ikke et Ord fra mig endnu var kommet til Dem; jeg griber derfor strax Pennen, jeg er hos Dem, jeg er hos den kjre Joz, som ret interesserer mig, ja jeg troer det vi kunne ret blive Venner, jeg troer vi i saa uendeligt meget vilde mdes, Vennen De betroede mig, den elskelige, kjre Henrik er jeg blevet en tro Ven, hver Dag sees vi, fra De forlod ham, han hnger med hele sin Sjl ved mig og han er mig en Broder. De yttrer i Deres sidste, ellers mod mig saa kjrlige Brev, lidt Tvivl til ham troer: Noget nyt beskjftiger ham O han er Dem saa broderligtsindet, taler saa taknemligt om Dem, fortller mig smukke Trk De og den kjre Christian have viiste; De veed ikke hvor meget skjnt jer hrer, gjennem ham, om Elises Hengivenhed til Dem. Moderen holder slet ikke af mig, men jeg kommer der i Huset; jeg troer hun er vred fordi Henrik og jeg holde saa fast ved hinanden, den underlige Kone; Baronen er en kjrlig, rlig Sjl! Henrik er meget yndet af hele den collinske Familie,1584) selv den gamle Fru Collin savner ham naar han ikke kommer tidt; han har vret der flere Gange til Middag, hvor De veed, der kun komme de udvalgte; hos Hartmanns har jeg ogsaa indfrt ham, men jeg troer han fler sig meest hjemme hos Collins; det er igrunden egent dette Forhold, De veed nok den Spnding der jo egentlig altid var mellem Baronessen og den gamle Collin; han er imidlertid meget for Henrik og det er til den gamle Collin jeg indfrte ham. Rimeligviis har De lst de Andres Breve, som flge med dette, fr De lser mit, og veed altsaa vor store Begivenhed her hjemme, Thorvaldsens Dd; jeg vil nu lidt niere fortlle Dem herom. - I Sndags, den 24 spiiste jeg hos Stampes, der var desforuden Schouw, ehlenschlger, Constantin Hansen og Thorvaldsen; jeg var meget forstemt den Dag, de Andre talte heller ikke meget, Thorvaldsen var derimod i hi Grad oprmt og veltalende; Griseldis skulde opfres i Theatret for frste Gang; ehlenschlger havde ikke Lyst at tage der hen, Thorvaldsen opfordrede mig at flge ham; men jeg sagde at jeg ikke gad give 8 M for at ligge paa Pinebnken og nu fortalte jeg ham det uskjnne Stykke; han vilde see det og gik henimod sex, jeg vandrede til Collins og derpaa hjem, hvor jeg blev hele Aftenen og frst nste Dag erfarede, i det Bournonville styrtede op til mig, at Thorvaldsen var traadt ind i Theatret midt under Ouverturen,1588) frisk og glad, han trykkede Collins Haand, tog Plads, reiste sig op for Adler der vilde ham forbi, satte sig igjen og biede i det samme Hovedet, man troede han havde faaet ondt, lb efter Vand, bar ham ud, men han var dd, dd uden et Suk! hvilken deilig, velsignet Dd. Da jeg om Morgenen efter, hrte det lb jeg strax over paa Charlottenborg, der laae han i Sengen, mellem de udordenlige Puder, fremmede Mennesker stod omkring ham, Gulvet fld med Sneevand, der saae trist og uhyggeligt ud; Baronesse Stampe og Frken Herbst1589) stode grdende tt ved, ude var graat og raat; jeg blev meget rystet, hele Dagen var jeg ikke til at bestille det mindste. - Da han obduceredes1590) fandt man at det var en pludselig Lamhed i det halve Hjerte, han var dd af, den store Aare der gaaer rundt om Hjertet var noget forkalket og med Saar; desuden fandtes mellem hans Lunge og Sidebenene en stor Byld, men den havde han ikke flt til, den var udenom ganske forbenet og vist nok 20 til 30 Aar gammel. Jeg saae ham i Liigskjorten, han saae ud som den deiligste Buste af ham vi have, Laurbrkrandsen om Panden bragte mig til at tnke paa det smukke Billede vi have af Horace Vernet,1591) og som forestiller Napoleon trdende ud af Graven. Den 30 Mars var Begravelsen,1592) det var en kold, taaget Dag, men den stemte med i det hele.- Ingen Kongens Begravelse kan vre mere storartet end denne var! - Det syntes som om Alle forstod at en stor Aand, der havde hrt til dem, var bortgaaet og at vi nu skulde give ham den sidste re. Oppe i Figur Salen1593) stod Kisten, den var aaben og Thorvaldsen laae med Krandsen om Panden, Smiil paa Lben; Srge Kandelabre med Blus stode rundt om og flere Kunstnere fungerede, som Marschaller. Da Laaget blev lagt paa og Kisten bares bort sang Kunstnerne dette Lev vel af Holst:1594)

Med tunge, tunge Taarer
Vi brer Danmarks Stolthed nu til Graven.
- Her, hvor vi lytted' til hans Vink og Raad,
Her flokkes atter vi omkring vor Mester;
Men faderlse staae vi nu med Graad
Og stirrer paa hans Jordlivs sidste Rester.
Hans Ry, hans Hder og hans Vrkers Glands,
See! det er Arven fra vor store Fader;
Men hvo af os tr beile til hans Krands?
Hvo hver Skatten, som han efterlader?
Derfor med tunge Taarer
Vi bre Danmarks Stolthed nu til Graven. -

Efter Holstes Sang var Kisten bragt ned i Gaarden, paa Laaget laae en deilig Palmegreen og smukke Krandse, een af disse havde Dronningen selv bundet, en anden Krands var af Slv og givet af Brn i en Skole, hvor de hver havde leveret en Mark dertil. Fra Attellieet1595) sang Italienerne1596) en italiensk Cantate componeret af Sperati; da Kisten kom ud paa Torvet sang Kunstnerne igjen Holstes Vers fra Balkonen. Forrest gik Sangforeningen (c: Studenter) saa Kunstnerne af alle Klasser, der var Bournonville, Grtner, Skuespiller Nielsen, Rod, jeg etc. - de bare. Efter Kisten kom Kronprindsen og flere Prindser,1598) Excecutores, Academiet, alle muelige Collegier, Deputationer, Coporationer, i det Uendelige, de frste vare inde i Frue Kirke fr Alle endnu vare ude af Charlottenborg. I gjennem Gaderne holdt Borgerne, i deres cevile Klder Orden, alle Laugene1599) stode der, Arm i Arm og lode deres Faner bie sig for Kisten; (paa denne, det maa jeg ikke glemme, stod en Statuette af Thorvaldsen styttende sig paa Haabet, jeg troer det var den lille Model til hans Statue). Alle Pladser og Gader vare opfyldte med Mennesker, Tagene selv, enkelte havde Toug surret om Livet for at sidde fast; Statuen paa Kongens Nytorv var ganske behngt med Drenge, een af dem havde sat sig lige op paa Kongen, der syntes at holde paa ham. Alt saae ud som en Festdag i Rom, hvor Pragten skeer i il Corso . Det var mrkeligt og smukt, den forbausende Ro og Orden; selv der hvor de opstillede Rkker af Borgerne slap; fattige Folk holdt hinanden stille i Hnderne, de fleste blottede Hovedet, som i de chatolske Lande. Flere Steder var Musik-Chor opstillede, alle Klokker ringede, fra Taarnene blev der blst! Frue Kirke var behngt med sort og her ventede Kongen, Dronningen og Prindsesserne; saasnart Kisten kom til Kirkedren, gik Kongen den imde, lod den passere sig forbi og sluttede sig nu til Srgerkken, medens en forbausende deilig Srgemarsch af Hartmann1600) ld fra Orgelet ledsaget af Gongong og Basuner. Kongehusets smukke Sympatie her med Folket har gjort et dybt Indtryk, selv Bladet: Fdrelandet omtaler det smukt.1601) Nu fulgte en Cantate med Text af ehlenschlger,1602) Musik af Glser; denne har ikke ret behaget og der var ogsaa flere Ting der for os var hist fremmet f Ex hvor ehlenschlger lader Christus sige Kom til mig! - der jo maatte lyde hjerteligt og stort, sang man piccicatto kom, kom, kom, til mig! omtrent som naar man raaber paa Hnsene putte, putte! Tryde1604) holdt Talen (Ved Kisten paa Charlottenborg blev ogsaa holdt een af Clausen).1605) En Sang af mig,1606) hvortil Hartmann havde componeret en gribende Musik, blev afsjunget ved Kisten af Studenter Sangforeningen; her har De Ordene:

1.

Trd hen til Kisten her! kom fattig Mand,
I din Kreds fdtes han, og Du tr sige:
Han var en Stolthed for vort Folk og Land,
En Glands han kasted' over Danmarks Rige!
Ja, her var Rigdom, Adel, Alt fra Gud,
I Snillet hos ham Gud sig for os viiste;
Hans Dd vil lyde vidt i Verden ud,
Man priser den, der dog faaer see hans Kiste!
Sin Sendelse paa Jorden har han endt -
Vi har ham seet og kjendt!

2.

Hans Liv var lykkeligt, hans Dd var smuk,
Han virked' stort og herligt uden Lige!
I Folkets Kreds og uden Smertens Suk,
Saa sjlesund han svang sig til Guds Rige.
Vi rysted' staae, et Blink fra Gud det var!
Fra fattigt Huus det gik ud over Jorden,
Et Blink, der glemmes ei! See Stenen har
Et Prg deraf, et Storheds Prg for Norden!
Opls Dig Sorg i Sang ved Kistens Fjel!
I Jesu Navn, sov vel!

Ja, stort ved mit Digt er der ikke, men tnk Dem, Hartmann kom til mig Tirsdag

Aften1607) Klokken elleve og bad mig skrive det til Onsdag Morgen Klokken 9, da det jo skulde synges om Lverdagen, jeg maatte strax stte mig ned og skrive, som man skriver en Stiil. Dalgas i Livorno1608) er beordret tillige med Bravo1609) og Kckler (der som De veed har taget den katolske Religion)1610) at arangere de thorvaldsenske Sager i Rom. Thiele (med Kone og Frken Aagesen) reise Udenlands og tage nu lige til Rom for at vre med ved Arangementet.1611) I Aftes var i Theatret en Srgefest for Thorvaldsen,1612) som dog kun bestod i en Prolog af Heiberg, fremsagt af Fruen, den inle[de]des ved Hartmanns Srgemarsch fra Kirken; Thorvaldsens Nummerplads i Parquettet, der siden hans Dd har vret lukket af, stod bekrandset med Laurbr og lange Srgeflor; man gav derpaa Hakon Jarl hvortil Hartmann har komponeret en ny Ouverture, Christendommens Kamp med Hedenskabet, udtrykker den. Deres Sster Ida saae jeg paa sin gamle Plads; Kock sadt foran mig; Jrgen og Peter sad ene, langt fra os paa frste Bnk. - Det var en smuk Prolog og ungteligt det bedste der er skrevet om Thorvaldsen efter hans Dd, jeg kunde ikke lade vre, jeg maatte takke Heiberg for det, skjndt vi jo skulle vre Uvenner. Det er saaledes ganske deiligt deri, dette Sted:

Da Holberg dde fldte Danmark Taarer,
Men det begrd dog kun sit eget Tab;
Men her begrdes det, hvad Verden tabte,
Og hvad den tabte var dens egen Borger;
Her fdtes han, her dde han, her skjnker
Den moderlige Jord ham sidste Hvile.
Derfor hans Ligfrd blev til et Triumphtog,
Ei blot i vort, men i Europas Navn;
Men Danmark gik, som nrmest Slgtning, nrmest,
Og flte Sorgen hundredfold fordobblet,
Thi Verdens Sorg var lagt paa Danmarks Skuldre.

I illustrirte Zeitung,1613) som udkommer i Leipzig vil blive leveret 6 Skizzer der forestille forskjellige Partier af Begravelsen, Marstrand og Constantin Hansen levere Tegningerne. See nu har jeg nok udfrligst af Deres leveret Dem Alt Thorvaldsiana! - I de tre sidste Dage har Vaaren vret hos os, men der ligger endnu megen Iis paa Gaden, Blsten er ogsaa noget kold, og Trerne ngne. I Dag har jeg en skrkkelig Udvee! Himlen er blaa, jeg maa afsted! men hvor! ja, jeg bygger mange Casteller i Luften. Glem ikke i nste Brev til Hjemmet at opgive mig bestemt hvad det koster paa frste Plads med et Dampskib fra Havre til Lisabon! skaf mig at vide hvad det omtrent kan koste at ligge en 3 Uger paa Hotel i Deres By, eller maaske bedre, hvor mange Species et Ophold paa den Tid eller bedre en Maaned kan koste; maaskee arangerer jeg det,- jeg veed rigtignok ikke ret endnu om visse - Ideer realiseres for mig; De har vagt Lngsel hos mig efter at see Lisabon, og Lyst til at kjende Joz, som ldre, han har en srdeles Interesse for mig. Glem nu ikke at svare, - jeg vilde nske - dog det er nok taablige Tanker - at jeg kunde flyve ind til Dem i Deres Kammer - dog det gik nok ikke an der! I alle Tilflde gaaer jeg lidt til Tyskland og Sverrig (maaskee!). Fra Jenny Lind har jeg faaet Brev,1614) hun glimrer i den sidste Tid, som Ana Bolena. - Gid nu dette mit Brev flyve afsted under en lykkeligere Stjerne, end de forrige! hils Georg og Joz, Damerne kjende mig jo ikke, altsaa kan det ikke hjlpe at stre Bouquetter ad den Vei; dog, fortl de mindste af Brnene eet af mine Eventyr, Tommelise1615) eller Tinsoldaten,1616) saa kjende de mig nok. Udstillingen1617) er begyndt hos os, men jeg kan intet skrive om den, da jeg ikke har vret der. Ingeborg, Louise, Frken Cold1618) og alle vore flleds Veninder sende Dem Hilsener, De er tidt i vor Samtale, hos mig, tr jeg sige, De saa godt, som dagligt er i Tanken! Nu Lev glad og Lykkelig, Solskin har De jo fra Himlen og fra de nrmeste Ansigter rundt omkring. I Dag er det den ellevte April, saa langt ere vi henne i Vaaren.

Lev vel Deres broderligt sindede H. C. Andersen.

Kjbenhavn 1844.

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling